Referat: Real Madrid – Rayo Vallecano 2 – 1, LaLiga, 22. spillerunde

En fuldstændig forfærdelig kamp sluttede heldigvis med tre point til Real Madrid, da man her til eftermiddag tog imod svagt kørende og nedrykningstruede Rayo Vallecano hjemme på Bernabéu.

Allerede under opvarmningen begyndte de velfortjente buhråb på Bernabéu, og de fortsatte stort set hele kampen igen, og slet ikke uden grund, når man har in mente, hvad det fremmødte publikum var tvunget til at glo på. Der var dog én spiller, der kan være sin præstation bekendt, nemlig Vinícius, og allerede efter ét minut fik han for første gang af mange i løbet af kampen plantet Ratiu og skabt en farlig situation.

Problemet var dog generelt, at selvom Vinícius gang på gang kom bag om Rayo-forsvaret, manglede han en fri angriber inden foran mål, og da Mbappé ikke gjorde sig bemærket med andet end et hav af fejl i første halvleg, var brasilianeren helt på egen hånd. Heller ikke Bellingham var der til at tage løbende ind i feltet, for han løb ind i en baglårsskade allerede efter otte minutter, og at dømme på hans egne miner, venter der nok en længere pause til englænderen.

Arbeloa har valgt en strategi, som der absolut ingen fremtid er i, og som næppe kan være mere giftig, når man tænker på magtforholdet mellem spillere og trænere, nemlig at de største egoer bare skal have at vide, hvor fantastiske de er. Efter 15 minutter kan det dog betragtes som havende givet pote, da Vinícius kørte rundt med Ratiu og trods pres fra tre Rayo-spillere fik vippet bolden flot op i nettaget til 1-0. Efterfulgt af en markant jubelscene med talrige kys til logoet og opildnende gestikulationer til Bernabéu-publikummet, der trods scoringen alligevel bød på spredt piften. Har man tidligere oplevet det imod en spiller, der netop har scoret?

I resten af første halvleg var Real Madrid ingenlunde imponerende, og Rayo fik også lov at bide fra sig og komme til muligheder, hvorfor der – ja, I gættede rigtigt – var masser af buhråb, da der blev fløjtet til pause trods føringen.

I pausen blev Asencio pillet ud, og derfor røg Tchouaméni ned i forsvaret. Det kunne man ærgre sig over blot tre minutter inde i anden halvleg, da Rayo alt for nemt fik udlignet. Først var Huijsen for Gud ved hvilken gang alt for sløset i sit indgreb, hvorfor Rayo fik holdt på bolden, og da et reelt presspil er ren utopi i Real Madrid, kunne Rayo nemt smide en bold i bagrummet, hvorfra den blev headet ind foran til de Frutos, der kom foran en snorksovende Tchouaméni og scorede til 1-1. Kæmpe pibekoncert, naturligvis.

Real Madrid formåede ikke rigtig at vise nogen reel reaktion som samlet hold. Vinícius blev ved med at drive gæk med Ratiu, men Rayo fik også længere perioder på bolden, og efter 63 minutter fik de en gigantisk friløber, som Courtois lykkeligvis tog sig af. I den anden ende fik Mbappé på frit mål sparket bolden på overliggeren med det kolde venstre, og det virkede næsten til at være muligheden, hvis man skulle have de tre point.

Efter 76 minutter tog Arbeloa Güler og Huijsen ud til fordel for Alaba og Rodrygo, hvormed man havde en startopstilling med midtbanespillere på tre ud af de fire bagerste pladser samt to offensivspillere i form af Gonzalo og Brahim som 8’ere med Ceballos som den holdende 6’er. Vanvid.

Efter 80 minutter lavede Pathé Ciss en forfærdelig benbrækkertackling på Ceballos og blev helt fortjent udvist, og dermed havde Real Madrid hele 19 minutter til at score det afgørende mål, da der også blev lagt ni minutter til. Camavinga ramte stolpen, Brahim markerede sig for første gang siden indskiftningen i det ottende minut med en afslutning tæt på mål, Rodrygo fik også hamret lige på keeperen… men det skulle ende med at blive afgjort på et straffespark, da Mendy gjorde, hvad vi alle har lyst til at gøre mod både præsident, trænere og spillere, nemlig sparkede luften durk ud af Brahim og klart begik straffespark. Mbappé scorede sikkert og kort efter fik Rayo en mand mere udvist i frustration. Og så er der vist ikke mere at sige om den kamp. Tre point. Og samme score på en skala fra 1 til 100 over, hvor fedt det er at være Real Madrid-fan p.t.

Kampens badebold: Huijsen for at spille præcist så søvnigt, som han ser ud? Camavinga for at være alt for Camavinga? Arbeloa for hans kvalmende udtalelser? Brahim for først at smide usynlighedskappen i det 87. minut? Næ. Den går til Tchouaméni, der er på grænsen til at være deprimerende at se på i alt, hvad han foretager sig.

Kampens spiller: Vinícius var klart bedste Real Madrid-spiller.

Perspektiver mod kommende kampe: Der er ikke perspektiver i noget som helst, Real Madrid foretager sig i denne sæson. På grund af Copa del Rey-exitet venter der dog nu to uger, hvor der kun er kampe i weekenderne, og det kan måske betyde mere friskhed og spillere tilbage fra skade.