Optakt: Benfica - Real Madrid, Champions League, Play off, 1. kamp

5 måneder 1 uge siden #1 af Administrationen
Det var slet ikke meningen,...

Det var slet ikke meningen, at Real Madrid skulle være en del af play off-kampene, men når man ikke kender sin besøgelsestid, får man puttet to ekstra kampe ind i programmet og i aften står man altså igen over for Benfica, som for tre uger siden var Real Madrids onde ånd.

Arbeloa sagde det meget fint på gårsdagens pressemøde: Der er ikke tale om en revanchekamp, men derimod et opgør, som skal sende Real Madrid tilbage på sporet i den turnering, som man er så tæt forbundet til og det kræver altså noget ganske særligt, for at det skal komme dertil. Og det skal det.

Real Madrid spillede i weekenden den flotteste kamp i Arbeloas regeringsperiode, men som vi skrev i referatet til den kamp, så er det for tidligt at sige, at man er på rette vej, for der er fortsat mange bump på vejen, men det positive er, at man nu er ved at få mange af de skadede spillere tilbage og i aften må man kun se bort fra de skadede Militao og Bellingham, samt de karantæneramte Asencio og Rodrygo. Naturligvis alle sammen anvendelige spillere, når de er klar, men kompetente afløsere står trods alt klar i kulissen og vigtigst af alt, så skal spillere som Fede Valverde, Camavinga og Tchouaméni ikke anvendes på pladser, hvor de ikke har deres spidskompetencer.

De får nu i stedet chancen på den centrale midtbane, hvor vi tidligere har dristet os til at kalde dem Europas mindst kreative midtbanekonstellation, men samtidig kan man også forvente et stort tryk fra Benfica, som givetvis vil forsøge at slå Real Madrid på intensitet og derfor kan det blive et udmærket våben at have en løbestærk midtbane og overlade det mere kreative til Arda Güler, Vinícius og Mbappé. Hvis sidstnævnte altså er med. Han er endnu ikke i fulde omdrejninger efter sin skade, men omvendt har kampen så stor betydning, at man givetvis løber risikoen med ham.

Forsvarsmæssigt kæmper Dean Huijsen fortsat for at vende tilbage til fordums styrke og han er vel holdets svage punkt i øjeblikket.

Benfica leverede en fremragende indsats for tre uger siden og det var ren Mourinho-style med et højt pres og en kompakt defensiv og portugiserne vil med al sandsynlighed komme med det samme i aftenens kamp, for det er vejen til at nedbryde Real Madrid og Schelderup vil sandsynligvis forsøge at presse Trent på højreback-positionen, for selv om englænderen spillede en meget stærk kamp i weekenden, så har han ved tidligere lejligheder vist, at han kan kokse defensivt og det kan efterlade Fede Valverde med mange defensive opgaver, hvis det gentager sig i aften.

I banens anden side var Prestianni en evig kilde til uro i opgøret for tre uger siden, så Álvaro Carreras kan også indstille sig på en travl aften på Da Luz i Lissabon.

I den portugisiske hovedstad glæder man sig også over at have fået to vitale spillere klar i form af Aursnæs og Dedic og det giver Mourinho flere muligheder i kampen.

Der er således lagt op til et brag af en kamp, når første skridt mod videre kvalifikation tages i aften på legendariske Da Luz. Den kan følges fra kl. 21.00 på 3+.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Rüdiger, Huijsen, Carreras, Tchouaméni, Camavinga, Fede Valverde, Arda Güler, Vinícius, Mbappé.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #2 af DeLaRed
Man kan sige meget om Arbeloa, men han prøver da noget nyt…Fede ligger mere som 3. mand i bagkæden end han hør på midtbanen…Dean spiller mere 6er end CB…ved ikke helt hvad det er for en taktik idag, men posen blir da rystet lidt :D

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #3 af Ramos4
Gud hvor er det røvsygt.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #4 af NachoFernández
Opmuntrende at vi belønner en af vores egne som scorede i weekenden med at sende ham tilbage på bænken. Denne gang sprang vi lige højrekant-farcen over og så var det direkte ud og sidde. Må være mega motiverende. 

Mbappe laller rundt, smider bolde væk, tager underlige løb og ligger nærmest mere på kanterne end inde ved målet. Så snart nogen har taget løb fra en bred position, bliver vi farlige men alle står stille og så står Benfica bare i bussen. 

Tchouameni har domineret og virkelig formået at erobre mange bolde, så det er super positivt. 

Det er en kamp som i dag, hvor især Trent ville få meget ud af at kunne have Gonzalo i boksen. 
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #5 af Ramos4
Selv hvis Vini satte sine to oppassere, hvem skal han så aflevere til? Mbappé står uden foran buen og venter på at få den i fødderne. Ingen i feltet.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #6 af Hamid8210
Carreras evner offensivt begrænsen når hverken Vini eller Camavinga har den mindste grad af overblik

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #7 af NachoFernández

Ramos4 post=193458 skrev: Selv hvis Vini satte sine to oppassere, hvem skal han så aflevere til? Mbappé står uden foran buen og venter på at få den i fødderne. Ingen i feltet.

​Han spiller den ikke alligevel så jeg forstår godt at Mbappe smålunter lidt hjem i god tid 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #8 af elle44
Synes faktisk vi spiller meget godt. Mbappe skylder tre nu.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Kialpe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #9 af Ramos4
Fin afslutning på halvlegen.

Det er det helt rigtige at få Vini så langt ind centralt som muligt. Det skal han simpelthen bare. Dér kan han kombinere med Mbappé gennem midten. Det nytter ikke noget at have ham ude til venstre og kysse kridtstregen.

Hvis Arbeloa kan forløse Vini i en mere central rolle, så kan det blive ligesom i 2024 med Rodrygo og Vini på toppen. Med en mere flad midtbane denne gang.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #10 af elle44
Nu så jeg også kun de sidste 20 minutter… men alligevel. Grande Cojones.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #11 af AmorMadrid
​Især de sidste 10 minutter af første halvleg spiller vi jo decideret godt. Sjældent vi kan spille igennem og skabe chancer fra åbent spil på den måde. Så kan man sige alt muligt om modstanderens niveau osv. men synes egentlig, at det ligner der er nogle ting der fungerer.
Trent, Valverde og til dels Guler er jo en fed højre side, og når Carreras er mere med offensivt som vi har set i dag, så fungerer det også langt bedre der. Jeg er i hvert fald positivt overrasket og glad for at se en 4-4-2, hvor man har fået højre og venstre siden til at fungere. 
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 1 uge siden #12 af Ramos4
Hvis Arbeloa så også rent faktisk turde bruge Gonzalo i de situationer der giver mening - på den position der giver mening - jamen så er det jo lige før vi kan vinde titler.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum