AS maner alt tvivl til jorden: Real Madrid henter Nico Paz

Rygterne har været vedholdende trods tvivl om, hvor og hvordan Real Madrid reelt skal kunne bruge ham, men hos spanske AS er der ingen tvivl; Real Madrid forstærker sig til den kommende sæson med Nico Paz, der i de seneste to år har brilleret hos italienske Como.
Real Madrid har frem til den 30. maj til at udløse tilbagekøbsklausulen, men sportsavisen melder, at man allerede har besluttet sig og i øvrigt informeret Como og cheftræner Cesc Fabregas, der er indforståede med situationen.
Til gengæld skulle repræsentanter for nylig have været i Real Madrid, da man den anden vej håber på at kunne forstærke sig med flere lovende stjernefrø fra hovedstadsklubben, hvor de især skulle have øjnene rettet mod højrebacken Jesús Fortea og højrekantsspilleren Daniel Yáñez, der da også fremhæves som to af de mest lovende spillere i akademiet.
Nico Paz står i denne sæson noteret for 13 mål og otte assists på 37 kampe for Como, mens det i alt er blevet til 19 mål og 17 assists på 72 kampe.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Men det må og skal betyde flere afgange.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
