Optakt: Real Madrid - Braga, Champions League, Gruppespil, 4. spillerunde

5 måneder 2 uger siden #1 af Siempre Madrid
Real Madrid kan i aften kvalificere sig endeligt videre i...

Real Madrid kan i aften kvalificere sig endeligt videre i Champions League, når man hjemme på Estadio Santiago Bernabéu skal møde Braga.

Det lyder umiddelbart overkommeligt, men Real Madrid har store problemer med at finde vej til netmaskerne i øjeblikket og det bliver bestemt ikke bedre af, at Jude Bellingham sandsynligvis står over, for at pleje den skulder, som han rev af led i weekendens skuffelse mod Rayo Vallecano.

Det kan åbne op for en formations-ændring, hvor man går tilbage til 4-3-3, hvor Vinícius og Rodrygo får hver sin fløj, mens Joselu starter centralt og det bør naturligvis være nok, selv om ingen af de tre spillere brillerer med en høj træfprocent i øjeblikket.

Kampen i Braga viste dog, at portugisernes forsvar er til at tale med og hvis man igen spiller med en høj forsvarslinje, kan det gå galt for udeholdet, som også er tvunget frem på banen og skal bruge en sejr, hvis de skal holde liv i deres drømme om videre kvalifikation.

Begge de to store madrilenske sportsaviser føler sig overbeviste om, at midtbanen kommer til at bestå af Kroos, Camavinga og Fede Valverde og de er vel også netop nu de mest formstærke midtbanespillere og de skal med deres forskellige kvaliteter sætte dagsordenen og forhåbentlig skabe så meget ro om kampen, at man kan spare lidt kræfter til weekendens opgør mod Valencia.

Her må man undvære Rüdiger og det får sandsynligvis synlig konsekvens i aften, hvor tyskeren ventes at starte inde, men det bliver sammen med Nacho, som dermed når at få lidt sjælden spilletid i fødderne inden weekendens kamp og det betyder at Alaba tager plads på bænken.

Ud over de tre points, som er det vigtigste i aftenens kamp, så sidder man naturligvis også og håber på debut til Arda Güler og måske endda Nico Paz, samt spilletid til Brahim, så man trods alt får udnyttet den bredde, der findes i truppen.

Braga viste periodevis tænder i det omvendte opgør og som nævnt skal portugiserne frem på banen, hvis de skal have en chance for at kvalificere sig videre fra Champions League-gruppespillet og holdet er fortsat det suverænt mest scorende i den portugisiske liga med næsten tre mål i snit pr. kamp. De kommer fra en dugfrisk sejr på 6-1 og det var med et hattrick fra 27-årige congolesiske Simon Banza på bare seks minutter.

Netop Banza skal man måske holde et vågent øje med, for hans karriere har været præget af op- og nedture. Som 22-årige rev han korsbåndet over i knæet, mens han spillede for Lens og dengang blev han betragtet som et stort talent. Han havde dog svært ved at komme tilbage, men via en udlejning til en klub i Luxemburg, kom han til portugisisk fodbold, hvor først Famalicao fik glæde af ham og her scorede han 17 mål i sæsonen 2021-22, hvilket fik Braga til at forhandle en kontrakt på plads med ham. Det kvitterede Banza for ved at score to mål for Famalicao mod netop Braga.

Banza har dog været en stor gevinst for Braga, hvor det i 64 kampe er det blevet til 24 mål og 13 assists og han er i øjeblikket topscorer i Portugal, så ham skal Real Madrid-forsvaret holde et vågent øje med. Det samme gælder for målscoreren fra første kamp, Djaló, som huserer på venstrekanten.

Det kan derfor blive et rigtig spændende opgør på Estadio Santiago Bernabéu, som man kan følge på TV3 Max i aften fra kl. 21.00.

Real Madrids forventede hold: Kepa, Carvajal, Rüdiger, Nacho, Fran García, Camavinga, Kroos, Fede Valverde, Vinícius, Rodrygo, Joselu.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #2 af Daniel
Den bedste optakt til aftenens kamp: Det siges, Real Madrid DROPPER alt om Mbappé! Vamooooooooooooos!
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #3 af Kiwes
Lucas skal bare væk fra den klub hurtigst muligt...han er så u endelig ringe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • 9eren's profilbillede
  • Væk
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid er en livsstil, Spanien og Madrid er mit hjem
5 måneder 2 uger siden #4 af 9eren
At han ikke dømmer det straffe til Rodrygo

Er Madridista DKs svar på Antonio Cassano.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #5 af Kiwes
​Og han bliver bare ved med at give dem bolden....ej helt seriøst få den klovn af banen. Der må være noget bedre på Castilla.

Sidste redigering: 5 måneder 2 uger siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #6 af -#7-
​Jeg kan sgu godt lide Lunin. Jeg tror han bliver en glimrende målmand for et andet hold et sted engang. 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • 9eren's profilbillede
  • Væk
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid er en livsstil, Spanien og Madrid er mit hjem
5 måneder 2 uger siden #7 af 9eren
Brahim giver noget fedt direkte spil

Er Madridista DKs svar på Antonio Cassano.
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-, mohbar, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #8 af Hamid8210
Total tju-bang fodbold. I like it

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #9 af Kiwes
​LUCAS DET 3 GANGE DU GIVER DEM EN KÆMPE CHANCE! HVAD LAVER DU PÅ BANEN!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #10 af Cristiano7
Han kan altså noget, ham Brahim.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #11 af Kiwes
​Sådan Brahim. Og en sjældent flot bold af Mendy i dybden :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 2 uger siden #12 af -#7-
​Han gør jo godt nok sit til at Ancelotti ikke kan se så meget bort fra ham, som han har gjort hidtil. 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum