Her er Real Madrids dossier til FIFA

10 måneder 1 uge siden #1 af Administrationen
Real Madrid er...

Real Madrid er klar til at overrække et dossier til FIFA om deres bekymring over den spanske dommerstand, men det internationale fodboldforbund har dog på forhånd tilkendegivet, at man ikke kan gøre meget, medmindre der er tale om decideret korruption og det er der ”kun” mistanke om i forhold til Barcelonas Negreira-sag, hvor man gennem 17 år har betalt store summer til den tidligere vicepræsident for dommerforbundet. Den sag følger FIFA tæt og afviser ikke, at man på et tidspunkt vil gå ind i sagen.

 

Real Madrid vil dog fortsat møde personligt op hos FIFA og fremlægge en række punkter, heriblandt Negreira-sagen, som fortsat undersøges af de spanske domstole og hvor der allerede foreligger beviser for, at Barcelona har indbetalt penge til Negreira.

I den spanske hovedstad ser man bekymret til opstarten på denne sæson, hvor man allerede efter fire spillerunder har været udsat for en håndfuld kendelser, som har været stærkt diskuterede. Heriblandt de annullerede mål for off side, hvor man ikke er sikre på, at grafikken på selve off side-situationen er sat på præcis samme tidspunkt, som afleveringen falder.

Herudover er man uenige i det spanske dommerforbunds forklaring om annulleringen af Arda Gülers mål, ligesom man er fortørnede over udvisningen af Dean Huijsen, som det spanske dommerforbund efterfølgende også har erkendt, var en fejl at man ikke gjorde brug af VAR.

I det omfattende dossier vil man også fremlægge navne på de aktive dommere, som havde forbindelse til Negreira og dennes søn.

Endelig vil man også fremlægge statistikker, som eksempelvis antallet af gange i dette årtusinde (hvoraf de 17 af årene vedrører Negreira-perioden, red.), hvor Barcelona netto har spillet med en mand i overtal og det har den catalonske klub gjort 25 gange mere end man har været i undertal, mens Real Madrid i samme periode har spillet to kampe mere i undertal end man har spillet med en mand i overtal. Statistikken er særligt iøjnefaldende, når man ser på de to klubbers kampe i UEFA-regi, for her er stillingen 13-12 til Real Madrid i forhold til at spille med en mand i overtal.

 

Følgende bruger(e) sagde tak: Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
10 måneder 1 uge siden #2 af Madridista02
"Herudover er man uenige i det spanske dommerforbunds forklaring om annulleringen af Arda Gülers mål"
De er uenige i det, men hvis reglen siger at du ikke må score efter du har ramt bolden med hånden, så er der ikke så meget at rafle om.

Jeg savner Pepe :(
Sidste redigering: 10 måneder 1 uge siden ved Madridista02.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #3 af Siempre Madrid

Madridista02 post=188043 skrev: "Herudover er man uenige i det spanske dommerforbunds forklaring om annulleringen af Arda Gülers mål"
De er uenige i det, men hvis reglen siger at du ikke må score efter du har ramt bolden med hånden, så er der ikke så meget at rafle om.

​Det har du sikkert ret i. Personligt synes jeg, at reglen er dybt mærkelig.

Er det ikke sket tonsvis af gange, at dommeren ( i alle kampe) har vinket afværgende, når en angriber har sparket bolden ind på en forsvarer i straffesparksfeltet, hvor forsvareren har haft hånden helt ind til kroppen og bolden er tyret fra to meters afstand? Så forstår jeg ikke, at den skal dømmes, når forsvareren sparker bolden op på angriberen. Og slet ikke, at målet var blevet godkendt, hvis Güler i samme situation havde valgt at prikke bolden bare en centimeter til den ene side og havde ladet en holdkammerat score.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
10 måneder 1 uge siden #4 af Madridista02

Siempre Madrid post=188044 skrev:

Madridista02 post=188043 skrev: "Herudover er man uenige i det spanske dommerforbunds forklaring om annulleringen af Arda Gülers mål"
De er uenige i det, men hvis reglen siger at du ikke må score efter du har ramt bolden med hånden, så er der ikke så meget at rafle om.

​Det har du sikkert ret i. Personligt synes jeg, at reglen er dybt mærkelig.

Er det ikke sket tonsvis af gange, at dommeren ( i alle kampe) har vinket afværgende, når en angriber har sparket bolden ind på en forsvarer i straffesparksfeltet, hvor forsvareren har haft hånden helt ind til kroppen og bolden er tyret fra to meters afstand? Så forstår jeg ikke, at den skal dømmes, når forsvareren sparker bolden op på angriberen. Og slet ikke, at målet var blevet godkendt, hvis Güler i samme situation havde valgt at prikke bolden bare en centimeter til den ene side og havde ladet en holdkammerat score.

​Jo reglen synes jeg også er latterlig, men det er jo sådan det er, så dommeren har handlet korrekt i forhold til det reglement der er. Så lige dét område, tror jeg ikke Real får meget ud af at klage over. 

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #5 af Lars1991
​Der var vist også en Marcos Alonso (da han var i Chelsea) scoring imod os i en CL-knock out kamp for nogle år siden, hvor vi blev reddet af samme regel. Og vi havde nok røget ud, hvis den havde talt. 

Enig i at det er en mærkelig regel.

edit: Jeg fandt målet, hvis man er nysgerrig:
ved 4:18. Og den er endda endnu værre end Gülers, da han vitterligt har hånden helt ind til siden og helt ind til kroppen, og den rammer tilmed hans ben først. 
Sidste redigering: 10 måneder 1 uge siden ved Lars1991.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #6 af Estadio Santiago Bernabéu
​Det ser ikke ud til at han har hånden helt inde på maven og forsøger at gemme hånden væk. Klart frispark i den her situation.

Arda Güler har hånden helt inde på kroppen og forsøger aktivt at gemme hånden væk.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #7 af Lars1991

Estadio Santiago Bernabéu post=188059 skrev: ​Det ser ikke ud til at han har hånden helt inde på maven og forsøger at gemme hånden væk. Klart frispark i den her situation.

Arda Güler har hånden helt inde på kroppen og forsøger aktivt at gemme hånden væk.


Altså, jeg ved ikke om du laver sjov? Selv hvis du har ret i hvad du siger(hvilket er helt vildt biased), så var pointen jo at der var en regel om at man ikke må røre bolden med hånden lige før man scorer et mål, og det var den her situation et andet eksempel på. Ligesom jeg skriver i første omgang faktisk :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #8 af Estadio Santiago Bernabéu

Lars1991 post=188143 skrev: Altså, jeg ved ikke om du laver sjov? Selv hvis du har ret i hvad du siger(hvilket er helt vildt biased), så var pointen jo at der var en regel om at man ikke må røre bolden med hånden lige før man scorer et mål, og det var den her situation et andet eksempel på. Ligesom jeg skriver i første omgang faktisk :)


Det er forhåbentlig kun herinde du skriver så grimt. Nej, jeg laver ikke sjov. Nej, jeg er ikke bias. Du gør mig vred når du skriver på en måde du ikke ville tale til mig på.

Angående om bolden må ramme hånden eller ej er ikke rigtig relevant eftersom jeg svarer på den her:

Lars1991 post=188049 skrev: ​Og den er endda endnu værre end Gülers, da han vitterligt har hånden helt ind til siden og helt ind til kroppen, og den rammer tilmed hans ben først. 


Den var ikke endnu værre end Arda Güler og han har ikke armen helt ind til kroppen som du kan se i videoen. Derfor jeg skrev det her:

Estadio Santiago Bernabéu post=188059 skrev: ​Det ser ikke ud til at han har hånden helt inde på maven og forsøger at gemme hånden væk. Klart frispark i den her situation.

Arda Güler har hånden helt inde på kroppen og forsøger aktivt at gemme hånden væk.


Kan vi blive enige om at den ikke var endnu værre end Arda Gülers situation eftersom Arda aktivt forsøger at gemme hånden væk og Alonso ikke prøver at gemme hånden væk? Tak

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #9 af Lars1991
Du lyder ikke som en der har været særlig længe på internettet, hvis du synes jeg skriver grimt. Men det sikkert også grimt skrevet.

Jeg er meget uenig i hele din besked, så selv tak. Måske skal du bare undgå at skrive til mig? Så skal jo nok gør det samme. Har jo ikke lyst at gøre dig sur trods alt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum