Rodrygo uden mål i støvlerne i 8 måneder

8 måneder 3 uger siden #1 af Benzeron
Rodrygo kom ind fra bænken...

Rodrygo kom ind fra bænken og leverede et fesent indhop imod Liverpool i går aftes, og dermed endte brasilianeren med at gå fra banen, præcis som han har gjort i hver Real Madrid-kamp siden den 4. marts; nemlig uden at have fået bolden i kassen.

 

Det er nemlig otte måneder siden, at Rodrygo sidst scorede i en officiel kamp for Real Madrid (han kom dog på tavlen i en venskabskamp i sommer), eftersom hans flotte kasse imod Atlético Madrid i Champions League i sidste sæson var sidste gang, at han havde Real Madrid-mål i støvlerne.

For Brasilien har han dog lynet, men i Real Madrid-regi er han altså inde i lidt af en tørkeperiode, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at han er åbenlyst andetvalg efter Vinícius på venstrekanten og altså ikke længere slipper afsted med sin anonyme forvaltning af højrekanten som under Carlo Ancelotti.

I denne sæson har han spillet 12 kampe, heraf blot tre fra start, men spørgsmålet er, om skaden til Mastantuono og gårsdagens åbenlyse demonstration af, at Real Madrid mangler offensiv kreativitet, når Camavinga spiller højremidt, kan give Rodrygo en chance i den kommende tid. Tidligere er Brahim dog blevet foretrukket på højrekanten, ligesom Mastantuono – især med den kommende landskampspause in mente – hurtigt kan komme til at sætte sig solidt på spilletiden til højre igen.

Så spørgsmålet er efterhånden, hvad fremtidsudsigterne er for Rodrygo, der denne sommer afviste et skifte væk fra klubben, men hvis klubkarriere ikke har stået så meget i stampe, siden hans første år hos Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 måneder 3 uger siden #2 af DeLaRed
Ren og skær idioti at han ikke pressede for at forlade klubben i sommers. Det har stået klart i lang tid at det bedste for hans egen karriere er at søge væk fra klubben og endnu mere klart nu under Xabi. Det er vitterlig en situation hvor absolut ingen er godt tjent med at Rodrygo er i Madrid.

Og det er komplet ligegyldigt om man så mener at Vini også skal ud af klubben, for Rodrygo i angrebet sammen med Mbappe er mindst ligeså ubrugelig og vi får intet ud af ham på resten af banen, så det er vitterlig NU en hazard-agtig situation vi sidder i med en spiller der slet ikke passer ind i truppen og trænerens planer, men som koster os alt for mange penge at have siddende på bænken.

HERAUS!!!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: NickyMad

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 måneder 3 uger siden #3 af El Siete
​Rodrygo havde personlige/mentale udfordringer i slutningen af sidste sæson, og har takket Ancelotti for at hjælpe ham igennem den periode. På den baggrund er det forståeligt nok, men stadig beklageligt, at han valgte ikke at søge videre. Vi får i hvert fald ikke det samme for ham næste sommer, hvis hun skulle ende med at smutte. 
Ifht. harmonien i truppen og samspillet med Mbappe, som den største stjerne, ser jeg personligt hellere at vi solgte Vinicius, hvor jeg tror Rodrygo bedre kan indfinde sig i det hierarki, men det er nok ikke sådan det ender. 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

8 måneder 3 uger siden #4 af NachoFernández
​Det er godt nok lang tid for så fantastisk en angriber som Rodrygo er. Jeg er ret overrasket over, at han står her, men han ligner også en spiller som spiller uden selvtillid. Der er ingen vilje i de små driblinger som i højere grad er blevet lidt ligegyldige og han sparker ofte med en mand foran sig. Han ligner en spiller der er blottet for selvtillid og tro på, at han kan gå ind og gøre en forskel. Og så spiller han sig  jo ikke tilbage. 

Jeg tror ikke, at Rodrygo er færdig for os, men jeg tror at det er på venstrekanten, at han skal vinde pladsen, for det bliver ikke godt på højre. Rammer han sit topniveau, så skal det nok blive rigtig sjovt og så er han også relationelt og i små rum så dygtig, at han bringer noget der passer godt til Jude og Güler. Hans direkte konkurrent bør være Vinicius og det har også længe været meget op og ned, så der bør jo være muligheder for at komme tættere på endnu mere spilletid. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum