Ineffektivitet sender Real Madrid ud i mørket
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real Madrid er færdig i dette års Champions League efter en sejr på kun 2-0, hvilket var for lidt efter nederlaget på 4-1 til Dortmund for en uge siden.
Der var ellers lagt op til en af de helt store Remontadas og Real Madrid kunne have fået en drømmestart efter fire minutters spil, da Higuaín kom fri til afslutning, men argentinerens afslutning var nærmest en parodi.
Real Madrid lagde dog maksimalt tryk på tyskerne, som i kampens indledning virkede rådvilde mod et frembrusende hjemmehold, som kom frem til mange chancer, blandt andet da Ángel di María spillede Cristiano Ronaldo fri efter 12 minutter, men Weidenfeller fik med en pragtredning forhindret Real Madrid-føring.
Hvis man var forundret over Higuaíns afbrænder, så kom man til at mangle ord for Mesut Özils gigant-chance efter 16 minutters spil, hvor han i helt fri position og uden en modstander i miles omkreds, skød bolden forbi mål. Det var i afdelingen for det groteske og undertegnede havde for 10 år siden en farmor, som kunne have hamret den slags chancer ind med sin stok.
Stillet over for den slags afbrændere har en Remontada naturligvis ingen chance og Real Madrids offensiv brændte da også langsomt ud, hvilket gav tid og plads til at Dortmund kunne spille præcis det spil, som de er så skræmmende gode til med hurtige omstillinger, som dog kun i få momenter i første halvleg gav Real Madrid problemer. Det var dog en gåde, at første halvleg endte uden mål.
Den tendens fortsatte i anden halvleg, hvor Dortmund dog var i teten og især Robert Lewandowski kom frem til et par store chancer, blandt andet et hug på overliggeren, men også Reus havde en tysk scoring for sine fødder, da han tæt under mål fik afsluttet, men Diego López hev en Casillas-redning frem og holdt dermed fortsat buret rent.
Fra bænken reagerede José Mourinho offensivt ved at indskifte Kaká og Benzema i stedet for Coentrao og den håbløse Higuaín, som ud over sin fæle afbrænder også gjorde sig skyld i mange boldtab og mange løb i off side.
Det så dog ikke ud til, at Real Madrid skulle få glæde af indskiftningerne, for spillet var fortsat stift og uden de store ideer, men det hele eksploderede otte minutter før tid, da Kaká spillede Özil fri og hans tværaflevering kunne Benzema hamre i nettet.
Det gav fornyet liv på tilskuerpladserne og det hele skulle kulminere fem minutter senere, da Sergio Ramos sendte bolden ind bag Weidenfeller efter oplæg fra Di María.
På dette tidspunkt var Dortmund i knæ, men holdet blev paradoksalt nok reddet af den skade, som Blaszczykowski pådrog sig kort før den fremragende dommer Howard Webbs tillægstid, for det ødelagde Real Madrids slutspurt, som måske kunne have frembragt miraklet.
Real Madrid må dog endnu engang erkende, at man ikke kan komme i en CL-finale, hvis man kun spiller samlet en god halvleg og det var i høj grad sidste uges fornærmende indsats, som gør at der ikke skal bookes billetter til London i denne omgang.
Kampfakta:
Real Madrid - Dortmund 2-0 (0-0)
1-0 Benzema (82.)
2-0 Ramos (87.)
Tilskuere: 85.000
Dommer: Howard Webb.
Gule kort: Khedira, Ramos, Coentrao (Real Madrid), Bender, Gündogan (Dortmund)
Real Madrids hold: Diego López, Essien, Ramos, Varane, Coentrao (Kaká, 57. min.), Modric, Xabi Alonso (Khedira, 68. min.), Özil, Di María, Cristiano Ronaldo, Higuaín (Benzema, 57. min.).
Dortmunds hold: Weidenfeller, Piszczek, Subotic, Hummels, Schmelzer, Bender, Gündogan, Blaszczykowski (Santana, 90. min.), Götze (Grosskreutz, 15. min.), Reus, Lewandowski (Kehl, 87. min.).
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Mohammed186
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Vi kunne havde været foran 3-0 efter 15 minutter, men skandaløse evner for foran målet gjorde det umuligt at nå finalen. Dejligt med det sidste pres og jeg er stolt af holdet og fansene.
Selvom der er lang tid, så venter jeg spændt på næste sæson.
EDIT: Op med hovedet, det har været en hård pille at sluge, men igen, det var holdets egen skyld man satte sig i denne situation. Man må under ingen omstændigheder tabe en CL semifinale kamp med 4-1, slet ikke når man er blandt de 3 bedste hold i verden, og det eneste man havde at spille om i sæsonen var champions league.
Jeg synes ikke vi har fortjent at være i finalen hvis man tager hele turneringen i betragtning.
Sammen tror jeg at vi næste sæson kommer til at være stærkere, og endelig bliver holdet ligesom en familie, de problemer der er i truppen begynder så småt at blive løst, især den største.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madrid12
- Gæst
-
Det er ikke holdbart, men spørgsmålet er om det ændre sig??????
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- nocture
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Men ja, de billeder af vores to capitanos, Iker og Ramos, får sku helt tårerne frem. Havde alle den passion for klubben som de to, havde vi haft væsentlig flere trofæer de seneste år og i hvert fald også en CL titel rigere.
No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- sramos47
- Gæst
-
Holdet kæmpede. Desværre havde CR en dårlig dag, og så kan man jo kun ærgre sig over, at pepe spillede første kamp.
Giv os så en træner med offensive visioner; en der kan banke et koncept på plads. Jeg savner gejst og tænding, og jeg savner et harmonisk hold, der virker glade. Glæden ved spillet skal tilbage til disse fantastiske fodboldspillere.
Edit: og den skal nok komme næste år Ramos, det er jeg sikker på!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- rezamadridista
-
- Offline
- Platin bruger
-
- Ingen svæver på banen som Zizou!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Nå, men ud med Pepe og Mourinho og lad os få en Marcelo i topform samt en anden højre back, så synes jeg sq den er ved at være der!
edit: oh, og jeg synes det vildt så meget en hjemmebane-fordel gør for tiden. Og jeg mener ikke bare vores kampe, men generelt. Der er jo markant forskel på mange af holdene hjemme og ude.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre Madrid
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Min tålmodighed med ham forsvandt efter denne kamp.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- VikingenHagbard
- Gæst
-
Siempre Madrid skrev: Ingen kommentarer om Higuaín! I stedet fem tæer i røven på ham og lad os så få en ny angriber!
Min tålmodighed med ham forsvandt efter denne kamp.
Hvor sjovt, alle Real Madrid fans glemmer sgu hurtigt. Jeg troede dog ikke, at administratoren kunne glemme så hurtigt, og slet ikke huske de ting som har gjort Higuaín til en værdig Madrid spiller!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Vi gjorde et forsøg, men var åbenbart ikke gode nok. Desværre blev Ronaldo og Özil fuldstændig neutraliseret af Dortmund defensiven. Op med hovedet, det er kun fodbold. Selvom det går lige i hjertet og se Ramos ha tårer i øjnene. Lopez stod en fantastisk kamp, men han er bare ikke Sankt Iker. Det er ligeså hjerteskærende og se ham på bænken i sådan en vigtig kamp.
Hala Madrid!
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
