Real Madrids Plan Renove godt undervejs

3 år 4 måneder siden #1 af Administrationen
For fire sæsoner siden...

For fire sæsoner siden igangsatte Real Madrid en større Plan Renove af spillertruppen og selv om man fortsat ikke er helt i mål, har forandringen været tydelig og holdet har nu en base af unge spillere, som forhåbentlig kan følge op på det seneste årtis store succes, hvor man har vundet Champions League 5 gange.

Det begyndte med Cristiano Ronaldos farvel, hvor man i stedet hentede Vinícius Junior ind og selv om brasilianeren ikke er i nærheden af portugiserens målsnit, så er der ikke længere nogen, der stiller spørgsmålstegn ved Vinícius´ verdensklasse.

Cristiano Ronaldo var naturligvis en stor figur, men i de seneste fire år har man også formået at skille sig af med profiler som Varane, Ramos, Marcelo og Casemiro, hvilket er gået stort set ubemærket hen, idet man har fået spillere som Militao, Alaba, Mendy og Tchouaméni ind og sidstnævnte står til sammen med Fede Valverde og Eduardo Camavinga at tage over for CMK-trioen, hvor Modric og Kroos fortsat viser tænder og kan byde ind med noget. Her håber man naturligvis på, at Jude Bellingham kan blive den offensive spiller, som tilfører midtbanen tekniske lækkerier.

I front er generationsskiftet også i gang. Vinícius er som nævnt allerede trådt ind på den store scene, mens man har gjort klar til at Endrick kommer i 2024 og ham er der allerede nu store forhåbninger til, selv om han naturligvis ikke forventes at kunne tage over for Benzema fra dag 1.

Undervejs har der naturligvis også været svipsere, som eksempelvis købene af Eden Hazard og Luka Jovic, som man på ingen måde har fået sportslig værdi ud af, ligesom det naturligvis også er en streg i regningen at Kylian Mbappé valgte franske fristelser, men det har ikke lukket luften ud af et sportsligt projekt, som for hver dag tegner mere og mere lovende.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #2 af Ramos4
Det ser rigtig godt ud for fremtiden. Bellingham kunne være super lækkert.

Jeg er dog stadig tvivlsom ift. offensiven. Rodrygo er ikke højrekant (bare lige for at sige det 120. gang) Endrick ved vi ikke nok om endnu.

Men derudover ser det godt ud. Fran Garcia på venstrebacken kunne være frækt.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #3 af Salix7

 


"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”
Sidste redigering: 3 år 4 måneder siden ved Salix7.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #4 af Salix7

Ramos4 post=156901 skrev: Det ser rigtig godt ud for fremtiden. Bellingham kunne være super lækkert.

Jeg er dog stadig tvivlsom ift. offensiven. Rodrygo er ikke højrekant (bare lige for at sige det 120. gang) Endrick ved vi ikke nok om endnu.

Men derudover ser det godt ud. Fran Garcia på venstrebacken kunne være frækt.

​Helt enig - offensivt er er vi virkelig dårligt stillet, hvis vi sammenligner os med top 5 klubber i verden!

Benzema er snart færdig, Vini laver fortsat ikke mål nok og er usynlig i mange kampe, Rodrygo er en supersub, men på ingen måde højrekant - ingen af vores nuværende indskiftninger i offensive er værd at nævne - læg der til at Mendy er helt håbløs offensivt, Carvajal og Lucas bliver ikke yngre eller bedre og vores bedste kreatør er 38 - Mbappé er nærmest et must inden for 1-2 år vil jeg mene og ellers skal Haaland hentes (er dog bekymret for hans skadeshistorik).

Jeg håber på et par gode signings i kommende vinduer og så en ny formation allerhelst 4-2-3-1 med følgende spillere i næste sæson:

Courtois

Carvajal - Militao - Alaba - Gutierrez/Fran Garcia

Tchouamani - Camavinga

Valverde - Bellingham - Vini

Benzema

1-2 år længere fremme tilføjes Hakimi og Mbappé og vi har et voldsomt hold!

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum