- Forum
- Madridista.dk
- Nyheder
- Ancelotti om centerforsvaret, kampklare Güler og sit forhold til Florentino Pérez
Ancelotti om centerforsvaret, kampklare Güler og sit forhold til Florentino Pérez

Carlo Ancelotti mødte pressen i går til en snak om aftenens Copa del Rey-kamp imod Arandina. Her sagde han helt som forventet, at Real Madrid vil forsøge at spille en seriøs kamp, og at man vil vinde turneringen, men på lidt mindre klichéfyldt plan var der også et par andre punkter at hive fat i.
1. Carlos centerback-overvejelser
Resten af sæsonen kommer centerbackpositionen til at være et tema, men aftenens kamp bliver en af få muligheder for helt at spare en hårdt prøvet spiller som Rüdiger. Selv udtalte Ancelotti:
- Carvajal er en mulighed der, og Nacho kommer også tilbage. Carrillo er med os og træner godt. Tchouaméni har brug for hvile.
Det er anden gang, at Ancelotti nævner Carvajal som en reel mulighed til centerforsvaret. Ikke just beroligende læsning, men med Vázquez’ seneste skade ligger det heller ikke lige for, at det er netop nu, at Carvajal skal ind og spille i midterforsvaret. Håbet herfra er ganske enkelt, at Carrillo får plads ved siden af Nacho, nu hvor Tchouaméni ikke er med i truppen, så Rüdiger kan få en pause.
2. Godt nyt på skadesfronten
Real Madrid har som bekendt være hårdt ramt af skader i sæsonen, men ud over de tre korsbåndsskader begynder det at lysne. Ancelotti gav følgende status:
- Mendy er stadig ikke med i truppen, men han vil være klar til den spanske Super Cup. Camavinga er tilgængelig. Kroos havde et lille problem med anklen mod Mallorca, men han vil være med i Saudi-Arabien. Güler er tilgængelig i dag og er en mulighed for at starte kampen.
Nyheden med skaden til Vázquez kom efter denne udtalelse, men ellers begynder Ancelotti at have en del brikker at rykke på. Det er godt nyt forud for en januar, hvor der kommer til at være masser af kampe og dermed også rig lejlighed til at få spillerne tilbage i kampform. Og så er det glimrende nyt, at Güler ikke blot nævnes som en spiller, der er klar til kamp, men endda som en mulighed til startopstillingen. Det må immervæk betragtes som et meget positivt signal.
3. Nej tak til en konkurrencedygtig spillertrup. Ja tak til varme og kærlighed
En af de negative kritikker, der oftest rettes mod Ancelotti, er, at han er lidt af en nikkedukke for de høje herrer på ledelsesgangene, og med sin udtalelse om sit forhold til præsident Florentino Pérez er det vist ikke grebet helt ud af den blå luft:
- Jeg har et godt forhold til Florentino Pérez, og jeg har aldrig bedt ham om mere, end han allerede har givet mig. Han giver mig alt i form af varme og hengivenhed. Jeg har et godt forhold til ham, og jeg holder meget af ham.
Hører man til den del af fanskaren, der gerne så Ancelotti kræve en ny 9’er i sommer eller endnu mere presserende en ny centerback i denne januar, kan man roligt sænke forventningerne. Ancelotti virker fortsat glad og tilfreds med bare at være i Real Madrid, og man forstår jo godt, at Pérez er tilfreds med en cheftræner, der henter den slags resultater uden at skulle have meget andet end ”varme” og ”hengivenhed” den anden vej. Vi kunne nærmest ikke komme længere væk fra José Mourinho-typen, men det er formentlig også en god del af årsagen til, at der virker til at være god kemi hele vejen fra top til bund i Real Madrid for tiden.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Estadio Santiago Bernabéu
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-
Jeg ser det ikke som at være en nikkedukke. Vi ved ikke hvad der foregår på direktionsgangene, og hvis det udelukkende handler om at handle spillere, at nogen ender med den konklusion, så vil jeg henvise til vores kampe og optakt til sæsonen, hvor der er 0 tillid til holdet herinde.
Pressen sætter et enormt forventning niveau til at vi skal købe spillere, så snart der er et lille problem, så himler folk op over at Real Madrid ikke punger ud. Mange fans får glæde af indkøb af spillere, men glemmer dem vi har. Det er som om der er en glædesrus der ikke bliver opfyldt og som skal opfyldes før der er tro på tingene.
Vores økonomiske situation er at vi kan købe en galacto pr sæson ligenu. Det skal ikke gå udover Carlo som så kaldes en nikkedukke. Det er alt for let at pege fingre af ham.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
