Referat: Atlético Madrid – Real Madrid 5 – 2, LaLiga, 7. spillerunde

Real Madrid blev her til eftermiddag sat godt og grundigt til vægs af Atlético Madrid, der var klart bedst på nær de 20 minutter, hvor Real Madrid med nogle individuelle genialiteter fik skabt deres to mål.

Kampen startede med noget, vi har lært alt for godt at kende i løbet af de seneste år; et Real Madrid-hold, der slet ikke kom ud af starthullerne og derved ikke matchede den entusiasme og kampiver, som hjemmeholdet kom med. Allerede efter tre minutter fik Sørloth en kæmpechance, kun forhindret af Militão, der kom mesterligt tilbage, efter han ellers var blevet afvist af den stærke nordmand i opspillet. Det var også i dén situation, at brasilianeren fik det spark på hælen, der formentlig betød, at han måtte erstattes i pausen af Asencio.

Det lade udtryk fortsatte herefter med nogle mystiske boldtab fra ellers boldsikre spillere som Bellingham, Tchouaméni og Carreras, der virkelig var siden af sig selv i dag. Efter 13 minutter kom Atlético Madrid derfor også fortjent foran, da Giuliano Simeone – der generelt kæmpede kampen igennem med en selvopofrelse og attitude som var han en uruk-hai skabt af Sauron selv – sendte et indlæg ind i hovedet på Le Normand, der blev kampens første målscore. Det blev første af MANGE gange, at Real Madrid havde store problemer med at forsvare sig på indlæg.

Sådan forløb de første omtrent 20 minutter. Atlético-spillerne kom første på ni ud af ti andenbolde, kontrollen var ingen steder at få øje på, og Real Madrid lykkedes kun med at komme ud af presset, de få gange Vinícius havde succes som en slags targetman ude på kanten med at få bolden taget til sig og spillet en midtbanespiller fri. Det lyder ikke som en opskrift til sejr, vel?

Det var derfor også helt ud af det blå, at Real Madrid fik udlignet, da Arda Güler sendte Mbappé flot i dybden, og den slags chancer brænder den brandvarme franskmand ikke disse dage. 1-1 stod den så, og med dét blev luften også taget lidt ud af Atléticos pres, og endnu bedre blev det efter 36 minutter, da en mega-clearing fra Huijsen fik Le Normand til at dumme sig og heade bolden uforstyrret ind til Mbappé. Han sendte Vinícius i dybden, der elegant satte selvsamme Le Normand og Llorente ved baglinjen, inden han sendte bolden ind til Güler, der flot scorede til 2-1 med en tempereret afslutning.

På det tidspunkt var fornemmelserne gode, selvom Lenglet fik scoret et mål, der korrekt blev annulleret for hånd på bolden, og Álvarez fik sparket på stolpen. Udligningen kom dog alligevel inden pausen, da Carreras dovent overlod Sørloth til Huijsen, og da han ikke formåede at heade bolden væk, var det en formssag for ham at udligne til 2-2. Endnu et mål på et indlæg.

Og for at det ikke skulle være løgn, kom også Atléticos tredje mål efter et indlæg, da Güler havde benet for højt løftet i eget felt og begik straffespark, som Álvarez scorede på. Det er i øvrigt ikke mange af dem, Courtois snupper. Det gjorde han heller ikke, da selvsamme Álvarez få minutter senere sparkede et frispark flot i det korte hjørne, i øvrigt efter at Atlético havde haft en stor chance til Sørloth kort forinden. Ja, anden halvleg var et mareridt for Real Madrid.

Dernæst blev Sørloth erstattet med Gallagher, og hjemmeholdet spillede derfra en perfekt forsvarskamp. Hverken indskiftede Camavinga, Mastantuono eller Rodrygo havde held med at dirke forsvaret op, og da man derfor var overladt til indlæg, var det nok også alt for sent, at Xabi Alonso bragte Gonzalo García i spil, da vi netop har set ham være giftig inde omkring mål.

Kampen kunne nærmest ikke slutte værre, end at Valverde med anførerbindet på armen med et sløset tjat til bolden sendte Baena – af alle mennesker – i dybden, så han kunne sætte Griezmann op til at score til 5-2 og dermed ende sin lange måltørke. Ak. Og. Ve.

Kampens badebold: Der er mange om buddet, men den går til Carreras der ikke bare spillede en elendig kamp, men også havde nogle decideret pinlige aktioner. Dels var der forsøget på at filme sig til et straffespark, og dels situationen hvor han alt for aggressivt går ind i Møgungen og derved laver et helt unødvendigt frispark med et gult kort til følge, mens Real Madrid har bolden. Det var godt nok nat og dag i forhold til Levante-kampen for ham.

Kampens spiller: Det er måske første gang nogensinde, at den går til en spiller, der begik straffespark. Men Güler havde sidste og næstsidste fod på Real Madrids to mål, krydret med en række fine aktioner, som der ellers højst kunne tælles på to hænder for alle Real Madrid-spillerne til sammen.

Perspektiver mod kommende kampe: De to gange (PSG-kampen fra Klub-VM værende den anden), hvor Xabi Alonsos Real Madrid-hold har mødt modstand fra øverste hylde, er det gået helt galt. Nu har han en håndfuld mere overskuelige kampe, inden El Clásico venter i slutningen af oktober, og der er der nogle traumer fra sidste sæson, der meget nødigt skulle forstærkes.