Referat: Real Madrid - Barcelona 0-1, Copa del Rey, semifinale 1. kamp
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Real Madrid er på vej ud af Copa del Rey efter et nyt nederlag til Barcelona, som denne gang vandt fuldt fortjent med 0-1 på Estadio Santiago Bernabéu.
Inden opgøret var det mere end 50 år siden, at Real Madrid sidst havde vundet en Copa del Rey-hjemmekamp mod Barcelona og som holdet spillede i aften, ville der komme til at gå endnu 50 år bare for at komme på måltavlen, for det var en gennemført jammer fra start til slut at se et Real Madrid-mandskab helt uden ideer mod et så afbudsramt Barcelona-hold, som denne aften måtte undvære Pedri, Dembele og Lewandowski.
Det betød heller ikke noget, for man havde Franck Kessié som ene mand skabte flere chancer end hele Real Madrid-offensiven og efter 26 minutters spil udnyttede han en fatal fejl af Camavinga til at få frit løb ned mod Courtois, som parerede forsøget lige ud i benene på Militao, som uforvarende kom til at sende bolden i eget net.
Kort forinden havde Benzema haft bolden i nettet, men der blev korrekt dømt off side og det var faktisk eneste aktion fra franskmanden i den kamp. Og fra den øvrige offensiv, som i 90 minutters spil ikke havde et eneste forsøg inden for målrammen. Den tager vi lige igen: Ikke et eneste forsøg inden for målrammen.
Som så mange gange før var Real Madrids genpres ikke konsekvent og ofte kun udført af enkelte spillere og derfor blev det en nem aften at være forsvarer i Barcelona, for man kunne hele tiden spille sig ud af situationerne.
Real Madrid kom en smule mere aggressivt ud til anden halvlegs start, men intentionerne døde hurtigt ud og det havde ikke været ufortjent om Franck Kessié kunne have lukket og slukket opgøret, da han afsluttede på Ferran Torres flotte forarbejde, men desværre stod indskiftede Ansu Fati i vejen foran mål og fik afværget den ellers sikre scoring.
Real Madrid skal nu frem og score minimum to mål i returkampen på Estadio Spotify og man har selvsagt bragt sig i en vanskelig position i forhold til at hente hjemlige trofæer i denne sæson.
Kampens spiller: Når man spiller så dårlig en kamp, er der ikke nogen spillere som kan komme i betragtning til den pris. Det var elendigt over hele linjen.
Kampens badebold: Real Madrid som hold. Det er helt enkelt utilstedeligt at levere så ringe mod et Barcelona-hold, som dels manglede flere spillere, dels virkede til at være nede i en bølgedal.
Perspektiver frem mod de kommende kampe: Udsigt til en sæson uden nationale trofæer. Det er skandaløst ringe.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Raul7-2880
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
