Optakt: Betis - Real Madrid, LaLiga EA Sports, 16. spillerunde
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Spansk fodbolds øjne er rettet mod Estadio Benito Villamarín i eftermiddag, hvor Real Madrid gæster Betis i et opgør, som altid er medrivende og med stor intensitet.
Det kan man også forvente denne eftermiddag, hvor en Isco i god form tager imod sin tidligere klub, som er i mindst lige så god form og således har vundet 7 af de seneste 9 kampe i LaLiga og med eftermiddagens opgør får overstået endnu en af de svære udekampe, som man generelt set har haft godt styr på i denne sæson, men Betis vil gerne levere overraskelsen.
Og det vil det trods alt være, hvis Betis kan hente alle tre points. Holdet er hårdt ramt af skader til spillere som Bravo, Sabaly, Bartrá, Wlliam Carvalho og Fekir, samt senest Guido Rodrígez, som brækkede benet ved torsdagens træning. Herudover har man også Bellerín ude med karantæne.
Betis råder dog stadig over et spændende mandskab, som er uden nederlag i de seneste 10 LaLiga-kampe og det er nok til en øjeblikkelig 7. plads. Holdet scorer ikke mange mål og således har man i de første 15 kampe kun scoret 18 mål, men til gengæld har man også kun indkasseret 16 mål og heraf kom de fem i udekampen mod Barcelona.
Der er masser af Morbo til eftermiddagens kamp, for der er masser af Betis-folk med Real Madrid-fortid. Ud over førnævnte Isco, er der også Willian José i front, mens Pellegrini styrer tropperne fra sidelinjen, men i virkeligheden skal man måske mest holde øje med midtbanespilleren Assane Diao, som har gjort det godt i denne sæson og meldes på vej til Premier League.
Hvis Betis synes de har mange skader, så skal de blot kigge mod Real Madrid for at finde en endnu værre situation. Her har man i øjeblikket 7 spillere ude, blandt dem flere nøglespillere. Senest var det Carvajal, som måtte udgå, men Carlo Ancelotti har alligevel formået at skabe et hold, der får resultaterne og man har ikke for alvor bemærket det store fravær.
Derfor går man også ind til eftermiddagens kamp med visse forhåbninger om, at man kan udbygge føringen, inden Girona og Barcelona mødes i morgen aften.
Carlo Ancelotti kan glæde sig over, at Kepa atter er til disposition og der spekuleres i, at den spanske målmand får come back, selv om Lunin har gjort det upåklageligt. Også Modric kan få come back for Real Madrid, som ventes at spille med Rodrygo og Brahim i front til dagens opgør og de er da også to af de mest formstærke spillere for Real Madrid netop nu. I forsvaret leverer Mendy fornuftigt på venstrebacken og forhåbentlig kan Lucas Vázquez også klare opgaven som højre back i Carvajals fravær.
Der ventes udsolgt hus på Estadio Benito Villamarín i eftermiddag og det anbefales at følge med på TV2 Sport X fra kl. 16.15.
Real Madrids forventede hold: Kepa, Lucas Vázquez, Rüdiger, Alaba, Mendy, Kroos, Fede Valverde, Modric, Bellingham, Rodrygo, Brahim.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.