Spansk journalist: Hazard er til salg
Eden Hazard har proklameret, at Real Madrids fans kommer til at se den rigtige Hazard i den forestående sæson, men det er fortsat tvivlsomt om belgieren overhovedet bliver en del af Real Madrids trup i næste sæson.
Således rapporterer den spanske journalist, Sergio Santos, at belgieren er til rådighed på transfermarkedet for eventuelt interesserede købere, ligesom Carlo Ancelotti har givet grønt lys til et eventuelt salg af offensivspilleren, der af forskellige årsager aldrig har fået det til at spille i Real Madrid.
Hazards store mål for den kommende sæson er VM i Qatar, som han ikke vil misse ud på, og i den forbindelse rapporterer Santos videre om, at Real Madrid vil gøre det nemt for belgieren at forlade klubben, hvis der skulle tikke et bud ind på ham fra en klub, hvor han er garanteret fast spilletid.
Hvis Hazard fortsat er Real Madrid-spiller efter sommerens transfervindue, så forventer førnævnte journalist omvendt, at Ancelotti - ikke overraskende - vil gøre alt for at få Hazard tilbage på sporet sportsligt, så han kan blive en eller anden form for gevinst for Real Madrid på banen.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
