Endrick i Marca-interview: Egentlig skulle jeg have heddet Di Stéfano

Spanske Marca har været i Brasilien for at snakke med 16-årige Endrick, der næste sommer skifter til Real Madrid.

Det er der kommet følgende ud af:

Hvordan er Endrick? En normal dreng på 16 år? Hvordan ser du dig selv?
- Jeg ser mig selv som en dreng fyldt med drømme, der skal opfyldes. En dreng, som søger sin plads i fodbolden, som forfølger sine drømme. Først ønsker jeg at vinde titler med Palmeiras. Mit hoved er lige nu fyldt af at vinde Libertadores, VM for klubhold…..Det er en af mine største drømme. Jeg vil slå rekorder. Jeg skal fortsætte arbejdet, for jeg er kun 16 år og har mange ting at arbejde med, at forbedre, men altid med benene på jorden. Jeg bør takke Gud for alt det, der sker i mit liv.

Hvad laver du, når du ikke træner med Palmeiras?
- Jeg har nogle venner i Brasilia, også her, men flest i Brasilia. Når jeg har nogle fridage, prøver jeg at komme derhen for at være sammen med dem, med familien. Jeg spiller også computer. Det elsker jeg. Det er specielt for mig. Jeg er kun 16 år. Alle drenge spiller computer. Jeg er også sammen med mine brødre og søstre. Jeg har en bror, som jeg spiller med og det kan jeg godt lidt. Jeg gør ting, som gør mig glad. Og prøver at lade være med at se fodbold og ting i fjernsynet, for at være lidt i ro i min rutine som spiller. Derfor kan jeg godt lide at spille computer.

Man begyndte at tale meget om dig, da du var 15 år. Gjorde det dig bange?
- Nej, for jeg var for ung. For mig var det vidunderligt. Jeg vidste intet. Jeg var et uskyldigt barn, der spillede fodbold. Så begyndte jeg at opleve folk, der snakkede om mig. Jeg lavede mål og så begyndte snakken. Jeg var kun 15 år og kendte ikke konsekvenserne, for det hørte fremtiden til. Jeg var overhovedet ikke bange. Da jeg var 15 år, tænkte jeg kun at jeg var god, at jeg var rolig og på at gøre tingene godt. Men med tiden lærte jeg at administrere det. Jeg ved, at der er nogen ting, som man ikke kan….at jeg ikke skal lytte. Nu rører det mig næsten ikke. Jeg gør kun, hvad Gud tillader mig.

Du har altid spillet med ældre spillere. Har du aldrig savnet at spille med nogen på din egen alder?
- Det begyndte, da jeg var 15 år. Jeg begyndte at spille med ældre spillere, da jeg var lille, men det blev først et stort skridte, da jeg fyldte 15 og spillede mod spillere på 21 år. Her formåede jeg at sætte mig igennem. Takket være mine holdkammerater. Jeg kunne ikke noget alene. Jeg laver ikke mål alene, jeg laver ikke assists alene og jeg vinder ikke alene. Jeg er meget taknemmelig over for mine holdkammerater i forhold til La Copinha, som indledte det hele. Jeg takker Gud for at give mig styrke hver dag. At vågne op og være glad, at træne med et glimt i øjet….For sådan skal fodbold være. Det er det, jeg elsker i mit liv og det jeg vil fortsætte med at gøre hele mit liv. At spille fodbold, at lære nye mennesker at kende, som også har relation til fodbold, lære mere om fodbold, det er det, jeg forsøger at gøre. Som frivilighedens styrke som omdrejningspunkt for det hele. Altid glad og uden at tænke negativt om noget. Derfor er jeg aldrig bange for at gå på banen. For mig gør det ikke noget, om det er mod spillere 40 år eller om de har spillere på 31 år….Jeg er bare en dreng på 16 år, som vil have det sjovt på banen.

Du er blevet mester med Palmeiras. Hvilke mål har du mere med din klub?
- Takket være Gud har jeg tre mesterskaber med Palmeiras og takket være Gud kunne jeg opnå disse tre titler med denne vidunderlige klub. Det er en familie. Vi står altid sammen og det giver dette hold styrke. Det er det, jeg søger i min karriere. Jeg tænker altid på nutiden. Fremtiden tilhører Gud, og derfor koncentrerer jeg mig om nutiden, om Libertadores, om det brasilianske landshold, om pokalturneringen i Brasilien. Det er det, jeg ønsker. At vinde titler, hjælpe holdet og tage hjem med fred i sjælen. Vel vidende, at jeg hjalp Palmeiras og gjorde alle glade.

I december valgte du Real Madrid. Hvad fik dig til at træffe den beslutning?
- Real Madrid er et hold, jeg elsker. Jeg voksede op med at se det hold spille. Voksede om med at se mine idoler i Real Madrid og da jeg fik flere følelser for dem, begyndte jeg at søge mere på deres historier og der er en sjov historie, som jeg ikke vil fortælle, men det kan mine forældre gøre….Nå, så får I den her: Mit navn skulle ikke have været Endrick. Det skulle have været Di Stéfano, som var Real Madrid-spiller. Herefter begyndte jeg at søge mere om det. Jeg kiggede også på de brasilianere, som har spillet i klubben som Ronaldo, Vinícius og Rodrygo, Eder Militao….Jeg så mine idoler spille der, så Real Madrids historie og det fik mig til at interessere mig endnu mere. Jeg interesserede mig for Europas største klub. Jeg fik det som mål at spille i Real Madrid, som var det hold, jeg altid ønskede mig. At spille for Real Madrid. Derfor valgte jeg dem. Jeg ønskede altid at komme dertil.

Som 8-årig bar du til en Real Madrid-træning i Brasilia….
- Ja, der var en tid……jeg tror, at jeg var 8 år, 7 år……Der var en tid, hvor jeg havde en prøvetræning med Real Madrid. I Aguas Claras i Brasilien. Jeg ville have den oplevelse, træne med mine venner. Det var rigtig godt. Jeg var glad for den oplevelse, på den tid var Real Madrid CL-vindere. Jeg voksede op og oplevede klubbens storhed. Jeg er Gud taknemmelig for at have fået muligheden for at skifte til dem.
Drømte du om det?
- Ja. Det var en drengedrøm, som jeg har haft indtil nu. Min drøm er at spille i Europa. Jeg ønskede altid at komme til Real Madrid. At blive Real Madrid-spiller og om en tid bliver det virkelighed. Takket være Palmeiras, for hvis det ikke havde været for dem, var jeg ikke nået så langt.
Hvad fortæller Vinícius dig?
- Vinícius er min ven. Jeg har holdt ferier med ham, set ham og snakket med ham. Han fortæller mig mange ting om Real Madrid. Han fortæller mig, at jeg får det godt. Det er en god besked, når det kommer fra en spiller, som allerede er der og som også er brasilianer. Hans ord gav mig endnu mere styrke til at skrive under med Real Madrid. Før jeg var på ferie med ham, havde jeg lavet aftalen med Real Madrid. Derfor kunne jeg være mere rolig. Jeg snakkede med ham og med folk der og det er jeg taknemmelig for.

Kan man sammenligne Real Madrid med Palmeiras?
- Palmeiras er den største klub i Brasilien og Real Madrid er den største klub i Europa. Jeg er glad for at spille i de største klubber. Palmeiras jagtede mig, da jeg var barn og støttede mig i alt. Jeg kunne udvikle mig hos dem i deres ungdomsrækker, spille for førsteholdet og lære tilhængerne at kende. Jeg er glad og som jeg sagde, så forholder jeg mig til nutiden. Jeg tænker på at vinde titler her, fordi det vil gøre alle glade og jeg søger altid nye udfordringer. Palmeiras har masser af storhed. De hentede mig nedefra og bringer mig frem. Det er rigtig godt for mig og jeg er dem meget taknemmelig.

Den sidste brasilianske 9er i Real Madrid var Ronaldo.
- 9-tallet er meget eksemplarisk. Det er et godt nummer. Jeg kan sige det, fordi jeg har nr. 9 i Palmeiras. Takket være Gud kunne jeg få nummer 9 og spille med det. Jeg kan godt lide det nummer. Jeg havde det altid i ungdomsrækkerne, men personligt gør det mig ikke det helt store. Jeg vil bare spille. Trøjenummeret er ligegyldigt.

Hvordan er Endrick som spiller for dem, der ikke kender dig?
- Det er svært at svare på selv. Men…jeg er en meget vedholdende spiller. Jeg opgiver ikke let. Jeg kæmper altid for sagen. Jeg forsøger gennem arbejde at blive bedre. Det er hvad jeg tænker. Jeg skal blive bedre til at afslutte, bedre til at aflevere, arbejde med min hurtighed og fysik. På et tidspunkt bliver mine kvaliteter gode. Lige nu tænker jeg, at jeg hele tiden må arbejde for at blive bedre. Sådan må det være for at blive bedre. Det gør jeg hver eneste dag. Arbejder for at forbedre mine kvaliteter. Derfor ved jeg ikke, hvordan jeg skal definere mig selv.

Hvad tænkte du, da du så Estadio Santiago Bernabéu første gang?
- Jeg var der på en ferie. Jeg så en kamp på stadion og det var rigtig godt. Det var en følelse, som fyldte mig med ærefrygt, for jeg så Karim Benzema score og hele stadion råbte hans navn….Efter hans mål så jeg Vinícius´ scoring. Det var en dejlig dag. Jeg var der sammen med min familie, min mor og bror. Jeg var rigtig glad for det.

Hvem var den første person, du snakkede med efter at have skrevet under med Real Madrid?
- Min far, for han var med til kontraktunderskrivelsen og han græd. Han græd meget. Også min mor. De var de første til at lykønske mig.

Du afviste tilbud fra Barcelona, Paris SG, Chelsea…..

- For mig var der ikke noget, der interesserede mig mere end Real Madrid. For at være ærlig, så spurgte jeg hver gang andre klubber henvendte sig, om ”Hvad sker der med Real Madrid. Skal jeg derhen? Får jeg muligheden for at vælge Real Madrid?”. Jeg ønskede kun at komme til Real Madrid. Jeg ønskede kun, at de skulle være interesserede i mig. For mig var pengene ligegyldige. Fuldstændig. Jeg ønskede blot at få opfyldt min barnedrøm. At opfylde min fars ønske, mit livs og min families ønske. At spille i den største klub i Europa og på det hold, hvor mit idol, Cristiano Ronaldo, var.