Optakt: Getafe - Real Madrid, LaLiga, 33. spillerunde

1 år 3 måneder siden #1 af Nicklas
Real Madrid skal ud og...

Real Madrid skal ud og have en sejr på en vanskelig udebane, når man i aften kører en tur på godt 30 km fra Ciudad Real Madrid til Coliseum Alfonso Pérez i Getafe. Hjemmeholdet er dog ikke i særlig god form, og de har således blot én sejr i de seneste fire kampe, og det var mod ligaens suverænt dårligste hold, Valladolid. 

Og når vi taler om en "vanskelig" udekamp, så er det måske mere pga. Real Madrids form, end det er pga. historikken. I hvert fald har Getafe blot formået at slå Real Madrid én gang siden 2012. Det skete i januar 2022, og siden den kamp har Real Madrid vundet alle seks indbyrdes opgør og blot lukket et enkelt mål ind.

Men vi ved også, at Getafes spillestil kan blive et bump på vejen for Real Madrid. De spiller hårdt, og de er gode til at få modstanderne til at gå med på deres leg. Det kan man se på en række af deres seneste kamp, for der er uddelt otte rørt kort i de seneste ni Getafe-kampe, men kun halvdelen af dem har været til Getafe. I fair play-tabellen er det dog blot Alavés, der har flere point end Getafe.

Real Madrid fik en vigtig sejr mod et reservespækket Athletic Club i weekenden takket være et drømmemål fra Fede Valverde, der tog sig af højre back. Man spillede en miserabel første halvleg, mens anden halvleg var mere tålelig, og det giver da en smule håb om at aftenens kamp har noget godt i vente. 

Kylian Mbappé var ude af dét opgør med karantæne, og i aften må man igen undvære franskmanden. Denne gang er det dog pga. den ankelskade, han pådrog sig i kampen mod Arsenal. Han bør dog være tilbage til lørdag, hvor man spiller Copa del Rey-finale mod FC Barcelona.

Ferland Mendy er efterhånden begyndt at træne med igen, men han er ikke i kamptruppen til i dag, og det kan betyde, at Fran García tager sig af venstre back, selvom Eduardo Camavinga gjorde det fint på den position i weekenden. 

Og netop pga. lørdagens kamp er det vanskeligt at spå om en startopstilling. Mange gange tidligere i sæsonen har det fx givet mening at lade Endrick få minutter fra start, men det er ikke sket lige så ofte. Det samme gælder for Arda Güler. Og spørgsmålet er, om en udekamp mod Getafe er det rigtige tidspunkt.

Ifølge Marca er det i hvert fald ikke. Her mener man, at der blivet stillet op med de stærkeste 11, og det giver da også mening så længe titelkampen er så tæt som den er. 

Det bliver i så fald en kærkommen mulighed for Rodrygo, der virkelig skal have gang i scoringen igen. Efter en fremragende januar er han gået fuldstændig i stå, og det er ikke blevet til et mål i LaLiga siden d. 19. januar mod Las Palmas, og lige nu står han faktisk blot med én målinvolvering mere end Fede Valverde i ligaen.

Det bør dog alligevel være muligt at få de tre point. Getafe-træner José Bordalás har aldrig formået at slå Real Madrid. Han har forsøgt 14 gange, og det er blevet til 12 tabte og to uafgjorte. I kampen mellem José Bordalás og Carlo Ancelotti fører italieneren med 6-0.

Getafe må undvære Christantus Uche, der blev udvist i seneste kamp.

Kampen starter kl. 21:30, og kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Valverde, Asencio, Rüdiger, Camavinga, Modric, Tchouaméni, Ceballos, Bellingham, Rodrygo, Vini Jr.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #2 af -#7-
Rodrygo på bænken, så tænker man jo "endelig". Men så går det op for en at det jo kun er fordi han 100% starter inde i Copa del Rey, uanset om Brahim så scorede 10 mål her til aften.

DC19
Sidste redigering: 1 år 3 måneder siden ved -#7-.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #3 af Cristiano7
Lucas…det der var en ynkelig frispark. Hvorfor sparkede han? Og ikke Arda. Hieraki blah rend mig.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #4 af Madrid777
Prøv lige at høre de Getafe spillere skal bare have stanget et gult kort ud med det samme for at sige her til og ikke længere. 5 gange! På 6 minutter med klamme frispark nu, føj for en klub. Men den dommer der Sanchez Martinez er jo lige så elendig som resten af flokken. Jeg kalder at vi får gult før Getafe gørD
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #5 af Cristiano7

-#7- post=185089 skrev: Rodrygo på bænken, så tænker man jo "endelig". Men så går det op for en at det jo kun er fordi han 100% starter inde i Copa del Rey, uanset om Brahim så scorede 10 mål her til aften.

​Modric på bænken, så han starter på lørdag. Stærkt…

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #6 af Figo-10
Og jeg som havde et ømt punkt for Schuster og Misters Getafe hold. Nøj hvor er det bare ikke et hold jeg har brug for i LaLiga.

Real Madrid fan siden 2000, tidligere bosat i Madrid og med +30 kampe under bæltet.

Figo og Özil har rørt mig mest.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #7 af Dragam

Madrid777 post=185092 skrev: Prøv lige at høre de Getafe spillere skal bare have stanget et gult kort ud med det samme for at sige her til og ikke længere. 5 gange! På 6 minutter med klamme frispark nu, føj for en klub. Men den dommer der Sanchez Martinez er jo lige så elendig som resten af flokken. Jeg kalder at vi får gult før Getafe gørD

​Og det er bare hver aktion de laver svinestreger... de skulle, som du siger, have gult med det samme, for at lade dem vide, at det ikke er ok.

Men donmerne lader dem smadre real madrids spillere, som altid...
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #8 af Madrid777
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #9 af mohbar
​selvfølgwlig Güler!! Han er for god på den midtbane!!!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #10 af mohbar
​og så med højre fod!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #11 af elle44
Undskyld jeg siger det men hvad helvede laver Vinicius i den kontra?

Flot spillet af Brahim til gengæld og godt sat ind af Arda
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam, Figo-10

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #12 af -#7-
​Arda klæder bare Real Madrid. Skandaløst at han ikke har fået mere spilletid. 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Lars1991, Iscold, mohbar, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum