Optakt: Real Madrid – Real Sociedad, LaLiga, 24. spillerunde

I det ene ringhjørne har vi Real Sociedad, der i sommer forfremmede deres træner fra B-holdet, Sergio Francisco, hvilket er en model, de havde succes med under den tidligere cheftræner Imanol Alguacil. Efter et hav af skuffende resultater udmundede det dog i en fyring af Francisco og et trænerskifte midt i juleperioden efter en sæsonstart, der bragte baskerne faretruende tæt på nedrykningsstregen. Og i det andet ringhjørne har vi Real Madrid, der også har skiftet træner, der for nylig har lidt store skuffelser i både Den Spanske Super Cup, Copa del Rey og Champions League, som kommer fra to grimme ligasejre i træk, og hvor talrige spillere er blevet piftet kraftigt af hjemme på Bernabéu.
Der er med andre ord ikke ret meget, der indikerer, at aftenens kamp mellem Real Madrid og Real Sociedad reelt er en duel mellem de to – pointmæssigt i hvert fald – bedste LaLiga-mandskaber i 2026. For det er faktisk utroligt nok realiteten.
Mens Real Madrid har dummet sig gevaldigt i alle andre turneringer, har man gjort rent bord i LaLiga siden årsskiftet, og man er endda oppe på syv sejre på stribe i ligaen. Real Sociedad har spillet seks kampe i år, hvoraf det er blevet til to uafgjorte og fire sejre, bl.a. over Barcelona, og set over alle turneringer er de ubesejret i samtlige ni kampe under den nye cheftræner Pellegrino Matarazzo, som det altså er op til Real Madrid at være de første til at få skovlen under, mens amerikaneren med det italiensk-klingende navn har været i Baskerlandet.
Matarazzo overtog tøjlerne i Real Sociedad i december, og siden har han praktiseret en mere optimistisk og energisk spillestil, der har bragt holdet trygt op i nærheden af holdene, der kæmper om europæisk fodbold i næste sæson. 48-årige Matarazzo har sin trænerfortid i Tyskland for Stuttgart og Hoffenheim, og ’Rino’, som han også kaldes, har undervejs krydset veje med store trænernavne som Hansi Flick og Julian Nagelsmann, og derfor er det kun endnu mere interessant, at hans tilgang til spillet giver pote p.t. i spansk fodbold. Som nævnt besejrede de i lidt af en mirakelkamp endda Barcelona, og så har de nu det ene ben i Copa del Rey-finalen efter en sejr på udebane i den første semifinalekamp i midtugen mod ærkerivalerne fra Athletic Club.
Der er altså meget, der peger i den helt rigtige retning for aftenens gæster, der dog må undvære offensivspillerne Kubo og Barrenetxea samt midtbanespilleren Susic til skader, mens Brais Méndez afsoner karantæne.
Det virker absurd at skrive efter en sæson med talrige skuffelser og deprimerende spil på banen, men faktisk er Real Madrids syv sejre i LaLiga på stribe en bedrift, man i én ligasæson (altså uden at overlappe mellem sæsoner) ikke har formået siden 2014. Derfor har man fortsat snor i Barcelona oppe i toppen af tabellen, og i aftenens kamp har man tilmed haft en hel uges forberedelse til at få styr på taktikken. Ugen har dog også budt på småskavanker for Mbappé og sygdom hos hårdt prøvede Asencio, men de skulle begge være klar til kamp. Det samme gælder Vinícius, der er tilbage fra karantæne og således må have haft sin længste ferie i årevis, mens både Marca og AS holder på, at aftenens kamp bliver med en reel højreback på positionen. Altså enten Carvajal eller Trent, hvilket giver Valverde plads på midtbanen for anden kamp i træk. Rodrygo, Bellingham og Militão er fortsat ude med skader, og så er det værd at bemærke, at Carreras og Mastantuono vil sidde ud med karantæne i næste weekend imod Osasuna på udebane, hvis de får en advarsel.
Real Madrid går ind til aftenens kamp med visheden om, at det er seks kampe og knap tre år siden, at man sidst smed point til Real Sociedad. Sejrene er ofte snævre og hårdt tilkæmpede, og med den medvind, der blæser i den blå-hvid-blusede del af Baskerlandet under Matarazzo, bør hårdt arbejde og udnyttelse af sine chancer nok også være hovedingredienserne i aftenens indsats, hvis man skal give Rino hans første nederlag i Spanien.
Om det lykkes finder vi ud af, når kampen fløjtes i gang klokken 21 og vises på tv2 play of Tv2 Sport X.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Asencio, Huijsen, Carreras, Valverde, Tchouaméni, Camavinga, Mastantuono, Mbappé, Vinícius.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Trent klasseindlæg
De to sammen bringer bare noget helt anderledes end vi er vant til
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Han er lige præcis den rigtige 9er vi har brug for !Ramos4 post=193377 skrev: Klub VM var godt nok en ligegyldig sommerturnering, men han er sgu meget god ham Gonzalo.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Han har et vanvittigt mål-per-minut-snit, men bliver aldrig andet en reserve.
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Det er meget simpelt, og samme taktik vi har spillet med hele seasonen; “Giv bolden til Vini, og håb på at modstander forsvaret begår en kæmpe fejl” ;)Ramos4 post=193384 skrev: Hvad hjælper det at Vini søger ned til hjørneflaget og udfordrer udenom i sådan en situation? Hvad er idéen?
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Det kunne være interessant at se Vinicius inde tæt på Gonzalo i midten, og lade Carreras og Camavinga holde bredden til venstre. Det der med at kysse sidelinjen giver ikke ret meget med Vinicius længere.Ramos4 post=193384 skrev: Hvad hjælper det at Vini søger ned til hjørneflaget og udfordrer udenom i sådan en situation? Hvad er idéen?
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
