En remontada af de helt store

(NY MADRIDISTA.DK MENER)

Selv i det dybeste mørke findes et ledende lys.

Og hvis der er et hold på denne planet, der kan finde vej ud af dybet, så er det Real Madrid.

Vi skal i denne svære stund tro på vores hold, og spillerne ligeledes på dem selv. For selveste Real Madrid tager aldrig et nederlag for givet; uanset hvor elendigt situationen ser ud – og fodboldverdenen bør endelig ikke få den opfattelse, at patienten allerede er død. Han er muligvis i en alvorlig koma, men død? Aldrig!

Jeg indrømmer gerne, at jeg onsdag aften i sidste uge mest af alt havde lyst til at lave en Elvis Presley på mit tv. Sjældent har jeg været vidne til noget ringere. Men som dagene er gået, har jeg set nederlaget som et bump på vejen mod en stor madrilensk sæson, der slutter med, at vores glorværdige spillere løfter Champions League trofæet på Wembley Stadium den 25. maj.

Og hvorfor så denne jubeloptimisme?

I min optik er troen på at gøre det umulige muligt, bestige de stejleste tinder og aldrig frygte en modstander indbegrebet af ægte madridismo. Og jeg har en brændende flamme i mit hvide hjerte, der fortæller mig, at Real Madrid tirsdag aften leverer et af fodboldhistoriens største resultater.

Samtidig hviler jeg min overbevisning på det faktum, at vores spillere udtrykker en glubende appetit på at omgøre det dårlige udbytte man fik med sig fra opgøret i Dortmund.

Derudover tror jeg ikke på, at Dortmunds defensiv vil være i stand til at modstå det enorme pres, deres spillere vil blive sat under fra dommer Howard Webbs første fløjt – Real Madrid vil og skal fremad banen, og jeg tvivler ærlig talt på, at noget hold i verden er godt nok til at modstå en Madrids offensiv, hvis hele orkestret spiller. Et hurtigt mål i kampen vil danne grundlaget for endnu et ’miedo escénico’ på det smukke Santiago Bernabéu, hvor spilleren får mulighed for at rejse sig sammen med det hvide inferno i Spaniens smukkeste stad, og i fællesskab sende Dortmund retur til Ruhr med kufferterne fulde af skuffelser.

I flere sæsoner har vi alle sammen sukket efter La Décima – i år skal det være, og hvilken smukkere historie end en gevaldig remontada i en hule? Vores spillere får sådan set ikke større anledning til at vise deres ypperste fodboldkundskaber frem end den i morgen aften. Mulighederne er til at tage at føle på, det kræver blot 90 minutters fuldbyrdet koncentration, og så kan vi kalde os selv finale-klar!

Sådan må det være; og skulle vi alligevel tabe – teoretisk set kan det ske – så vil jeg tirsdag aften stadig gå i seng med visheden om, at vi gjorde, hvad vi kunne, og at vi aldrig holdt op med at tro på miraklet!

Hala Madrid – det er nu det for alvor gælder!