Real Madrid arbejder fortsat på Reinier-løsning

3 år 11 måneder siden #1 af Administrationen
Real Madrid...

Real Madrid arbejder fortsat på at finde nye arbejdsgivere til en række spillere. En af dem er Reinier Jesús, som man skal have fundet en løsning til, idet han ikke kan indgå i Real Madrids førsteholdstrup, da de tre tilladte udlændingepladser er givet på forhånd til hans landsmænd Militao, Rodrygo og Vinícius.

Derfor arbejder man lidt imod tiden for at finde en klub til ham og senest har klubber som Valladolid og Torino været meldt interesserede og de spanske nyoprykkere vurderes fortsat at være bedste mulighed, men sagen lettes ikke af, at den 20-årige offensiv-spiller i øjeblikket træner for sig selv i Valdebebas og således hverken er en del af førsteholdet eller Castilla.

Reinier kommer fra to års lejeophold hos Dortmund, hvor han stort set ikke fik spilletid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
3 år 11 måneder siden #2 af Brylle
Jeg forstår ikke helt hvorfor han ikke bare spiller med Castilla indtil videre? Hvis det er så svært at finde en klub til ham nu hvor sæsonen er startet, og især med hans tid i Dortmund i mente, så giv ham dog et halvt år hos Castilla og lad ham træne med førsteholdet. Tilmed må det da være muligt at indlemme både ham og Vinicius Tobias i CL-truppen hvis man mener at de har en fremtid og så kunne der sagtens falde et par af de kedelige kampe af til dem.

Jeg synes, at det er en lidt underlig case med Reinier pt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum