Pressemøde med José Mourinho

13 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

José Mourinho mødte i dag spansk presse forud for morgendagens opgør mod Valladolid.

Pressemødet kom dog som så ofte før ikke til at handle om den forestående kamp, men derimod The Special Ones udtalelser i denne uge, hvor han antydede, at han måske ikke var at finde i Real Madrid i den kommende sæson. Det ønskede han dog ikke at uddybe nærmere i dag:

- Jeg kan ikke bekræfte noget. Jeg kan bekræfte, at jeg har fem liga-kampe og en Copa del Rey-finale tilbage og derefter sætter jeg mig ned sammen med præsidenten og José Ángel (Sánchez, red.) og snakker om min fremtid. Som jeg har sagt, så bliver det ikke bare som præsident og træner, men som de venner vi er sætter vi os roligt. Jeg har ikke truffet nogen afgørelse om jeg bliver eller ej. Min hustru og mine børn bliver de første, som får det at vide. De er en fantastisk familie, som altid har støttet mig, når jeg har skullet afgøre, hvad der er bedst for mig og de har altid ofret sig for mine ønsker og mine skifter. Det var svært at forlade Inter og Chelsea og jeg ønsker fortsat at de skal fortælle mig om deres drømme. Derfor bliver de de første til at få det at vide og dernæst præsidenten og José Ángel.


José Mourinhos udtalelser har naturligvis sat gang i en masse rygter, som sender ham til Chelsea i den kommende sæson. Om det sagde han:

- Jeg mener, at det sker for alle i fodbold. Se på Paris, hvor Carlos skal væk og man skal erstatte ham med en anden. Se på Bayern, som er rekord-mestre og deres træner går og bliver erstatter af Guardiola. Se på City, hvor Mancini skal væk og erstattes af en anden. Se på Chelsea, hvor Benítez rejser og bliver afløst af mig....Det er mange klubber, som er med i disse spekulationer. I nogle af dem vil udskiftningen finde sted og i andre vil det bare være spekulationer.Vi trænere er vant til dette. For mig er mit arbejde nu, eller for 2-3 måneder siden, fyldt med samme fornøjelse og den samme ære ved at være her. Mindre glad, fordi jeg netop for to dage siden er røget ud af CL, men med den samme professionalitet. Jeg føler ikke noget pres, for det er ikke et problem for mig. Mine afgørelser har ikke noget med pres at gøre. Jeg lægger pres på mig selv og accepterer ikke andet. Vores profession er risikofyldt, selv i dag har jeg tidligere spillere, som fortæller mig det samme, nemlig hvor nemt det er at være spiller og hvor svært det er at være træner. Hvor let det er at koble fra og hvor svært det er som træner. Livet ændrer sig totalt.

Om sit mulige exit fra Real Madrid sagde han:

- Det fortjener ikke opmærksomhed om jeg bliver eller om jeg rejser. Og hvis jeg rejser, bliver det ikke jer, som skal fortælle os, hvorfor eller hvorfor ikke. Jeg har altid forladt klubber på en ordentlig måde, selv Chelsea, der selv om det så kontroversielt ud, slet ikke var som det så ud. I alle de klubber, som jeg har forladt, har man ikke registreret et eneste negativt ord fra mig, tværtimod. Og den dag jeg rejser herfra, hvornår det så bliver, vil det ikke være anderledes.....Den dag, jeg rejser, vil I ikke få interviews fra mig, kritik fra mig eller kommentarer. Livet er smukt og livet i fodbold er fantastisk og jeg nyder det. Man skal nyde det maksimalt. Man skal afslutte etaper og åbne nye med de bedste relationer og den største respekt for klubberne. Jeg har haft stor respekt i alle de klubber, som jeg har arbejdet i og jeg er meget taknemmelig for den mulighed, som man har givet mig. Den dag, jeg forlader Madrid bliver det med den samme følelse og jeg vil ønske klubben alt det bedste for fremtiden.

José Mourinho blev spurgt til de titler, som han har opnået med Real Madrid og her svarede han:

- Jeg mener, at når man vurderer mit arbejde, bliver det aldrig vurderet i absolutte termer, man vurderer det altid i forhold til hvad jeg har opnået og derfor er det min skyld, at jeg har vundet så meget, at forventningerne altid er større end det, jeg har opnået, derfor har jeg taget denne lille seddel med. Rekord-ligaen er min. I vil gerne tage den fra mig, men det kan I ikke. Der skal komme et andet hold og overgå det og vi må se, hvornår det hold kommer. 20 år uden at vinde Copa del Rey, og fordi det ikke er let. Og at vi har vundet Copa del Rey 20 år efter, kan I heller ikke tage fra mig. Super Cuppen er lille, men tre semifinaler i Champions League, som ikke styrker mit ego og ikke stiller mig tilfreds, kan ikke være let og jeg skal fortælle hvorfor: Toshack, Di Stéfano, Antic, Beenhakker, Benito Floro, Arsenio Iglesias, Capello, Heynckes, Hiddink, Del Bosque, Queiroz, Camacho, García Remón, Luxemburgo, López Caro, igen Capello, Juande Ramos, Schuster og Pellegrini. 18 trænere på 21 år og fem semifinaler i Champions League. Det dårlige ved Mourinho er tre semifinaler på tre år. Tre med en træner og fem på 21 år, er fordi det ikke er så let at nå frem til semifinalerne i Champions League. Men jeg gentager, det styrker ikke mit ego, jeg er ikke en nærved-træner, for nærved betyder intet for mig, men rekord-ligaen er min.

Real Madrid tabte som bekendt CL-semifinalen til Dortmund, men alligevel erkendte José Mourinho, at han håber at Real Madrid vil vinde den eftertragtede titel, med eller uden ham:

- Jeg ønsker kun, at Real Madrid vinder den. Chelsea vandt den ikke med mig og jeg blev glad for deres CL-sejr. Når jeg arbejder i en klub, begynder jeg at elske den. Jeg er ligeglad med hvem der er træner eller hvem der er præsident. Den dag, jeg forlader Real Madrid, får klubben en særlig plads. Jeg ønsker, at klubben vinder La Décima. Hvis det er med mig, perfekt. Hvis ikke, så bliver det med en anden. Jeg elsker denne klub, sådan er det. Det glæder mig, når Chelsea vinder. Når jeg forlader en klub, ønsker jeg den alt godt. Jeg ønsker den ikke noget dårligt. Når Real Madrid vinder La Décima vil det altid være en glæde for mig.

Omkring de mulige meningsforskelle med pressen, forklarede Mourinho:

- Nej, det har været godt. Fejl? Ingen fejl. Jeg mener fortsat, at forbuddet mod at pressen rejser i samme fly som holder, er korrekt. Og at de ikke deltager i træningen er også korrekt. Så kan I ikke spille med jeres foretrukne spillere. Jeg mener, at mine afgørelser har været korrekte. I forhold til tilhængerne har jeg det perfekt. De pifter af mig, fordi vi har tabt en kamp, perfekt. Tilhængerne bestemmer og derudover vil jeg også takke dem for at skabe en fantastisk stemning, når de kunne opføre sig anderledes efter den første kamp. Tilhængerne bestemmer. Og spillerne kan lide at alle bliver behandlet ens og når der er en træner, som fortæller dem direkte, hvad han afgør, så har de ingen problemer. Problemerne opstår, når en spiller mener, at han står over resten. Jeg er helt rolig og jeg har ingen problemer med det. Jeg er i den henseende helt rolig.

Efter CL-nederlaget i tirsdags og José Mourinhos efterfølgende kommentar om, at han måske ikke fortsætter, gjorde Cristiano Ronaldo klart, at han ikke bekymrer sig om den slags. Om det sagde Mourinho:
- Jeg mener, at det var det korrekte svar. Han skal tænke på sig selv og klubben. Hvor han i de første tre måneder ikke var glad og hvor han nu er det. Jeg har altid indprentet dette i mine spillere. Jeg har altid motiveret de spillere, som jeg havde det godt sammen med i forhold til dem, som havde ondt af at vi ikke havde. Det, som interesserer en spiller og en klub skal være uafhængigt af træner, præsident, spillere...det skal være ham selv. Det er et svar, som glæder mig meget. Spilleren skal være absolut dedikeret til klubben og skal ikke tænke på, om det er den ene eller den anden træner. Og som jeg har sagt før, så vil det være fantastisk både for Cristiano Ronaldo og for Real Madrid, hvis de fortsætter sammen og det forventer jeg at se, at han fortsat tænker 100% på Real Madrid.

Han blev spurgt, om nogle ting ville ændre sig, hvis han fik lov til at starte forfra i klubben:

- Det er en mentalt svær øvelse, umulig og den bringer os ingen steder hen. Jeg har en fantastisk relation med præsidenten, med José Ángel og med bestyrelsen. Og hvis der er en lille ting, hvor jeg kunne have stået mere fast, været mere krævende, mere målrettet, var det efter min første sæson. Jeg skulle have hentet Diego López efter afslutningen på første sæson. Det ønskede jeg, men jeg gjorde ikke nok for at hente ham. Det er en skam.

Endelig forklarede han også grunden til, at Real Madrid er så langt efter Barcelona i den hjemlige liga:

- Vi begyndte ligaen dårligt og det har vi betalt for og når jeg siger, at vi har mistet muligheden, gør jeg det på en figurativ måde. Det forholder sig ikke helt sådan. Jeg er enig med dig (journalisten, red.), at vi burde have kæmpet med om titlen meget længere eller vi burde ikke have været så langt efter så hurtigt. Rekorden på 100 points finder jeg ikke let at slå. Barcelona kan i denne sæson nå 100 points og hvis de gør det, er det fordi de måske er det bedste hold i verden i de seneste 20-30 år. Nu har de fåret et par knap så gode og uventede resultater og er gået til at være et dårligt hold ifølge jer. Jeg gentager, at det er en ære at have endt deres overdømme på nationalt niveau, for på internationalt niveau, har Inter gjort det. Jeg gentager, at det fortsat er et fantastisk hold. Vi begyndte ligaen trist og når du har en modstander, som sjældent taber points og man giver dem den fordel, er det svært at indhente. Og sådan har det været.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #2 af Jelle
Besvaret af Jelle på emne Pressemøde med José Mourinho
Når man læser artiklen fra forsiden af slutter den efter "og dernæst præsidenten og José Ángel." uden nogen antydning om, at artiklen i virkeligheden er meget længere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #3 af Siempre Madrid
Det er altid øjnene man bliver først blind på ;-)

Der står nu ret tydeligt "læs mere".

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #4 af Raul7777
Er det kun mig, der ikke kan tyde ham? Hans udtalelser er forholdsvis rolige og professionelle, men meget anderledes. Han har faktisk ret i de fleste ting. Men han stikker lige til Iker igen, og så priser han Barcelona. Den mand er forvirrende.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #5 af Jelle
Besvaret af Jelle på emne Pressemøde med José Mourinho

Siempre Madrid skrev: Det er altid øjnene man bliver først blind på ;-)

Der står nu ret tydeligt "læs mere".


Sjovt, det siger min optiker også altid!

Men ret skal være ret, jeg havde ikke at de blå bokse blev brugt til andet end facebook her på madridista ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum