Madridista.dk mener: Det er tid til at sadle om

1 måned 11 timer siden #1 af Administrationen
Han kan umuligt være tilfreds, deroppe i præsidentlogen. Florentino Pérez,...

Han kan umuligt være tilfreds, deroppe i præsidentlogen. Florentino Pérez, den bedste præsident i Real Madrids historie.

I går kunne han igen se sit hold forlade Champions League i kvartfinalen. Efter to fortjente nederlag. Akkurat som sidste år.

Og i den hjemlige turnering kan han igen se Barcelona cruise mod det spanske mesterskab uden modstand. Akkurat som sidste år.

Det kalder naturligvis på en reaktion. På diverse fora kræver det endda en overreaktion, hvor vi skal have en hård træner, som kan piske en helt ny spillertrup med 15-20 nytilgange. Det mener denne skribent ikke er nødvendigt. Trods alt. Men noget skal der ske. Og vi skal også ind og pille ved noget, hvor det kan gøre lidt ondt.

Man kan snakke herfra og til månen og tilbage igen om den korrekte træner for Real Madrid eller den (de) forkælede spillere, som aldrig burde trække i Real Madrid-trøjen igen, men til syvende og sidst handler det om en forfejlet indkøbs-strategi og ikke mindst en forfejlet strategi, når det kommer til at skille sig af med spillere.

Hvis vi starter med indkøbs-strategien, så har de seneste år budt på højt profilerede spillere hentet på frie transfers, samt dyrt indkøbte talenter i Sydamerika og det er man nødt til at regulere. Det ligner næsten en mani, at man gratis (eller næsten gratis) henter store profiler i andre klubber, og så ser mindre på, om lige netop den pågældende spiller overhovedet passer ind i Real Madrid. I har nok gættet, at jeg tænker på Trent. Og det skal ikke være et raid mod englænderen, men på et i forvejen meget offensivt indstillet hold, giver det næsten sig selv, at der bliver mindre plads til hans egne offensive indslag – som i øvrigt er hans eneste styrke – mens hans defensive udfordringer konstant vil blive udstillet og så har man allerede balladen, især fordi alternativet er en skadestynget Carvajal, som er over sidste salgsdag. Og kigger man på de unge talenter fra Sydamerika, så har man i de seneste sæsoner brugt over 100 millioner € på at hente Endrick og Franco Mastantuono. Den ene har man så valgt at udleje til Lyon og den anden rådner op på bænken og har i øvrigt haft mere end svært ved at forsvare prisskiltet og man sidder med en fornemmelse af, at man i ren panik skyndte sig at hente Mastantuono, fordi man ikke ville risikere, at Paris SG rendte med ham, da de pludselig begyndte at røre på sig.

Denne skribent har fortsat en tro på de to spilleres talent, men det kniber mere med forståelsen for, at man smadrer 100 millioner € ud ad vinduet på to spillere, som man ikke har en umiddelbar plan med. Til sammenligning blev Michael Olise hentet i Crystal Palace for omegnen af det halve. Bare lige for at sætte tingene i relief.

Real Madrid benyttede også denne sommer til at hente Dean Huijsen og Álvaro Carreras og det var til gengæld to fremragende køb, som forstærkede pladser, hvor Real Madrid har set sårbare ud, men heller ikke disse to indkøb har været uden udfordringer.

For Real Madrid fejler nemlig også på evnen til at skille sig af med spillere og det gør det bare svært at skabe en harmonisk trup i balance. Med købet af Álvaro Carreras forsømte man nemlig forpligtelsen til at skille sig af med en af sine to andre venstrebacks, nemlig Fran García og evigt skadede Ferland Mendy og dermed render man rundt med tre venstrebacks i en trup, som i forvejen er fyldt til bristepunktet.

Her har Real Madrid i en årrække forsømt at være ”det dumme svin”, som helt uden omsvøb fortæller spillere, når der ikke længere et brug for dem og gør dem klart, at der ikke vil blive regnet med dem i fremtiden. Det går helt tilbage til spillere, som Isco, Bale, Mariano, Hazard, Vallejo, Asensio og mange flere, som i en årrække fik lov til at fise husleje af, indtil deres kontrakter udløb.

Præcis det samme gør sig gældende lige nu, hvor vi venter på, at Carvajal, Rüdiger og Alaba takker af til sommer, men man vil fortsat have spillere som Ferland Mendy (og/eller Fran García), Ceballos, Camavinga, Brahim, Gonzalo García, som man godt kunne kigge på fremtidsmulighederne i. Flere af dem har været i klubben i flere sæsoner, uden at udvikle sig i opadgående retning. Og det er der ikke plads til i en trup, hvor forstærkninger er påkrævede for at få andre spillere til at udnytte deres potentiale. Får vi eksempelvis nok ud af profiler som de førnævnte Huisen og Carreras, samt spillere som Fede Valverde, Bellingham, Tchouaméni, Arda Güler, Vinícius (hvis han fortsat skal være her og det tyder noget på, at han skal) og Mbappé.

Hver for sig er det jo verdensklassespillere, som burde være garanter for, at Real Madrid spiller Europas flotteste fodbold, men til sammen hæver de sig sjældent over middelmådigheden.

Og det peger entydigt tilbage på en købs- og salgs-strategi, som peger i mange forskellige retninger, hvor man henter lidt hist og her og kun skiller sig af med spillere, hvis de har kontraktudløb, men uden kig på om spillerne i truppen passer præcist ind i den måde, som man gerne vil spille på.

Derfor er sommerens vigtigste transfer måske at få den figur i klubben, som man ikke vil kalde en sportsdirektør, men så i hvert fald det direkte bindeled mellem spillertruppen og trænerstaben og så ledelsen i klubben. Et bindeled, som ikke skal tænke på forholdet til spillerne eller til Florentino Pérez, men som udelukkende skal fokusere på at hente de rigtige spillere på det rigtige tidspunkt.

Sådan vender vil tilbage til toppen i Europa. Og til toppen i Spanien. Det kræver ikke en overreaktion. Men det kræver en reaktion. Og den kræves nu.

Følgende bruger(e) sagde tak: Jelle, El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
1 måned 7 timer siden #2 af Madridista02
"Florentino Pérez, den bedste præsident i Real Madrids historie." Jeg kunne godt tænke mig at få denne påstand uddybet. Han har vundet 7liga titler og TO Copas på 22år. Det er godt nok undervældende. Han har vundet 7 CHL, det er ekstremt flot, isoleret set. Men vi har ikke været bedst nationalt, med Perez som leder. Vi har ikke været gode kontinuerligt nationalt. Vi har vundet tre CHL i streg, det er flot, men nok til at være den bedste president nogensinde?

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 timer siden #3 af Aesir
​Perez har gjort mere end vinder titler i Europa. Han har skabt en økonomisk højborg i moderne fodbold, uden penge fra saudi eller Rusland.

 

The world knows that i am a madridista by heart
White until the death
Følgende bruger(e) sagde tak: Madridista02

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 6 timer siden #4 af -#7-
​Man er også nødt til at kigge udenom bare titler, når man kigger overordnet på Florentino Perez. Jeg er (desværre) gammel nok til at huske hvilket rod han overtog fra Lorenzo Sanz i år 2000. Økonomien var skrantende for at sige det mildt, gælden var virkelig ved at blive massiv, stadionet var slidt og træningsfaciliteterne var ikke meget bedre. Real Madrid var selvfølgelig en kæmpestor klub før Perez, men under ham er selve brandet Real Madrid eksploderet fuldstændig, og klubben drives jo i dag langt mere som den globale virksomhed den er, fremfor "bare" at blive drevet som en almindelig stor fodboldklub. Og det økonomiske fundament som Real Madrid nu står på, skyldes i meget stor grad det arbejde Perez har lavet i to omgange. 

Det er klart at manden ikke er perfekt, langt fra, men overordnet set bør vi være glade for ham og de mange år han har lagt i klubben. Jeg kunne også godt drømme om at der blev vundet flere ligatitler, men omvendt har man under Perez også totalt domineret Champions League, og det er ikke til diskussion overhovedet. Jeg vil umiddelbart tro at Barcelona gerne ville sælge en eller to af deres ligatitler for at have bare ét af vores CL-trofæer i skabet. 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Madridista02

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
1 måned 5 timer siden #5 af Madridista02

-#7- post=195775 skrev: ​Man er også nødt til at kigge udenom bare titler, når man kigger overordnet på Florentino Perez. Jeg er (desværre) gammel nok til at huske hvilket rod han overtog fra Lorenzo Sanz i år 2000. Økonomien var skrantende for at sige det mildt, gælden var virkelig ved at blive massiv, stadionet var slidt og træningsfaciliteterne var ikke meget bedre. Real Madrid var selvfølgelig en kæmpestor klub før Perez, men under ham er selve brandet Real Madrid eksploderet fuldstændig, og klubben drives jo i dag langt mere som den globale virksomhed den er, fremfor "bare" at blive drevet som en almindelig stor fodboldklub. Og det økonomiske fundament som Real Madrid nu står på, skyldes i meget stor grad det arbejde Perez har lavet i to omgange. 

Det er klart at manden ikke er perfekt, langt fra, men overordnet set bør vi være glade for ham og de mange år han har lagt i klubben. Jeg kunne også godt drømme om at der blev vundet flere ligatitler, men omvendt har man under Perez også totalt domineret Champions League, og det er ikke til diskussion overhovedet. Jeg vil umiddelbart tro at Barcelona gerne ville sælge en eller to af deres ligatitler for at have bare ét af vores CL-trofæer i skabet. 

​Tak for et godt uddybende perspektiv. Økonomisk har Perez været en kæmpe gevinst for Real Madrid, ingen tvivl om det. Han fik os også igennem corona på hæderlig vis og generelt har Perez altid haft styr på det økonomiske aspekt. Jeg synes dog stadig det er under al kritik, det han har leveret af trofæer nationalt. Jeg er med på, at flere af årene af vi konkurreret med, det måske, bedste Barca hold i mands minde, men syv liga titler og to Copas er stadigvæk ikke godkendt. Real Madrid ser sig selv som verdens bedste hold, så er det ikke nok at være god i en knockout turnering, der mener jeg også, at kontinuitet over 38 kampe kan være lige så flot og også svært, som at vinde CHL. 
Så er der hele fadæsen med måden han har håndteret modgang på. Her tænker jeg på da Vini ikke vandt Ballon Dor, hele dommersnakken og måden man er sunket ned på Barcas niveau og evindelige piveri. Jeg får et indtryk af, at Perez går mere op i forretningsudvikling end at holdet leverer på banen.

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 5 timer siden #6 af El Siete
​Én ting er, hvad man gør med spillertruppen og på trænerfronten, men noget andet jeg virkelig godt gad at se, er, at klubben lægger hele denne offerrolle fra sig. Den her adfærd der gennemsyrer klubben for tiden – fra top til bund; Ballon d’Or var uretfærdigt, dommerne er imod os, UEFA er imod os, vi vil have vores egen liga osv, osv.Vi så det jo i går; Camavinga giver dommeren en anledning til at udvise ham, men hele holdet overfalder nærmest dommeren, og alt er uretfærdigt og intet er deres egen skyld. Det er simpelthen ikke verdens største klub værdigt, og det er ikke et særligt godt image. Lad Barcelona om den slags.

Jeg vil se en klub, der opfører sig ordentligt. Spillere, der er rollemodeller og stråler af verdensklasse – ikke al den gestikuleren med armene eller klager på ens egen tv-kanal, når tingene ikke går som man vil have det.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-, Madridista02, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 5 timer siden #7 af -#7-
​@Madridista02

Det er valide pointer synes jeg, og også selv nogle jeg kigger kritisk på. Men det var postulatet “den bedste præsident i Real Madrids historie” jeg argumenterede for, og med sådan et postulat ligger der jo også naturligt et historisk perspektiv man er nødt til at kigge på, for hvem vil man (du) ellers argumentere for? Santiago Bernabeu måske? Det vil sikkert være et godt bud, men selvom jeg er efterhånden er gammel, så er jeg dog ikke SÅ gammel at jeg kan sammenligne de to. 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Madridista02

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 timer siden #8 af Ramos4
Ramos4 mener:

Vinicius er ikke værdig til at bære nummer 7 i Real Madrid.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 4 timer siden #9 af Sebberg
​For mig er trænerposten nærmest sekundært i den krise, vi står i. Alt skriger på, at der mangler nogle helt åbenlyse brikker i vores trupsammensætning, og at det bør være første skridt til at blive for alvor konkurrencedygtige igen.

Det duer ikke længere, at vores offensive plan er at få plads til enten vores to eller tre venstrekanter. Prøv at se det Bayern-hold, som vi møder. De har en højrebenet venstrekant. En boldstærk, målfarlig og stor 9'er. En venstrebenet højrekant. Og en 6'er, der hele tiden ligger og tager temperaturen på kampen. Diaz, Kane, Olise og Kimmich.

Man kunne også nævne Raphinha, Lewan, Yamal og Pedro. Eller Kvara, Dembele, Doue og Vitinha. Måske Semenyo, Haaland, B. Silva og Rodri?

Eller hvad med Ronaldo, Benzema, Bale og Kroos? Ja, for det er jo præcis den samme opskrift, som vi brugte i mange af de år, hvor vi sad på den europæiske trone. Lad os nu komme tilbage til nogle af de idéer. 

Man kan sagtens lykkedes med at spille 4-4-2 uden en 9'er eller med tre dynamiske midtbanespillere........ vel at mærke hvis man har 11 spillere, der køber ind på den idé. Men det har vi jo fundet ud af i år, at vi ikke har. 

Så spørger du - nå, SebberG, dit lille orakel. Hvad skal der helt lavpraktisk ske? Hvis du spørger mig et det meget enkelt. En ny træner naturligvis. Ud med Vini og byg op omkring Mbappe, der helst skal have sit udgangspunkt til venstre. En ny 9'er ind. En midtbanegeneral ind, der er Vitinha-, Kroos-, Modric-, Rodri-, Pedri-venner med bolden. Og så selvfølgelig lidt andre afgange og tilføjelser. Det ville gøre underværker.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum