Madridista.dk mener: Det er tid til at sadle om

Han kan umuligt være tilfreds, deroppe i præsidentlogen. Florentino Pérez, den bedste præsident i Real Madrids historie.

I går kunne han igen se sit hold forlade Champions League i kvartfinalen. Efter to fortjente nederlag. Akkurat som sidste år.

Og i den hjemlige turnering kan han igen se Barcelona cruise mod det spanske mesterskab uden modstand. Akkurat som sidste år.

Det kalder naturligvis på en reaktion. På diverse fora kræver det endda en overreaktion, hvor vi skal have en hård træner, som kan piske en helt ny spillertrup med 15-20 nytilgange. Det mener denne skribent ikke er nødvendigt. Trods alt. Men noget skal der ske. Og vi skal også ind og pille ved noget, hvor det kan gøre lidt ondt.

Man kan snakke herfra og til månen og tilbage igen om den korrekte træner for Real Madrid eller den (de) forkælede spillere, som aldrig burde trække i Real Madrid-trøjen igen, men til syvende og sidst handler det om en forfejlet indkøbs-strategi og ikke mindst en forfejlet strategi, når det kommer til at skille sig af med spillere.

Hvis vi starter med indkøbs-strategien, så har de seneste år budt på højt profilerede spillere hentet på frie transfers, samt dyrt indkøbte talenter i Sydamerika og det er man nødt til at regulere. Det ligner næsten en mani, at man gratis (eller næsten gratis) henter store profiler i andre klubber, og så ser mindre på, om lige netop den pågældende spiller overhovedet passer ind i Real Madrid. I har nok gættet, at jeg tænker på Trent. Og det skal ikke være et raid mod englænderen, men på et i forvejen meget offensivt indstillet hold, giver det næsten sig selv, at der bliver mindre plads til hans egne offensive indslag – som i øvrigt er hans eneste styrke – mens hans defensive udfordringer konstant vil blive udstillet og så har man allerede balladen, især fordi alternativet er en skadestynget Carvajal, som er over sidste salgsdag. Og kigger man på de unge talenter fra Sydamerika, så har man i de seneste sæsoner brugt over 100 millioner € på at hente Endrick og Franco Mastantuono. Den ene har man så valgt at udleje til Lyon og den anden rådner op på bænken og har i øvrigt haft mere end svært ved at forsvare prisskiltet og man sidder med en fornemmelse af, at man i ren panik skyndte sig at hente Mastantuono, fordi man ikke ville risikere, at Paris SG rendte med ham, da de pludselig begyndte at røre på sig.

Denne skribent har fortsat en tro på de to spilleres talent, men det kniber mere med forståelsen for, at man smadrer 100 millioner € ud ad vinduet på to spillere, som man ikke har en umiddelbar plan med. Til sammenligning blev Michael Olise hentet i Crystal Palace for omegnen af det halve. Bare lige for at sætte tingene i relief.

Real Madrid benyttede også denne sommer til at hente Dean Huijsen og Álvaro Carreras og det var til gengæld to fremragende køb, som forstærkede pladser, hvor Real Madrid har set sårbare ud, men heller ikke disse to indkøb har været uden udfordringer.

For Real Madrid fejler nemlig også på evnen til at skille sig af med spillere og det gør det bare svært at skabe en harmonisk trup i balance. Med købet af Álvaro Carreras forsømte man nemlig forpligtelsen til at skille sig af med en af sine to andre venstrebacks, nemlig Fran García og evigt skadede Ferland Mendy og dermed render man rundt med tre venstrebacks i en trup, som i forvejen er fyldt til bristepunktet.

Her har Real Madrid i en årrække forsømt at være ”det dumme svin”, som helt uden omsvøb fortæller spillere, når der ikke længere et brug for dem og gør dem klart, at der ikke vil blive regnet med dem i fremtiden. Det går helt tilbage til spillere, som Isco, Bale, Mariano, Hazard, Vallejo, Asensio og mange flere, som i en årrække fik lov til at fise husleje af, indtil deres kontrakter udløb.

Præcis det samme gør sig gældende lige nu, hvor vi venter på, at Carvajal, Rüdiger og Alaba takker af til sommer, men man vil fortsat have spillere som Ferland Mendy (og/eller Fran García), Ceballos, Camavinga, Brahim, Gonzalo García, som man godt kunne kigge på fremtidsmulighederne i. Flere af dem har været i klubben i flere sæsoner, uden at udvikle sig i opadgående retning. Og det er der ikke plads til i en trup, hvor forstærkninger er påkrævede for at få andre spillere til at udnytte deres potentiale. Får vi eksempelvis nok ud af profiler som de førnævnte Huisen og Carreras, samt spillere som Fede Valverde, Bellingham, Tchouaméni, Arda Güler, Vinícius (hvis han fortsat skal være her og det tyder noget på, at han skal) og Mbappé.

Hver for sig er det jo verdensklassespillere, som burde være garanter for, at Real Madrid spiller Europas flotteste fodbold, men til sammen hæver de sig sjældent over middelmådigheden.

Og det peger entydigt tilbage på en købs- og salgs-strategi, som peger i mange forskellige retninger, hvor man henter lidt hist og her og kun skiller sig af med spillere, hvis de har kontraktudløb, men uden kig på om spillerne i truppen passer præcist ind i den måde, som man gerne vil spille på.

Derfor er sommerens vigtigste transfer måske at få den figur i klubben, som man ikke vil kalde en sportsdirektør, men så i hvert fald det direkte bindeled mellem spillertruppen og trænerstaben og så ledelsen i klubben. Et bindeled, som ikke skal tænke på forholdet til spillerne eller til Florentino Pérez, men som udelukkende skal fokusere på at hente de rigtige spillere på det rigtige tidspunkt.

Sådan vender vil tilbage til toppen i Europa. Og til toppen i Spanien. Det kræver ikke en overreaktion. Men det kræver en reaktion. Og den kræves nu.