Benzemas Ballon d’Or sæsonen halveret

3 år 4 måneder siden #1 af Benzeron
I sidste sæson var...

I sidste sæson var Karim Benzema flyvende og bidrog med 44 mål og 15 assists, hvilket var nok til at gøre ham til topscorer i både Champions League og LaLiga, som Real Madrid begge vandt.

I denne sæson har franskmanden ikke været i nærheden af det niveau. Han har allerede misset 14 kampe i sæsonen, primært på grund af diverse småskavanker, og også statistikkerne vidner om den massive tilbagegang, Benzema har gennemgået.

Real Madrid har spillet 43 kampe i sæsonen, og på netop sammen tidspunkt i sidste sæson var det en helt anden strålende Benzema, der var at finde i den hvide trøje. Af de 43 kampe spillede han i 35, og på daværende tidspunkt havde han scoret 36 gange, hvoraf ni var på straffespark, og lagt op til ti kasser. Altså et samlet direkte bidrag til mål på 46.

Efter 43 kampe i denne sæson er franskmanden ikke i nærheden af de tal. Af holdets 43 kampe hidtil har han blot spillet i 29, og undervejs har han scoret 19 gange, heraf seks på straffespark, og lagt op til fire mål. Det giver i alt 23 kombinerede mål og assists – altså præcis en halvering af det samme antal i sidste sæson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #2 af nono
Forskellen på Cristiano og Benzema. Benzema har været komplet mæt efter han udlevede drømmen om at klæde sig ud som Tupac for at modtage Balon D’or.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 4 måneder siden #3 af PMO
Forlæng indtil 2028 med ham. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum