Referat: Real Madrid - Real Sociedad 4-1, LaLiga, 1. spillerunde
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Real Madrid vandt i går aftes 4-1 hjemme over Real Sociedad i den udsatte kamp fra første spillerunde.
José Mourinho havde valgt samme startopstilling som i første kamp ude mod Espanyol og Real Madrid fik da også en fin start på opgøret mod et godt organiseret baskerhold, som var kommet til den spanske hovedstad for at byde hjemmeholdet op til dans.
Real Madrid var som nævnt bedst i kampens indledning og kom frem til gode forsøg, mens Real Sociedad også bed fra sig med blandt andet en god afslutning fra Oyarzabal, som Courtois dog mesterligt tog sig af.
Real Madrid har dog fortsat problemer med at holde presset over lange perioder og derfor faldt niveauet betragteligt som første halvleg gik og man havde egentlig indstillet sig på en målløs første halvleg, men Mbappé ville det anderledes. Fem minutter før pausen var han lynhurtigt over en fin frispilning og så kunne han efter en dribling på tværs i straffesparksfeltet hamre bolden op i måltaget.
Desværre kom føringen ikke til at holde til pausen. Konaté, der ellers har fået en forrygende start i det madrilenske forsvar, kom på mellemhånd i en kontra og i tilbageløbet blev han snydt og så kunne Sucic udnytte en tværaflevering til at udligne til 1-1 lige inden pausen.
Real Madrid kom ud til anden halvleg med fornyet energi og anført at en sprudlende Bellingham, fik man lagt et stort pres på Real Sociedad. Efter en times spil var Mbappé på spil igen. Efter magisk kombinationsspil med Bellingham kom han alene igennem til afslutning og usvigeligt sikkert satte han bolden ind.
Otte minutter senere kom afgørelsen, da Bellingham utrætteligt fightede sig til en bolderobring i Real Sociedads straffesparksfelt og straks sendte bolden tæt ind foran mål, hvor en ellers skuffende Vinícius let kunne score.
Scoringen gav brasilianeren et skud tiltrængt selvtillid og han var da også afgørende i Real Madrids sidste scoring, som faldt 10 minutter før tid, da han med en elegant frispilning satte Mbappé op til at blive hattrick-helt.
Dermed har Real Madrid maksimumpoints efter de første to kampe og i weekenden venter et nyt opgør hjemme på Estadio Bernabéu, når oprykkerne fra Málaga kommer på besøg.
Kampens spiller: Mbappé. Vi er enige med Junker. Han er verdens bedste spiller. Næstbedste spiller er Jude Bellingham, som også virker til at have genfundet melodien.
Kampens badebold: Carreras. Et dumt gult kort efter ti minutters spil og impliceret i Real Sociedads udligning. Der trækker sorte skyer hen over ham, for Cucurella har inden længe taget hans plads i startopstillingen.
Perspektiver frem mod de kommende kampe: Der skal fortsat arbejdes hen imod, at holdet kan præstere over 90 minutter, for der vil komme langt sværere kampe i sæsonen, hvor det ikke kan nytte, at man blunder i en halv time.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madridista02
-
- Offline
- Platin bruger
-
- Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
Jeg savner Pepe :(
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madrid1998
- Offline
- Platin bruger
-
Ikke at slippe sin mand, og da jeg så den tænkte jeg godt han kunne nå bolden/blokere. Han så ret sløv ud.Madridista02 post=199965 skrev: "Kampens badebold: Carreras. Et dumt gult kort efter ti minutters spil og impliceret i Real Sociedads udligning" - Hvad skal Carreras gøre anderledes ved målet til 1-1, det er da ikke forventeligt, at han kan nå at blokere skudet. Eller hvad mener I?
Jeg var ellers stor fan af ham sidste år, men han er begyndt at koste desværre.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Madrid1998 post=199966 skrev:

Han følger netop sin mand, Kubo, som tager et løb ind i feltet. Sucic, deres 10'er, kommer så også, og ingen af vores DM'er er til at finde. Carreras gør intet forkert ved målet, der er en blanding af en Konate på glatis og ingen tilbageløb fra midtbanen.
Det gule kort var også en af dommerens mange fejldomme, efter min mening. En ren takling må simpelthen ikke give gult, fordi man laver den på en "forkert" måde.
Med det sagt er jeg helt enig i begge pointer. Var også stor fan af ham sidste år, og synes han er startet rigtig svagt denne sæson. Cucurella har ikke været meget bedre endnu dog, men mon ikke Mourinho starter ham fra nu af alligevel, hvis han ser ham som en bedre spiller.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madrid1998
- Offline
- Platin bruger
-
Jeg må indrømme, at jeg ikke så den helt ordenligt. Jeg kan da godt se, at han fokuserede på Kubo. Jeg synes dog fortsat, at han var lidt for tilbageholden med at tackle/blokere.Lars1991 post=199968 skrev:
Madrid1998 post=199966 skrev:
Ikke at slippe sin mand, og da jeg så den tænkte jeg godt han kunne nå bolden/blokere. Han så ret sløv ud.Madridista02 post=199965 skrev: "Kampens badebold: Carreras. Et dumt gult kort efter ti minutters spil og impliceret i Real Sociedads udligning" - Hvad skal Carreras gøre anderledes ved målet til 1-1, det er da ikke forventeligt, at han kan nå at blokere skudet. Eller hvad mener I?
Jeg var ellers stor fan af ham sidste år, men han er begyndt at koste desværre.
Han følger netop sin mand, Kubo, som tager et løb ind i feltet. Sucic, deres 10'er, kommer så også, og ingen af vores DM'er er til at finde. Carreras gør intet forkert ved målet, der er en blanding af en Konate på glatis og ingen tilbageløb fra midtbanen.
Det gule kort var også en af dommerens mange fejldomme, efter min mening. En ren takling må simpelthen ikke give gult, fordi man laver den på en "forkert" måde.
Med det sagt er jeg helt enig i begge pointer. Var også stor fan af ham sidste år, og synes han er startet rigtig svagt denne sæson. Cucurella har ikke været meget bedre endnu dog, men mon ikke Mourinho starter ham fra nu af alligevel, hvis han ser ham som en bedre spiller.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- NachoFernández
- Offline
- Platin bruger
-
Det er nok det eneste negative man kan trække ud fra i går. Men det må ikke blive et konstant problem at forsvaret ikke er bedre beskyttet omkring feltet
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madridista02
-
- Offline
- Platin bruger
-
- Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
Sandt, men jeg sad altså også med en følelse igår under målet, at Konaté kunne have gjort mere. Han så ret klodset og tung ud, da han skulle lave retningsskift under målet, og endte med at stå passivt og langt væk fra angriberen, der fik lov til at skyde. Den går ikke mod bedre modstandere.NachoFernández post=199974 skrev: Det er anden runde i træk, at en scoring mod os kommer fra et løb sent i feltet af en midtbanespiller. Denne gang var det ikke 100% en 6’ers position men havde 6’eren beskyttet sit rum så havde Carreras haft en mulighed for at afværge det.
Det er nok det eneste negative man kan trække ud fra i går. Men det må ikke blive et konstant problem at forsvaret ikke er bedre beskyttet omkring feltet
At miskreditere Carreras i den situation, virker ret søgt , synes jeg, da han egentlig bare forsøger at blokere skudet, som enhver anden i den situation.
Jeg savner Pepe :(
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Håber virkelig Endrick kan nå at lejes ud, han får da absolut ingen spilletid. Vil være hovedløst af klubben at stoppe hans udvikling på ny.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Enig, en tredje sæson hvor han stort set bare sidder på bænken virker tosset. Afsted med ham.NickyMad post=199976 skrev: Kan ikke forestille mig andet end Tchouameni kommer tilbage i start 11, især under Mou, men hvem skal ud. Tanken er vel også at Diomande skal starte, ellers er det en vanvittig transfer til bænken.
Håber virkelig Endrick kan nå at lejes ud, han får da absolut ingen spilletid. Vil være hovedløst af klubben at stoppe hans udvikling på ny.
Ifht Tchouameni så jeg gerne han erstattede Valverde, gad godt at se ham og Bernardo derinde. Güler SKAL også spille, men igen, hvem erstatter han.
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og så synes jeg at den helt store forskel fra sidste år og til nu er bredden, for første gang i lang tid føler jeg at bænken virkelig har noget at skyde med, og noget som kan ændre kampen. Mourinhos store opgave bliver jo så at holde alle nogenlunde tilfredse, for selvom der kommer skader og mange kampe, så vil der utvivlsomt være nogle spillere som føler sig overset.
Alt i alt så synes jeg starten har været opløftende, selvom der stadig er perioder hvor folk er for ukoncentrerede. Men især spillet omkring feltet mod en meget lav blok synes jeg ser hurtigere ud nu, end det har gjort førhen.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- NachoFernández
- Offline
- Platin bruger
-
Jeg kan ikke forestille mig at Mourinho går så kompliceret til værks men jeg har et ønske om at se en central midtbane med Bernardo og Jude bag Güler og Trent på højre back. Jeg tror egentlig at Jude kan løse alle problemer og også defensivt.
Med bolden kan Trent gå ind på den centrale midtbane, Cucurrella går ned i opbygningen og Jude skubber frem. Så bliver det en ret moderne opbygning med 3 bagved, 2 centrale, to i halvrum og to brede kanter i Diomande og Vinicius. Fodbold er selvfølgelig ikke så statisk og symmetrisk men det er bare tegningen bag det som jeg ønsker. Så synes jeg vi lukker rigtig mange huller og åbner mange muligheder. Vi Arda og Jude sammen op i mellemrum, en voldsomt dygtig midtbane på bolden, fart og 1v1 på kanterne og et forsvar der er dygtigt på bolden.
Og når det er muligt uden bold, så falder man tilbage i strukturen som minder om hvad Mourinho gør. Dog kræver det at Jude er stærk nok defensivt og det tror jeg han er
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen