Spansk politi nægtet adgang til at afhjælpe tilskuer-uroligheder

5 dage 6 timer siden #1 af Administrationen
Det gik heftigt for sig...

Det gik heftigt for sig i gårsdagens El Clásico, hvor Atlético Madrids nazistiske fangruppe, Frente Atlético, overdængede Thibaut Courtois med kasteskyts, hvorefter dommer Busquets Ferrer afbrød kampen.

Mens spillerne var gået ned i omklædningsrummene, forsøgte Atlético Madrid-officials at få dæmpet gemytterne, undervejs med støtte fra flere Atlético Madrid-spillere og træner Diego Simeone, men på intet tidspunkt med politiets involvering.

Ifølge JUPOL, som er det nationale politis forening, blev man nemlig forment adgang til at hjælpe af Atlético Madrid-officials, som ikke ønskede politiets indblanding og som ifølge reglerne kan afvise det, fordi en LaLiga-kamp på et stadion betragtes som et privat arrangement. Det fortalte talsmand, Ibón Domínguez, efter kampen til spanske TeleCinco, hvor han også kritiserede, at man lod folk fra Frente Atlético iført nazi-symboler at komme ned på banen.

JUPOL slår dog fast, at det er en meget begrænset gruppe af Atlético Madrids fans, der tilhører den højreradikale gruppe og en stor del af tilskuerne på Wanda Metropolitano piftede da også af deres egne spillere, da de efterfølgende gik ned i mål-enden til Frente Atlético-tilhængerne for at takke for kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 dage 11 timer siden #2 af Siempre Madrid
Nå, Atlético Madrid. Har I nosserne til en gang for alle at fjerne Frente Atlético fra jeres stadion. Akkurat som Real Madrid og Barcelona for længe siden har gjort det med Ultras Sur og Boixos Nois.

Kan I blive ved med at forsvare racisterne og acceptere, at de laver opslag på de sociale medier om at møde op med hætter og mundbind for ikke at kunne blive identificeret.
Det er i disse dage, at det afgøres hvilken slags klub Atlético Madrid ønsker at være.

Forhåbentlig står det spanske fodboldforbund klar med en eksemplarisk straf, som en gang for alle slår fast, at søndagens svineri ingen steder hører hjemme i spansk fodbold.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kialpe, Dragam, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum