Optakt: Real Madrid – Espanyol, LaLiga, 25. spillerunde

3 år 4 måneder siden #1 af Benzeron
Real Madrid har...

Real Madrid har i kølvandet på holdets imponerende 5-2-sejr over Liverpool på Anfield i februar skuffet med tre kampe på stribe uden sejr. To gange har man spillet uafgjort i ligaen og dermed ladet Barcelona spille sig ni point foran i tabellen, mens selvsamme Barcelona også tog fra Bernabéu med en 1-0-sejr i semifinalen i Copa del Rey. Real Madrid har derfor placeret sig i en situation, hvor dagens kamp mod LaLigas nummer 13, Espanyol, minder om en opvarmningsøvelse til returkampen imod Liverpool i midtugen.

Dagens kampe bliver uden Benzema, der sidder ude med et mindre slag på anklen, og Ancelotti har allerede bebudet, at Rodrygo kommer til at spille i stedet for franskmanden på angrebspositionen. Netop Rodrygo spillede en storkamp i sidste sæson på hjemmebane imod dagens modstander, da Real Madrid med en 4-0-sejr endegyldigt sikrede det spanske mesterskab på blandt andet to mål af brasilianeren. Dengang spillede han i stedet for Vinícius på venstrekanten, men i dag bliver det de to i fællesskab, der skal skabe det offensive spil – muligvis med Asensio som den tredje musketer i fronttrioen. Derudover får Modric formentlig en start efter sin karantæne i sidste weekend, mens vi muligvis kan være heldige at se mere til Álvaro i Benzemas fravær.

På Santiago Bernabéu har Real Madrid længe haft en overbevisende statistik imod Espanyol. Ikke nok med at man har vundet de seneste ni opgør imod Espanyol på Bernabéu, 23 af de seneste 27 og ikke har tabt siden 1996, så skal vi også hele ni år tilbage for at finde seneste Espanyol-mål på Real Madrids hjemmebane. Statistikkerne vidner altså om et godt opgør for Real Madrid til at komme ovenpå igen og få et godt rygstød inden midtugens Liverpool-kamp.

Omvendt vil det være mavepustende typisk for Real Madrid at tage for nemt på opgaven, for Espanyol har et par målfarlige herrer i truppen. Den tidligere Castilla-spiller Joselu har været notorisk god til at score imod netop Real Madrid, og spanieren er Espanyols topscorer med tolv kasser på 25 kampe og i øvrigt nummer tre på LaLigas topscorerliste. Derudover har danske Martin Braithwaite scoret tre gange i de seneste to kampe.

Selvom dagens kamp synes tæt på pointmæssig ligegyldig, kan den dog stadig bruges som en presbold til Barcelona, der søndag aften spiller en svær udebanekamp imod Athletic Club. Optimisten ville pege på, at en Real Madrid-sejr i dag, et Barcelona-nederlag til Athletic og en Real Madrid-sejr i El Clásico ville barbere cataloniernes forspring ned til tre point. Første skridt er dog for Real Madrid at fokusere på eget spil og vise ærgerrigheden til at sejre i de hjemlige turneringer. Hvordan det går, kan vi se fra klokken 14, hvor kampen vises på TV2 Sport X og tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Rüdiger, Nacho, Modric, Tchouaméni, Camavinga, Asensio, Rodrygo, Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #2 af Kiwes
HVAD LAVER CAMAVINGA!?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #3 af Ramos4
Han fik nok solen i øjnene.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #4 af Hamid8210
Savner de dage hvor spillerne kunne få en omgang pibekoncert. Sådan en er velfortjent efter de seneste uger

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #5 af Kiwes
​Jeg kan mærke at jeg bør stoppe med at se os spille..det ødelægger virkeligt mit mentale helbred.
Sidste redigering: 3 år 4 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #6 af JesperThomsen
​verdens største klub spiller, igen, uden backs og angriber.. Men vi stoler på klubben!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #7 af -#7-
​Sæt jeres penge på 0-3 til Liverpool efter 30 minutter på onsdag venner.

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #8 af Hamid8210
Har Ceballos været i seng med antelottis kone siden han er endt på bænken. En midtbane med Kross Modric og tchoumani er sinpelhent for kedeligt på hjemmebane mod esponol
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur, JesperThomsen, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #9 af Ramos4

Hamid8210 post=159728 skrev: Har Ceballos været i seng med antelottis kone siden han er endt på bænken. En midtbane med Kross Modric og tchoumani er sinpelhent for kedeligt på hjemmebane mod esponol

​Det her er ikke klubben, hvor man bliver belønnet for gode præstationer.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #10 af Ramos4
Vi spiller den på kanten hele tiden. Vi er ude af stand til at kombinere gennem midten. Ceballos er måske den eneste midtbanemand i truppen der tilnærmelsesvis kan.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #11 af JesperThomsen
​skift bare ud allerede nu, denne 3 mands midtbane er dødens pølse!
Hold kæft jeg savner nogle offensive spillere som ikke er 40 år gamle og mætte

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #12 af Ramos4

-#7- post=159727 skrev: ​Sæt jeres penge på 0-3 til Liverpool efter 30 minutter på onsdag venner.

​Hvis Trent starter er jeg rimelig tryg. Han giver oceaner af plads væk. Men det skal nok blive neglebiddene alligevel.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum