Vini-dokumentar: Valencia nægter Netflix adgang på Mestalla

2 år 5 måneder siden #1 af Nicklas
Vinícius Jr. har efterhånden nået...

Vinícius Jr. har efterhånden nået adskillige milepæle og højdepunkter i sin korte karriere, men lige så vel som der er højdepunkter, så er der også lavpunkter.

Ét af dem fandt sted i sidste sæson, da Real Madrid besøgte Mestalla, hvor Vinícius blev udsat for massiv racisme.

Efterfølgende har både Valencia CF og de lokale aviser udtrykt deres utilfredshed med den måde Real Madrid, Vini Jr. og Carlo Ancelotti håndterede situationen efter kampen. Valencia-avisen Mundo Deportivo gik endda så langt at kalde Vinícius for “Pinochius” med henvisning til den løgnagtige Pinocchio.

Streaming-giganten Netflix er i gang med at lave en dokumentarserie om Vinícius, og i den forbindelse ønskede man adgang til Mestalla i weekenden, ligesom man har sendt adskillige anmodninger om at få lov til at tale med Hugo Duro.

Begge anmodninger er afvist af Valencia, der frygter, at dokumentaren vil sætte klubben i et dårligt lys.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #2 af mohbar
Man kan være irriteret og ked over hele racisme situation og man kan med rette kritisere Valencia

Men lige i netop denne situation giver jeg dem fuldstændig ret. Netflix skal blande sig aldeles udenom og Vinicius bør koncentrere sig om Real Madrid og fodbold og ikke Netflix drama. Han er en fed spiller at have men skal til at passe på al det drama ikke stiger ham til hovedet og påvirker ham.

Har iøvrigt set nogle videoklip i seneste Champions league hvor han ser ud til selv at opføre sig provokerende overfor fans..

Det her er Real Madrid og topprofessionalisme og der bliver man lidt bekymret for at det ikke ender i cirkus tralalala med netflix folk på sidelinien..
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #3 af Hamid8210
Tror den kamp vil eksplodere. Godkender allerede 1 point i den kamp. Valencia kommer for at slåse - færdig punktum.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #4 af -#7-
​Når man ser hvordan den utroligt populære Drive To Survive er klippet til, for at maksimere dramaet i Formel 1, så har jeg ikke den store tiltro til Netflix hvad angår en dokumentar om Vinicius. Jeg vil give mohbar ret, det er svært at klandre Valencia for at nægte deltagelse i et indslag, som næsten kun kan vinkles negativt mod dem. Selvforskyldt naturligvis, men stadigvæk. 

Og hvad angår lørdagens udekamp, så håber jeg virkelig vi vil se en Vinicius være komplet ligeglad med støjen omkring sig, og bare går ind og leverer som vi ved han kan. Det ville være det bedste svar han kan give.

Morten Bruun sagde det jo meget godt i kommenteringen forleden, det er blevet en decideret gameplan for modstanderne at provokere Vinicius, fordi han er så modtagelig overfor det. Racisme undtaget, for det hører selvsagt ingen steder hjemme. 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #5 af Vinícius
Valencia ved udmærket godt, at de har en bunke racistiske fans, og det vil de for alt i verden skjule. Hvis Vini var Pinochio, ville Valencia ikke have noget problem med at lukke kameraerne ind. Klam klub. Forhåbentlig kommer det til at foregå ordentlig i weekenden, men jeg har min tvivl.

Gult til Vini er i hvert fald et godt odds.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum