Toni Kroos: - Dette er Real Madrids største problem

4 uger 17 timer siden #1 af Administrationen
Real Madrid har haft en...

Real Madrid har haft en turbulent sæson: En trænerfyring, dårlige resultater og voksende utilfredshed blandt fans. Dette har fået Toni Kroos sætte ord på nuværende situation på Bernabéu, og tydeliggjort hvad Real Madrids allerstørste problem er.

Siden Toni Kroos’ afgang efter UEFA Champions League-finalen i 2024, har Real Madrid ikke fundet en ægte erstatning for den tyske veteran. Dette ser Toni Kroos som et problem.

  • Jeg vil være ærlig, for ingen i klubben vil sige det offentligt, midtbanen mangler personlighed lige nu, siger Toni Kroos.
  • Man kan tale om taktik hele dagen, men fodbold er simpelt: hvis din midtbane ikke styrer tempoet, vil dine angriberne se fortabte ud.

Særligt pegede han på Vinícius Júnior som eksempel for en svækket midtbane.

  • Se på Vinícius Júnior, folk siger, at han er inkonsekvent. Hvorfor? Fordi hver gang han modtager bolden, er det midt i kaos. Ingen struktur, ingen timing, ingen giver ham bolden, hvor det virkelig gør modstanderen ondt. Han er tvunget til at skabe magi ud af ingenting hver gang. Det er ikke fodbold, det er overlevelse, fortæller Toni Kroos.

Den femdobbelte Champions League-vinder mener ikke, at angriberne kan fungere uden en midtbane. Toni Kroos mener, at en kontrolleret midtbane er afgørende for et stabilt hold.

  • Fans kan blive følelsesladede og give angriberne skylden, men hvis man forstår fodbold, ved man, hvor det virkelige problem ligger. Og lige nu er det ikke kønt, afslutter Toni Kroos.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 16 timer siden #2 af Mas
Enig i at midtbanen mangler en kontrollerende profil. Det har været tydeligt siden Kroos stoppede.
Men Tchouaméni, Valverde, Camavinga og Bellingham er alle under 26. De er ikke færdige produkter, de er stadig ved at lære. En ægte metronom som Kroos er ikke noget man bare køber, der er måske tre-fire spillere i verden på det niveau, og ingen af dem sidder på transfermarkedet.

Og Vini/Mbappe-problemet synes jeg handler om kemien mellem to verdensstjerner, ikke om hvem der spiller bag dem.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 15 timer siden #3 af Raul7-2880
Enig 
Ud med Camavinga og ind med Rodri. Tør godt tage chancen 
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 14 timer siden #4 af El Siete
​Men det handler vel ikke så meget om deres alder, men om de er den rette profil, og lige nu er vores midtbane - ligesom vores angreb i øvrigt - ude af balance. Tchouameni, og til dels Camavinga, er mere klassiske defensive opryddere, mens Valverde og Bellingham er mere boks-til-boks spillere. Ingen af dem er rigtigt spilfordelere og tempostyrere, og tror ikke det er noget de har i deres spil - heller ikke om 5 år f.eks. Derfor synes jeg at introduktionen af Pitarch var rigtig god, da man fik en ind der kunne positionere sig rundt om på banen, modtage bolden og hurtigt få fordelt videre. 

Men det er tilbage til ledelsen, for sidste sæson var Zubimendi ledig, Angelo Stiller var og er en mulighed, og senest er der snak om Rodri. Alle passer på profilen af en spilfordel og en der kan styre tempoet i en kamp, men ledelsen kigger på den samlede sum af topspillere og ikke så meget på om de kan fungere i et system. 

Ifht. det Kroos siger om angrebet, så er han jo også diplomatisk og vil ikke angribe nogen, men alle kan jo se at det ikke fungerer og det er jo den samme snak om ledelsen der absolut ville have Mbappe på trods af at man allerede havde Vinicius og Rodrygo på den position. 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo, Mas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 12 timer siden #5 af Mas
​Enig i at profilen mangler, men jeg er ikke sikker på at løsningen er en ny spilfordeler. Vitinha ville være drømmen, men han er jo umulig at få. Rodri er for gammel i min bog, Stiller har haft en stor skade. Det er simpelthen så svært et marked. 

Min tanke er at problemet måske også handler om at holdet ikke spiller til sine styrker. Tchouaméni, Valverde, Camavinga og Bellingham er alle ekstremt fysiske og hurtige - de er skabt til at presse højt og dominere modstanderen. De burde kvæle modstanderen! Men lige nu presser holdet ikke særlig højt og slet ikke på samme tid hvis de endelig gør.
Så i stedet for at udnytte deres fordele, ender de med at se ud som om de mangler en Kroos-type der kan styre det hele.

Jeg syntes det handler mere om at få dem til at spille som det hold de faktisk er, end at lede efter en profil der ikke rigtig findes på markedet lige nu.. 
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 10 timer siden #6 af El Siete
​Ja, det er et svært marked. Det kan også være vi fremadrettet satser mere på Pitarch, Manuel Angel, spillere fra eget akademi, og ikke en større stjerne der SKAL spille. Det er lidt ligesom verdensklasse 9'ere, en svær profil at finde. 

Det kan sagtens være du har ret i at holdet ikke spiller på sine styrker, men man prøvede jo med Xabi, og hans filosofi om genpres og kontrol, og så kan det godt være at truppen burde spille på én måde, men som klub så er det jo domineret og styret af spillerne langt henne af vejen. Det er jo egentlig det der er paradokset, den type spillere vi har burde have mere struktur, men de vil hellere spille mere frit og ikke høre for meget om taktik.

Jeg er overbevist om at den bedste fremgangsmåde er at få den tempostyrende spiller ind, til netop denne trup, og selvom Rodri er "oppe i årene" så synes jeg efterhånden næsten man bør give det en chance. Alternativet ser værre synes jeg. 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 8 timer siden #7 af -#7-
​Det er i mine øjne et flerårigt projekt at få sådan en midtbane-type i gang i Real Madrid. Ikke engang Kroos eller Modric gik vel ind og tog taktstokken fra dag 1, og det giver jo mening, det er en næsten umulig opgave at gå ind i verdens største klub og bare være hjernen på banen. Det tror jeg ikke engang Vitinha kunne. Det bedste bud tror jeg er at omlægge spillestilen så den passer til de typer man har, som klart er bedre fysisk end teknisk.

Alternativt må man se om ikke Arda kan blive den her spiller vi mangler, men det er som om at fordi de to forreste divaer bliver så kede af det hvis de ikke spiller 90 minutter hver gang, så er Arda den nemme at skifte ud. Og flere gange i den her sæson synes jeg at spillet er blevet ringere og chancerne blevet færre, når det er tyrkeren man piller ud. 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 6 timer siden #8 af Siempre Madrid
​Kroos som en slags sportsdirektør og Iraola som en slags træner. 

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 uger 3 timer siden #9 af Fondo_Sur

Mas post=195542 skrev: ​Enig i at profilen mangler, men jeg er ikke sikker på at løsningen er en ny spilfordeler. Vitinha ville være drømmen, men han er jo umulig at få. Rodri er for gammel i min bog, Stiller har haft en stor skade. Det er simpelthen så svært et marked. 

Min tanke er at problemet måske også handler om at holdet ikke spiller til sine styrker. Tchouaméni, Valverde, Camavinga og Bellingham er alle ekstremt fysiske og hurtige - de er skabt til at presse højt og dominere modstanderen. De burde kvæle modstanderen! Men lige nu presser holdet ikke særlig højt og slet ikke på samme tid hvis de endelig gør.
Så i stedet for at udnytte deres fordele, ender de med at se ud som om de mangler en Kroos-type der kan styre det hele.

Jeg syntes det handler mere om at få dem til at spille som det hold de faktisk er, end at lede efter en profil der ikke rigtig findes på markedet lige nu.. 

​Det lidt uholdbare er Real Madrids trang til at købe andre store klubbers store spillere. Den tid er nærmest forbi medmindre spilleren har kontraktudløb, der er en frikøbsklausul eller at klubben er venlig og lader spilleren gå for en meget høj salgspris. Under alle omstændigheder sælger PSG ikke en spiller som Vitinha til Real Madrid (af alle klubber), ligesom Bayern heller ikke ville sælge Olise (spillede for mægtige Crystal Palace for under 2 år siden) til os.

Vitinha blev hentet i Porto efter et lejeophold i Wolverhampton for lidt under fire år siden. Hvorfor ikke hente den næste Vintinha eller bare en spiller, der ikke er umulig er få? Selvfølgelig er det muligt at finde sådan en spiller med den profil, for det er netop derfor Thiago har fået chancen, selvom han ikke ser klar ud. 

Kan godt se Morten Hjulmand passe godt ind. Der er på stående fod også Wharton og Eliot Anderson, der ser ud til at starte inde for det engelske landshold i stedet for Bellingham. Hvis holdet fungerer godt løfter det jo også alle individuelle spillere.
Sidste redigering: 4 uger 2 timer siden ved Fondo_Sur.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 6 dage siden #10 af Mas
​Jo, men man glemmer at det faktisk var præcis den tankegang Real Madrid har haft - Camavinga, Tchouaméni og Arda Guler var alle relativt ukendte profiler der ikke kom fra de allerstørste klubber.
Og okay, Camavinga og Tchouaméni var ikke ligefrem billige, men de kom ikke som superstjerner som en Vitinha eller Rodri ville gøre i dag. Guler er måske det bedste eksempel - hentet fra Fenerbahçe som teenager og er nu ved at blive en nøglespiller (tror nu desværre ikk han har niveauet til) 

Og jeg tror faktisk at man godt kan se store forbedringer med den trup der allerede er. Bellingham, Valverde og Tchouaméni er alle ekstremt fysiske - hvis de begynder at presse højt som en enhed, ser det pludselig helt anderledes ud. Og hvis Vini og Mbappe finder ud af at spille sammen, er det jo i sig selv en kæmpe opgradering. Det kræver ikke nødvendigvis en ny spiller.
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum