Madridista.dk mener: Cómo (no) te voy a querer?

4 måneder 1 uge siden #1 af Nicklas
Denne artikel er udelukkende udtryk...

Denne artikel er udelukkende udtryk for skribentens holdning.

I går blev det offentliggjort, at Xabi Alonso og Real Madrid stopper samarbejdet med øjeblikkelig virkning. I dag er Álvaro Arbeloa ny træner i klubben, og skal i morgen i ilden for første gang, når Albacete venter i Copa del Rey.

Det kommer efter en lang periode, hvor træneren har været fyringstruet, og man føler dårligt nok, at Alonso kom i gang med sin trænerkarriere i Real Madrid, før klubben lækkede historier til pressen om, at han ville blive fyret ved næste nederlag. Det må siges at være svære vilkår at arbejde under, og det bringer mig frem til emnet i dagens tekst.

“Cómo no te voy a querer?” lyder det ofte på Bernabéu, når holdet præsterer det, man forventer af Real Madrid. “Hvordan kan jeg ikke elske dig?” er blevet en del nemmere at svare på den seneste tid. Jeg har allerede behandlet klubbens behandling af dommere, så den lader vi ligge i dag, men for mig har klubbens image taget et stort slag i denne sæson.

En del af spillerne har mere eller mindre offentligt skidt på, hvordan træneren ellers mener et fodboldhold skal spille, for det er langt mere belejligt at køre sit eget løb, hvor man fx kan undgå at løbe vildt meget og presse modstanderne og den slags ubehageligheder. Og hvis vi bare lader være længe nok, så bliver Alonso jo nødt til at droppe det. Og da der ikke har været den mindste snert af en konsekvens at spore fra klubbens side, må man jo gå ud fra, at José Ángel Sánchez og Florentino Pérez har været på spillernes side i den sag, selvom det er svært at forstå.

Vini Jr. har længe vist sin utilfredshed med træneren, Fede Valverde har også virket som en mand, der var rigtig træt af træneren, og mens Kylian Mbappé stort set har ageret eksemplarisk siden sin ankomst til klubben, leverede han noget der lignede et dødsstød i søndags. Da man havde tabt Super Cup-finalen til FC Barcelona ønskede Xabi Alonso at vise modstanderne respekt, men det fik særligt Mbappé spoleret, og så måtte træneren jo også begrave hovedet godt og grundigt mellem skuldrene og traske væk. Mord for åben skærm.

I dag skal man så læse takketaler fra bl.a. Mbappé og Fede Valverde på sociale medier, mens Vini Jr. og Jude Bellingham da i det mindste (i skrivende stund) har skam nok i livet til at holde kæft.

Så hvordan skal man elske denne flok af forkælede millionærer, der for blot få år siden fremstod som en glad flok topatleter, der kæmpede i fælles front, når det er tydeligt, at de (naturligvis ikke alle sammen) er sig selv nærmest, og ikke ønsker at knokle for Real Madrid i de hårde tider?

Det er en opgave for alle i Real Madrid den kommende tid. For der er et anstrengt forhold lige nu til flere af spillerne nede på banen fra alle os, der bruger et åndssvagt antal timer på den her fodboldklub. Vi ved dog også, at stemningen lynhurtigt kan vende på Bernabéu. På godt og ondt.

Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #2 af Ramos4
Hørt.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #3 af Cristiano7
🚨 Jürgen Klopp: “If Xabi Alonso, who showed for more than two years in Leverkusen what an extraordinary talent he is as a coach, has to leave Real Madrid only six months later, it shows you that things are not 100% at the club.”
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Siempre fiel, elle44, El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #4 af Ramos4
Florentino Perez har gjort meget godt for denne klub. Så er det sagt. Ingen tvivl.

Men han har også en egenrådighed og kynisme jeg ikke bryder mig om.
Han agerer alt for meget, som om det er hans klub. Ikke blot hans hjertebarn eller hans projekt - men hans klub. Hans vision er det eneste rigtige.

Skjulte lydfiler har tidligere afsløret, hvordan han omtaler egne spillere og trænere, når han tror ingen hører det.

Suverænt bestemmer han hvem der kommer og går. Samler de spillere han kan lide og så er det op til træneren at få det til at fungere. Det er HANS projekt, som træneren skal forsøge at forløse. Det er hans Madrid. James bliver købt efter VM i 2014. Passer slet ikke ind. Det må træneren løse. Florentino ville have James og sådan blev det naturligvis. Eksemplerne er utallige. Bale tvinges ind på højrekanten. Mbappé i midten. Make it happen!

Der er også utallige eksempler på hans kynisme. Redondo blev solgt i 2000 for at gøre plads til Figo. Klubben meldte ud at det var på Redondos eget ønske. Det var det overhovedet ikke. Redondo gik selv ud og benægtede det. Da Florentino kom tilbage i 2009 og skulle gøre plads til Ronaldo og co. blev Sneijder ikke givet noget valg. Hans skab var tømt efter sommerferien og så var skriften på væggen ligesom til at føle på.

Det samme skete nu med Alonso. Klubben melder ud at det var en fælles beslutning. Det var det ikke. Xabi blev fyret.

Og så er der alle legenderne der ikke fik den afsked de fortjente. Casillas og Raúl i særdeleshed. Ja, der er omstændigheder der spiller ind, men alt for mange legender er blevet ledt ud af bagdøren.

For en mand, der elsker Real Madrid SÅ meget, så træffer Perez alt for mange valg, der kun er efter egen næse.

Han tror at han altid ved, hvad der er bedst for klubben. Men det gør han ikke.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Salix7

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #5 af Ramos4
Real Madrid er medlemsejet men fungerer i praksis som et diktatur.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #6 af Salix7

Ramos4 post=191917 skrev: Florentino Perez har gjort meget godt for denne klub. Så er det sagt. Ingen tvivl.

Men han har også en egenrådighed og kynisme jeg ikke bryder mig om.
Han agerer alt for meget, som om det er hans klub. Ikke blot hans hjertebarn eller hans projekt - men hans klub. Hans vision er det eneste rigtige.

Skjulte lydfiler har tidligere afsløret, hvordan han omtaler egne spillere og trænere, når han tror ingen hører det.

Suverænt bestemmer han hvem der kommer og går. Samler de spillere han kan lide og så er det op til træneren at få det til at fungere. Det er HANS projekt, som træneren skal forsøge at forløse. Det er hans Madrid. James bliver købt efter VM i 2014. Passer slet ikke ind. Det må træneren løse. Florentino ville have James og sådan blev det naturligvis. Eksemplerne er utallige. Bale tvinges ind på højrekanten. Mbappé i midten. Make it happen!

Der er også utallige eksempler på hans kynisme. Redondo blev solgt i 2000 for at gøre plads til Figo. Klubben meldte ud at det var på Redondos eget ønske. Det var det overhovedet ikke. Redondo gik selv ud og benægtede det. Da Florentino kom tilbage i 2009 og skulle gøre plads til Ronaldo og co. blev Sneijder ikke givet noget valg. Hans skab var tømt efter sommerferien og så var skriften på væggen ligesom til at føle på.

Det samme skete nu med Alonso. Klubben melder ud at det var en fælles beslutning. Det var det ikke. Xabi blev fyret.

Og så er der alle legenderne der ikke fik den afsked de fortjente. Casillas og Raúl i særdeleshed. Ja, der er omstændigheder der spiller ind, men alt for mange legender er blevet ledt ud af bagdøren.

For en mand, der elsker Real Madrid SÅ meget, så træffer Perez alt for mange valg, der kun er efter egen næse.

Han tror at han altid ved, hvad der er bedst for klubben. Men det gør han ikke.

Jeg er meget enig med dig og dine pointer – dog synes jeg, at Pérez har forandret sig på det seneste (til det værre). Vi var engang en klub, der var kendt for respekt, stolthed og værdighed, hvor spillere, der ikke levede op til dette og dermed “skadede” klubben med deres opførsel, blev kaldt til samtale, så det kun skete én gang.På det punkt virker Pérez helt ved siden af sig selv nu om dage, senest med den manglende respekt ved ikke at give Barcelona en guard of honor. Ja, vi er ærkefjender, og vi har ikke meget pænt at sige om hinanden, men vi har brug for hinanden. Ved at undlade en gestus som denne siger man mere om sig selv end om andre. Den form for opførsel er en skændsel og slet ikke Real Madrid-værdig. Jeg mangler i den grad en præsident, som sætter sig i karakter og gerne – offentligt – kommer med et klart statement, så alle ved, hvad Real Madrid står for, og hvilke værdier og standarder vi har.Derudover er jeg også i den grad skuffet over, at Pérez giver spillerne mere opbakning end træneren. Ingen er større end klubben og hvis det virkelig er sandt, bør Pérez gøre mere end blot at tage en alvorssnak med flere af spillerne. Han bør klart lade dem vide, at hvis de ikke bakker op om træneren og giver ham en fair chance, så må de finde sig et andet sted at spille.Jeg håber, at Arbeloa bliver en succes de næste seks måneder, men jeg tvivler. Spillerne lugter helt sikkert blod og ved på nuværende tidspunkt, at de har magten og nemt kan “aflive” enhver træner, hvis det passer dem. Det er livsfarligt for klubben og helt håbløst, at man tillader det.

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #7 af Ramos4
Manden er også bare snart 80.

Det svarer jo til at præsidenten i USA var....vent

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #8 af nono
Vinicius må gerne blive solgt til Chelsea. Mbappe kan jeg altså godt tilgive med den form han er i :) 
Sidste redigering: 4 måneder 1 uge siden ved nono.
Følgende bruger(e) sagde tak: Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 6 dage siden #9 af Estadio Santiago Bernabéu

nono post=191933 skrev: Vinicius må gerne blive solgt til Chelsea. Mbappe kan jeg altså godt tilgive med den form han er i :) 


Chelsea og PSG er eneste reelle kandidater hvis du spørger mig.

Tror ikke Vini kan se sig selv være tredje generation af ‘Han tager udfordringen i at løfte Manchester United tilbage på tronen’ fordi de har reelt set ikke være en magtfaktor på noget tidspunkt i hans levetid.

Angående Mbappé så synes jeg ikke der er noget at tilgive. Holdets bedste offensive spiller. Holder bare hovedet koldt og arbejder videre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum