Portugisisk presse: Garay på vej tilbage til Real Madrid

13 år 3 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Ifølge portugisisk presse kan Ezequiel Garay være på vej tilbage til Real Madrid, som han forlod for to år siden til fordel for Benfica, hvor han har gjort det overbevisende.

Den argentinske centerforsvarer har ellers længe været meldt på vej til Manchester United, men den handel er tilsyneladende ikke helt lukket endnu og det har fået O Jogo til at melde om muligheden for, at Real Madrid henter ham tilbage som afløser for Ricardo Carvalho, som har kontraktudløb til sommer og som ikke får forlænget aftalen. Også Raúl Albiol kan være på vej væk for at få mere regelmæssig spilletid og det betyder, at argentineren i givet fald kun skal kæmpe med Ramos, Pepe og Varane om en plads i Real Madrids centerforsvar.

Real Madrid sikrede sig 50% af summen ved et videresalg af Ezequiel Garay og det betyder, at man kan hente ham til halv pris af hvad andre klubber kan købe ham for, men der skal nok blive penge til Benfica under alle omstændigheder, idet den portugisiske hovedstads-klub kun betalte 5,5 mill. € for ham.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum