Optakt: Real Madrid - Manchester City, CL-semifinale, anden kamp

I øvrigt var det overraskende, hvor gode Real Madrid var indtil psyko-showet tog over til sidst. Holdet spillede sig flot ud af Citys pres og producerede mange chancer, der desværre blev brændt.

Man burde ændre navnet på Champions League (ikke til superleage) men til Trofeo Santiago Bernabeu.

Det er svært at sætte ord på hvor store Real Madrid er. Folk er fans af alle mulige forskellige klubber, men alle bør også være fans af Real Madrid. Det er en mastodont inden for sport. En institution som ingen andre. Alle under, ingen ved siden af eller i nærheden.

Det er et privilegium at se dem spille. Som det gjalder rundt på stadion: "Hvordan skulle jeg dog kunne undgå at elske dig?" Hvordan kan nogen fodboldfan undgå at have en speciel plads i hjertet for Real? Og for os der følger klubben tæt er pladsen endnu større - den er enorm.

Alle smålige rivalskaber bør blive lagt til side, når det handler om Real Madrid. Bare nyd at se de hvide engle spille. Nyd hvad de har gjort for europæisk fodbold og for fodbold på verdensplan. De andre klubber kæmper om at blive 2'er efter Madrid på den europæiske rangliste - men 1. pladsen er uden for rækkevidde. Den kan de kun kigge op til. Misunde. 

Fra Ramos scorede i 92:48 ændrede alt sig i nyere tid. Havde vi tabt den finale, var denne generation af vindere måske aldrig blomstret. Det er en gylden epoke den her og den fortsætter bare - med Vini, Rodrygo, Valverde, Camavinga over Mbappe og så videre og så videre.

Di Stéfanos ånd er genopstået i Benzema, der som en general holder styr på tropperne og er overalt på banen. Real Madrid er så uendeligt meget større end enkelte spillere. Ramos og Cristiano havde kun Espirito-Juanito-ånden til låns - og alle bange anelser om, at nu var klubbens storhedstid forbi med førnævntes afgange, må fordufte. Spillere kommer og går, men Real Madrids sjæl består.

Endnu en magisk aften på Santiago Bernabéu. Grande. Enestående. Og Real Madrid er præcis dét...enestående. Står alene. Der er intet andet som den her klub.
​
​

​Hvor er alle de papho'der, der åh så gerne vil have Ancelotti fyret ... igen vender ham en kamp qua sine indskiftninger.

Carlo er et geni!

Igaar var en fantastisk hold indsats, men synes alligevel lige vi blir noed til at vende den her:

Historien om Benzema's season...

Han scorer imod;
PSG (Donnarumma)
City (Ederson)
Atletico (Oblak)
Chelsea (Mendy)
Barca (Ter Stegen)
Sevilla (Bono)
Sociedad (Remiro)
Bilbao (Simon)
...Og han scorer i SuperCup Finalen mod Bilbao (Simon).

Han vinder:
- den Spanske Super Cup
- La Liga

Han Spiller sig i:
- CHL Finalen (hvor han scorer 10 utrolig vigtige maal paa 5 kampe som sender Real i Finalen)

Han er:
- Top Scorer i den Spanske Super Cup (2 Maal)
- Top Scorer i Champions League (15 Maal)
- Top Scorer i La Liga (26 Maal)
- Delt Top Assist Maker i La Liga (11 Assists)

43 Maal og 14 Assists paa 43 kampe!

...Og skruer man tiden tilbage til November saa scorer han tilmed ogsaa maal mod hhv Belgien (semi) og Spanien (finale) og bliver delt topscorer i UEFA Nations League slutrunden som han vinder med Frankrig.

Altsaa hvor langt skal vi tilbage i sidste aarti foer vi finder en Ballon d'Or der har vaeret mere klokkeklar en den...HAN ER FOR VILD!
​
​
​

Det er vanvittigt, at vi nu har lavet comeback igen igen. Der er noget med vores mentalitet, der gør at vi kan det og jeg tror Ancelotti har en del af æren for det i år, hvor det har været virkelig udtalt

Jeg har gået og tænkt tanken længe, og jeg tror måske, det bunder i Ancelottis valg. Ancelotti spiller overvejende spillerne på deres præmisser, så de kan levere deres bedste og bruge deres spidskompetencer hele tiden. Når situationen spidser til, gør spillerne jo netop, hvad der instinktivt falder dem ind. Vores spillere kender hinanden virkelig godt, og ved netop, hvad de instinktivt plejer at gøre, for det gør de jo hver uge. Modric laver ydersideafleveringer, Vini løber i dybden, Benzema er overalt osv. Spillerne lærer at kende hinandens spidskompetencer, og ved hvad de kan forvente af hinanden - også i tilspidsede situationer som en CHL semifinale.

Det står i kontrast til hold som City (og Barca), hvor alle spillere forsøges at blive klemt ned i et rigidt spilsystem. Det fungerer jo rigtig godt i ligaen(mod mindre hold), men når det spidser til, så reagerer spillerne instinktivt og systemet falder sammen.

Den eneste rival, hvor vi faktisk oplever ydmygelser er jo Barca. Sidst vi mødte Barca spillede samtlige spillere ude af position i en eksperimenterende opstilling - ergo vidste spillerne ikke, hvad de skulle forvente fra hinanden, og holdet faldet helt sammen.

Det er bare en strøtanke, men jeg tænkte, jeg ville dele den med jer.

​Mærkværdig retorik, Dario - men som én af dem, der har været mest kritisk over for Ancelotti, vil jeg da gerne 'stå frem'.

Jeg synes, at min og andres kritik af Ancelottis formåen mod PSG, Athletic, Barcelona og et par andre kampe var fuldstændigt berettiget. Det var en skandale. Nu er kritikken så forstummet, men det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke havde ret dengang.

Kritikken er forstummet, fordi Ancelotti har ændret sig. Vi var rasende over manglende rotation/indskiftninger + håbløse taktiske dispositioner til de store kampe. Her de sidste to måneder har han jo netop roteret, forsøgt at ændre kampene relativt tidligt og samtidig gået ind til de store kampe med en fin vision, selvom man er blevet spillet ud af banen et par gange.

Så ja, min tanke om Ancelotti er blevet bedre. Men - og nu bliver jeg nok slagtet - i mit hoved er det ikke Ancelotti, der for mig står som en af de store katalysatorer for de seneste måneder. Det er Real Madrids ånd, Bernabeu, Benzema, vilje og en række vilde solopræstationer. Og naturligvis nogle vilde marginaler - om man vil det eller ej.

I samme ombæring må jeg jo sluge endnu en kamel. Fy for satan hvor har Rodrygo været fremragende. Jeg har svinet ham til - igen med rette, synes jeg - men hvis det her er hans reelle niveau, så har vi jo en perfekt sub de næste mange sæsoner. Han virker dog til at være en KÆMPE humørspiller, for det er jo ikke kun målene, der er kommet. Pludselig kan han drible, lave tunneller og kombinere på en måde, som han ikke har formået hele sæsonen.

Og så til det mere generelle: Hvor er det vildt, at vi er i finalen. Jeg tror stadig ikke helt, jeg forstår det. Synes, at vi spiller en rigtig god kamp onsdag. Vi skaber fint med chancer, selvom 'eksperterne' formår at male billedet af, at City var bedst igen. Naturligvis får de store chancer, når vi jagter et mål.

Vinicius var fremragende. Der findes jo ingen anden spiller på verdensplan - foruden en vis franskmand - der er så driblestærk OG hurtig, at de konstant kan tage udfordringen og lykkes med det. Det er stadig trist og meget afgørende, at han brænder sådan en vild chance som i starten af anden halvleg, men vi må jo bare drømme om, at han snart for alvor får lagt det på sit spil. 

 

​Sebberg

Jeg tror ikke du bliver slagtet. Og jeg synes ikke du behøver sluge en kamel. Din kritik var jo berretiget dengang. Og årsagen til at din kritik er forstummet er jo fordi spilleren/manageren har uppet sit game.

Jeg var engang en kritiker af Benzema brændte så ofte de store chancer. Den kritik er forstummet fra min side af. Men jeg havde vel stadig ret dengang han brændte de store chancer?

Sebberg post=149477 skrev: ​Mærkværdig retorik, Dario - men som én af dem, der har været mest kritisk over for Ancelotti, vil jeg da gerne 'stå frem'.

Jeg synes, at min og andres kritik af Ancelottis formåen mod PSG, Athletic, Barcelona og et par andre kampe var fuldstændigt berettiget. Det var en skandale. Nu er kritikken så forstummet, men det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke havde ret dengang.

Kritikken er forstummet, fordi Ancelotti har ændret sig. Vi var rasende over manglende rotation/indskiftninger + håbløse taktiske dispositioner til de store kampe. Her de sidste to måneder har han jo netop roteret, forsøgt at ændre kampene relativt tidligt og samtidig gået ind til de store kampe med en fin vision, selvom man er blevet spillet ud af banen et par gange.

Så ja, min tanke om Ancelotti er blevet bedre. Men - og nu bliver jeg nok slagtet - i mit hoved er det ikke Ancelotti, der for mig står som en af de store katalysatorer for de seneste måneder. Det er Real Madrids ånd, Bernabeu, Benzema, vilje og en række vilde solopræstationer. Og naturligvis nogle vilde marginaler - om man vil det eller ej.

I samme ombæring må jeg jo sluge endnu en kamel. Fy for satan hvor har Rodrygo været fremragende. Jeg har svinet ham til - igen med rette, synes jeg - men hvis det her er hans reelle niveau, så har vi jo en perfekt sub de næste mange sæsoner. Han virker dog til at være en KÆMPE humørspiller, for det er jo ikke kun målene, der er kommet. Pludselig kan han drible, lave tunneller og kombinere på en måde, som han ikke har formået hele sæsonen.

Og så til det mere generelle: Hvor er det vildt, at vi er i finalen. Jeg tror stadig ikke helt, jeg forstår det. Synes, at vi spiller en rigtig god kamp onsdag. Vi skaber fint med chancer, selvom 'eksperterne' formår at male billedet af, at City var bedst igen. Naturligvis får de store chancer, når vi jagter et mål.

Vinicius var fremragende. Der findes jo ingen anden spiller på verdensplan - foruden en vis franskmand - der er så driblestærk OG hurtig, at de konstant kan tage udfordringen og lykkes med det. Det er stadig trist og meget afgørende, at han brænder sådan en vild chance som i starten af anden halvleg, men vi må jo bare drømme om, at han snart for alvor får lagt det på sit spil. 


 

​Rodrygo har aldrig været dårlig - han er simpelthen bare blevet brugt helt forkert. Han er ikke højrekant, og har aldrig været det - når han bruges centralt som hængende angriber, eller til venstre hvor han kan trække ind, så er han virkelig god.

​Jeg synes vi har været et helt andet hold i år end eksempelvis sidste år, og det tør jeg godt tilskrive Ancelotti. Vi er ikke i mål med hvordan holdet skal struktureres, og det er ikke sikkert at Ancelotti kan bringe det hele vejen, men vi nærmer os takket være den træner som har ændret nogle vigtige ting. 

I sidste sæson under Zidane var der virkelig mange mærkværdige ting. Blandt andet det her med at han ikke ville "ændre formen" og hellere satte Castilla-spillere ind end en ekstra angriber når der burde blive satset. Nu ser vi oftere og oftere spillere som Casemiro og Kroos forlade banen til fordel for mere offensive spillere når der er brug for det. Vi ser spillere som Vinicius og Rodrygo som virkelig blomstrer og som har nydt godt af Ancelotti som træner. Ceballos var ikke ligefrem en vigtig brik på et elendigt Arsenal-hold, men så sent som i onsdags var der god lyd på forum om at Ceballos skulle ind på banen i en CL-semifinale. Det viser noget om hvordan nogle spillere er vokset under Ancelotti uanset deres plads i hierarkiet. Jeg husker netop også en podcast fra Madridista.dk hvor der blev snakket om hvordan den enkelte spillers udvikling i den grad kan drage fordel af at have Ancelotti som træner. Benzema vil jeg også mene har haft sin bedste sæson nogensinde, og jeg synes blandt andet vi har set ham være langt mere i feltet end tidligere. De sidste sæsoner blev jeg målløs over at se et tomt felt når vi mødte en bus, men nu ser vi altid spillere komme derind og fylde på, så vi bliver farligere. 

Jeg tror ikke det er for sjov at vi allerede nu har lavet flere mål end sidste sæson. Udover de førnævtne årsager, så presser holdet mere og højere, har mere sult end tidligere og der er ingen som er i tvivl om hvem der satses på og hvem der ikke satses på. Tilmed er der fuldkommen ro omkring de store stjerner som er sat ud på et sidespor. Det har vi ikke altid oplevet så roligt som vi har gjort nu. 

Jeg bliver større og større fan af Ancelotti som har sat os med et spansk mesterskab og i en CL-finale, og det har han altså gjort med en trup som har skreget på fornyelse i flere år. Modsat Zidane, så har han faktisk fået noget ud af de nye spillere og nået at redde nogle af de talenter som man var ved at miste troen på. Kan det blive bedre? Klart. Savner jeg flere ideer fra træneren som kan ses på banen? 100%. Men vi ved også hvad Real Madrid er for en størrelse og udfordring. Og her har Ancelotti mere end bestået.

Brylle post=149483 skrev: ​Jeg synes vi har været et helt andet hold i år end eksempelvis sidste år, og det tør jeg godt tilskrive Ancelotti. Vi er ikke i mål med hvordan holdet skal struktureres, og det er ikke sikkert at Ancelotti kan bringe det hele vejen, men vi nærmer os takket være den træner som har ændret nogle vigtige ting. 
 

​Så simpelt kan det egentlig siges. 

Ancelotti fortjener kæmpe ros. Kæmpe. Men han er bestemt ikke fejlfri, og vi skal nok ikke regne med at han er her i årtier endnu.

​Ancelottis sæson er selvfølgelig godkendt med de her resultater, det kan der ikke være to meninger om. Et sikkert mesterskab og en chl-finale gør selvfølgelig op med hans fadæser og stædighed i løbet af sæsonen.

Hans plusser som træner er mange af de samme som Zidane, synes jeg. Hans enorme ro smitter af både på truppen og pressen. Hans håndtering af begge er ren verdensklasse og der er vel ikke mange der kan gøre det samme. Og det er virkelig, virkelig vigtigt i Real Madrid at kunne det. Mere end noget andet sted, for vi ved hvor hurtig tingene kan blive til et galehus. Og det også derfor at jeg synes at nævne en træner som Tuchel er useriøst. Hans mandskabspleje virker så dårlig at der selv er uro når tingene går godt. Har jeg både lagt mærke til i de gode perioder i Chelsea og PSG. Det kan vi selvfølgelig ikke bruge i Real Madrid. Derimod udstråler Ancelotti altså bare Real Madrid. Også måden han kom til på, hvor han sagde farvel til hans projekt i Everton på 1 sekund for at komme til Real Madrid. Der er ikke tvivl om hvor hans loyalitet ligger.

Derudover har han også fået igang i Vini. Det umuligt at sige hvor meget han har andel i det, men jeg vælger stadig at give ham credit for det. Det er vel nok det vigtigste han har opnået i Real Madrid!

Med alt det sagt, har han også virkelig faldet igennem på nogle få afgørende områder. Hans stædighed. Vi tager det for givet nu, men det er altså kun lige omkring 2 måneder siden at Valverde blev set som en del af ideal opstillingen. Resten af sæsonen har han kun spillet hvis en af de 3 andre på midten var ude! Det jo absurd at det tog ham så længe at indse det. Imod PSG i Paris blev han først skiftet ind i det 82. minut selvom det gik som det gik. Der er også andre spillere man kan kigge på.. Camavinga, Castilla-spillerne (Miguel og Blanco for det meste) osv. Man har kløet sig i håret over hvor lidt de bliver brugt i løbet af sæsonen og vi ser jo med førstenævnte især at han altså har niveauet.

En anden ting er tilgangen til topkampene. Det har til tider været decideret flov og ydmygende som Real Madrid fan. Kampen i Paris og hjemmekampen imod Barcelona har været de to kampe jeg har følt mig mest pinlig over Real Madrid i mange år. Og kampen i Paris venter han altså til 72. minut før han skifter højresiden ud og, som sagt, først i 82. minut før han skifter ud på midten. Det jo fuldstændig absurd i en kamp hvor vi blev domineret som aldrig før. Barcelona kampen gider jeg ikke gå i dybden med, vi så alle hvad der skete. En af de største taktiske fadæser i moderne topfodbold.
Man kan også nævne kampene i Super Cuppen(imod Barcelona og Athletic), pokal-kampen imod Athletic og hjemmekampen imod Chelsea.

Med det sagt, og som jeg også nævnede tidligere i den her tråd. Jeg synes vi har set en stor fremgang for Ancelotti. Jeg synes vi er blevet gradvist bedre i ChL. PSG kampene var vel de værste. Hjemmekampe imod Chelsea var også helt af helvede tid, men vi spillede trods alt en rigtig god kamp på udebane. Kampene imod City har været klart de bedste og dem vi kan være mest stolte over spillemæssigt. Valverde er blevet en spiller der skal spille, Camavinga bliver vist langt større tillid. Hvilket resulterer i at de 3 gamle på midten får mindre spilletid. Jeg fatter simpelthen ikke det tog ham så lang tid at indse at de spillere skal spille mere og at vi taktisk ikke bare kan stille os ned imod de store hold, men også skal have noget spil. Men det vigtige er at det virker til at han langsomt har indset det. Og det gør mig optimistisk for endnu en sæson med Ancelotti. 

Men at sige at det kritik Ancelotti har fået i løbet af sæsonen ikke har været berettiget er selvfølgelig helt hen i vejret. Alle med forstand på fodbold ville have været stærkt kritisk overfor Ancelotti i løbet af den her sæson, sorry to be so blunt.