Courtois tvivlsom til Atletico: mistanke om muskelskade - misser måske flere kampe

4 måneder 1 uge siden #1 af Administrationen
Der er voksende bekymring omkring...

Der er voksende bekymring omkring Thibaut Courtois frem mod det kommende derby mod Atletico Madrid. De første vurderinger peger på en mulig muskelskade, og selvom der endnu ikke er tale om fuld alarm, er signalerne blevet mere negative i løbet af de seneste dage.

Målmanden er stort set udelukket fra kampen på Bernabéu i weekenden. Spørgsmålet er nu ikke så meget om han spiller, men snarere hvor alvorlig skaden er. Forskellen mellem en mindre fiberskade og en mere omfattende læsion kan få betydning for hans deltagelse i de kommende kvartfinaler i Champions League.

Problemerne opstod allerede under opvarmningen til kampen mod Manchester City, hvor Courtois mærkede et riv i musklen. Efter en kort vurdering valgte han alligevel at spille, men blev udskiftet ved pausen for ikke at forværre situationen. På det tidspunkt blev der talt om en overbelastning, men den vurdering er siden blevet mere usikker.

Hvis Courtois må sidde ude, forventes Andriy Lunin at overtage pladsen i målet. Han har hidtil haft en begrænset rolle i sæsonen, hvor Courtois naturligvis har været blandt de mest benyttede spillere i truppen. På nuværende tidspunkt er der ingen endelig diagnose, men tendensen peger i retning af en muskelskade snarere end en simpel overbelastning og bekræftes de værste prognoser vil belgieren kunne misse disse kampe (udover de to landskampe mod USA og Mexico):
Udekampen mod Mallorca.
Hjemmekampen mod Bayern München.
Hjemmekampen mod Girona.
Udekampen mod Bayern München.
Hjemmekampen mod Alavés.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #2 af Ramos4
Pintus er ved roret. No worries.

Courtois ude i halvanden måned.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #3 af Ramos4
Det er vel på tide at få Lunin kørt i stilling som førstevalg eller købe en ny keeper.

Courtois bliver 34 lige om lidt og er skadet hvert fald to gange per sæson.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #4 af Siempre Madrid

Ramos4 post=194825 skrev: Det er vel på tide at få Lunin kørt i stilling som førstevalg eller købe en ny keeper.

Courtois bliver 34 lige om lidt og er skadet hvert fald to gange per sæson.

​Ret uenig. Det er første skade til Courtois i denne sæson og jeg synes ikke, at der er tegn på, at han vil løbe ind i regelmæssige skadesproblemer.

Herudover er der ingen - INGEN - målmand, som er på tilnærmelsesvist Courtois´  niveau, så et hvilket som helst målmandskøb vil være minimum to skridt ned ad stigen.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #5 af Ramos4
Enig i at Courtois er verdens bedste keeper.

Men det er anden gang nu, at vi står med det meste af CL knock-out fasen uden ham.

Det er mindre vigtigt hvor god han er, når han ikke er til at regne med.

Lunin reddede os i 2024 og her står vi så igen.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 måneder 1 uge siden #6 af NachoFernández
​Er det ikke kun en enkelt kamp at han har været skadet indtil nu i denne sæson? Sidste år 8-10 stk men stadig over 50 kampe?  Hvis tal på transfermarkt er korrekte. Udover at han smadrede knæet (kan vel ske for enhver) for to år siden, så har han vel været fint stabil og i den grad til at regne med. Ligesom med markspillere, så har jeg da en klar forventning om at vi har 2 gode spillere på hver position og det har vi også her. Så er det også nemmere at have en ung eller forholdsvis ung keeper på bænken som godt ved, at han skal ind og spille hver sæson. 

Og så har Courtois bare et niveau som vi bør sætte pris på. Han kan ene mand redde point og videre avancement, så det må vi da for guds skyld ikke smide væk. Forhåbentlig er der 3-4 gode år i ham stadig.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum