Arbeloa: Real Madrid-fans vil have deres bedste spillere på banen hele tiden

5 måneder 3 uger siden #1 af Benzeron
Álvaro Arbeloa mødte i dag...

Álvaro Arbeloa mødte i dag pressen til en snak om Rayo Vallecano-kampen søndag, og her følger de vigtigste pointer.

 

Kampen:
- Det er en meget vigtig kamp og afgørende for vores ligaambitioner at slå et hold, som altid er meget ubehageligt at møde, med højt pres og aggressivt spil. Alle kender Rayo Vallecanos identitet, og de kommer til at gøre det svært for os. Vi er meget fokuserede på at yde vores bedste for at hente de tre point.

Om at spille på Bernabéu:
- Jeg forventer et Bernabéu-publikum, som vil stå bag holdet, ligesom de gjorde i den seneste hjemmekamp. De ved, at vi har brug for dem. Jeg beder altid Bernabéu om deres støtte, fordi vi er meget stærkere med dem. De ved, at vores mål naturligvis er at vinde og fortsætte kampen om mesterskabet, som vi kæmper meget hårdt og med stor lyst for. Hvis vi vil blive i toppen, har vi brug for dem. Når vi står sammen, og med hvad vi er i stand til at gøre, og den selvtillid de giver spillerne – med dem (fansene, red.) er alting meget nemmere.

Carvajal og Ceballos:
- Mit vigtigste mål er, at han (Carvajal, red.) kan have kontinuitet i træningen, få flere minutter og undgå tilbagefald i skaden. For mig gælder det ikke kun Carvajal, men alle spillere, der vender tilbage fra skade. Jeg kan godt lide at tage det lidt efter lidt, med tålmodighed, velvidende at kravene er maksimale i hver kamp, vi spiller. Jeg ser ham blive bedre hver dag, med en god følelse til træning. Han gennemfører mere og mere krævende træningspas, og vi ved, at vi har brug for lidt tid for at se Carvajal på sit bedste niveau. Det er det samme med Dani Ceballos. Vi kender alle hans kvaliteter og egenskaber. Han er en type spiller, som vi altid har brug for i truppen. Jeg er sikker på, at han bliver meget vigtig herfra og resten af sæsonen, på grund af sine kvaliteter og fordi han kan give os mange ting.

Om evt. at give pauser til Vinícius, Bellingham, Mbappé, Valverde og Courtois:
- Jeg vil altid have de bedste spillere på banen. Jo flere minutter, de kan spille for mig og være til rådighed for holdet, desto bedre. Vi så det for eksempel mod Villarreal: med to minutter tilbage af overtiden kom Mbappés mål efter en rigtig god aktion af Vinícius, som trak ind i banen, vendte spillet og fandt Mbappé, som fik et straffespark. Det er spillere, som kan afgøre en kamp når som helst. Der vil være folk, som ikke er Madrid-fans, der ikke ønsker dem på banen. Jeg forestiller mig, at Madrid-fans gerne vil have deres bedste spillere til rådighed og på banen hele tiden. De fem spillere er spillere, som på verdensplan kan være i top ti. De har min fulde tillid. Det er ikke min tillid, men deres præstationer, der giver dem en plads på banen.

Om at indarbejde sin spillestil:
- Jeg er meget taknemmelig over for spillerne for, hvordan de har taget imod os, og for deres interesse og engagement i at forstå, hvad vi vil have fra dem – næsten uden at have kunnet arbejde på banen. Det er det, vi mangler lige nu: træningstimer, at lære hinanden at kende og arbejde sammen. Det er det, vi får fremover, det vi ser frem til, og jeg er meget sikker på, at det kommer til at gå godt. Vi kommer til at nå det niveau, vi vil have, vi kommer til at forstå hinanden – spillere og trænerstab. Frem for alt er vores hovedmål at få det bedste ud af denne fantastiske trup.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #2 af Cristiano7
Arbeloas udtalelser bliver da bare værre og værre.

De bedste spillere skal også skiftes ud hvis de har spillet lort.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Bismo, Ramos4, longwind

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #3 af longwind
Pack it up boys, I er ikke fans hvis I er uenige i Arbeloas foretrukne startellever

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #4 af Ramos4
Rend mig i røven.

Kæft en tonedøv idiot. Ærlig talt.

Nej, Bernabéu vil ikke have at stjernerne spiller for enhver pris.

Og stop i øvrigt med evig og altid at snakke om at I har brug for Bernabéus støtte. Kig indad! Publikum skal nok være der, hvis I yder bare tæt på hvad man kan forvente af et professionelt fodboldhold.

Jeg bliver vanvittig over det her hold :D

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #5 af elle44
… hold kæft en omgang cojones
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #6 af El Siete
​Ren Galacticos snak, hvor de bedste bare skal spille, uagtet om de gør det godt eller fungerer som et hold. Vi er officielt gået 20 år tilbage i tiden. 
Arbeloa satser hele butikken på den her strategi, jeg spår det kommer til at give massivt bagslag for ham og holdet. 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #7 af mohbar
​skandaløs kommentar som er ekstremt ødelæggende for hele holdet. For h.. de dyre spillere kan jo gøre lige hvad de har lyst til og de unge stjerner skal bare makke ret ellers så kan de lige så godt søge væk.

Garcia og Arda teor jeg allerede begynder at have parabolerne ude efter en anden klub de kan shine i. For det her Madrid kan INGEN shine i! 
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #8 af Lars1991
​Han er da blevet den mest usympatiske træner Real Madrid har haft (for os som Real fans) siden.... ja, hvem?
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #9 af Estadio Santiago Bernabéu
​Vi vidste alle sammen godt hvad det indebar da ledelsen besluttede sig for at støtte banditterne over cheftræneren. Med et trylleslag opgav man alle titler i den nærmeste fremtid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #10 af Real HWL
Lysten til at se mit elskede fodboldhold er helt væk. Arbeloa har fjernet den sidste lyst. 
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #11 af madrid2000

Real HWL post=193004 skrev: Lysten til at se mit elskede fodboldhold er helt væk. Arbeloa har fjernet den sidste lyst. 

​Tag en pause. 
 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 3 uger siden #12 af Real HWL

madrid2000 post=193005 skrev:

Real HWL post=193004 skrev: Lysten til at se mit elskede fodboldhold er helt væk. Arbeloa har fjernet den sidste lyst. 

​Tag en pause. 

 


For ens helbreds skyld ville det være en rigtig god ide.
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum