Heynckes er Plan B

13 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid har angiveligt en Plan B klar, hvis det viser sig at Carlo Ancelotti alligevel ikke kan blive løsrevet fra sin kontrakt med Paris SG.

I givet fald bliver det tilsyneladende Jupp Heynckes, der vender tilbage til klubben og han menes allerede at have givet sin accept af at komme til Real Madrid.

Den 68-årige tysker stopper i Bayern München efter denne sæson og han havde egentlig indstillet sig på at stoppe sin karriere, men muligheden for at vende tilbage til Real Madrid for anden gang har åbenbart fristet.

Spansk presse meddeler, at Heynckes´ agent, Enrique Reyes, var til møde på Estadio Santiago Bernabéu, men efterfølgende var den officielle meddelelse blot, at han havde været forbi for at hente billetter til Copa del Rey-finalen.

Jupp Heynckes har indtil nu vundet ti titler i sin træner-karriere og den kan forøges med yderligere to i denne sæson, hvis Bayern München vinder CL-finalen og den tyske pokalturnering, hvilket vil give holdet The Treble i denne sæson.

Med Real Madrid vandt han CL i 1998, men i den hjemlige liga gik det mildest talt elendigt med en sjetteplads til følge og det førte til en fyreseddel umiddelbart efter sejren i Amsterdam over Juventus.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • juntospodemosmas
  • Gæst
  • Gæst
13 år 2 måneder siden #2 af juntospodemosmas
Besvaret af juntospodemosmas på emne Heynckes er Plan B
Hvor finder jeg det komisk, at vi endnu engang går efter en, som lige har præsteret noget stort! Kan vi ikke snart have stablet et projekt, som kan holde mere end maks tre år ? Uden tvivl er Heynckes en rigtig god træner, men er det det vi ønsker? Endnu et hurtigt fix?

- Jeg var rigtig meget imod af Mourinhos farvel, fordi vi dermed lod medierne endnu engang vinde, men sket er sket og vi skal se fremad. Og det selvom, at jeg mener Mourinho stadig er den bedste manager for klubben lige pt., samt at han egentlig fik os tilbage til toppen.

Men hvad Perez egentlig skal nu er, at anskaffe sig en træner som medierne ikke kan (undskyld sproget) skide på. For mig at se er der kun en, som kan udfylde den plads lige pt. Og om han er egnet til at fungere som træner har jeg intet forstand på, men man må vel tage en vel kalkuleret chance, og se hvad der kommer frem ud af det. Barcelona ansatte jo Pep med meget lidt på bagen, så hvorfor skulle vi ikke prøve at tage vores chance med en velrespekteret mand, på og udenfor banen.

- Jeg taler selvfølgelig om Raúl, som vel egentlig er mest kendt for at være en meget intelligent spiller, respekteret på og udenfor banen, alle fans elsker ham, alle medier elsker ham. Det er nogle af de her ting, som massen har ønsket, og med ham på bænken kan man videreføre den plan Mourinho iværksatte. En manager rolle hos Real Madrid, hvor manageren HAR en lang snor.

Selvom det piner mig, for jeg er en stor fortaler for Perez, så har konstante træner-fyringer kostet os med anskaffelsen af titler. Vi må tilbage til rødderne; ansætte kongesønnen, give ham en lang snor, og lad ham, som bedst af alle kender Real, gøre jobbet færdigt!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #3 af Real Madrid 7
Besvaret af Real Madrid 7 på emne Heynckes er Plan B
hvor er det godt jeg er så glad

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #4 af rezamadridista
Besvaret af rezamadridista på emne Heynckes er Plan B
Hvis vi skal starte vores eget projekt, så kan jeg sige dig at det vil gå den forkerte vej allerede ved ansættelsen af Raúl som træner.
Raúl har jo ingen trænererfaring overhovedet, så det vil være lidt dumt at ligepludselig ansætte ham til at træne en klub som Real Madrid.

I hyklerens (guardiolas) tilfælde er det også lidt anderledes, han blev først ansat som træner i Barca B, og blev senere hen rykket op fordi han gjorde det rimelig godt i hans debutsæson.

Zidane derimod er noget man kunne snakke om, så vidt jeg ved så er han allerede igang med uddannelsen og er blev ansat til at træne et eller andet hold i Real Madrids akademi (kan ikke lige huske præcist). Så hvis Karanka tager afsted med Mou, så gad jeg virkelig godt at se Zidane som assistent træner (Zidane på Madrids bænk - åhhhhhhhhh).

Jeg håber dog også Raúl får noget erfaring med hensyn til en trænerkarriere, han har fandme fortjent at komme tilbage til Bernabeu!

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 13 år 2 måneder siden ved rezamadridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #5 af DarioGomez
Besvaret af DarioGomez på emne Heynckes er Plan B
Ej for helvede :(

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • juntospodemosmas
  • Gæst
  • Gæst
13 år 2 måneder siden #6 af juntospodemosmas
Besvaret af juntospodemosmas på emne Heynckes er Plan B
Jeg kan ikke se hvorfor Raúl skal kunne fejle fordi han ingen træner erfaring har. Uden at sammenligne, så overtog manden en meget svær rolle i en af verdens bedste klubber som 17-årig, og uden erfaring!

- Nu skal det ikke misforstås, jeg tror ikke at Raúl vil bringe the treble til klubben ved første hug, men han kan være med til at gøre klubben til den klub vi alle har elsket den for. Der mener jeg, at han har alle egenskaber til at gøre klubben til verdens bedste. Hans taktiske evner, ud fra hans spil, hans evner som leder, hans hårdtarbejdende gen (selv med alle stjernerne og bænk-pladsen, gav han aldrig op!), vel-respekteret af unge som gamle; Det er nogle af de her egenskaber, der skal bygges op med det allerede iværksatte projekt. Spillet på banen fejler ikke noget, udover vi mangler visse spillere, som kan sætte den skide bold ind, udover Ronaldo, og også her kan han hjælpe. ;)

Skal der ses på den negative side, så kan, som du siger, hans manglende erfaring gøre ondt værre, men manden har været i sporten i så langt tid, at jeg slet ikke kan se dette som en faktor, der vil ødelægge hans chancer for succes. Manden har lever for fodbold, han elsker Real Madrid mere end vi gøre, og han ved hvordan man får succes på banen.
Stik ham en ti-årig kontrakt, lad ham fin-pudse den nuværende trup, og lad denne klub udvikle sig, skridt for skridt.

Alt det her sagt med den fulde viden om, at det ikke bliver en realitet, ihvertfald ikke pånuværende tidspunkt. Det har Perez, desværre, ikke cujones nok til at gøre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #7 af raul7=kongen
Besvaret af raul7=kongen på emne Heynckes er Plan B
Præcis det samme kunne man sige om Michael Laudrup og Michel. Begge har dog gennemgået en modningsfase som Raúl endnu mangler.

Raúl er måske et emne en dag, men hvorfor tage fra nederste hylde, når vi kan få folk med præcis samme profil som ham, bare plus erfaringen.

Skal man snakke klubmennesker kan man snakke Laudrup, Michel, Toril og Benitez. Alt andet er for mig at se hamrende useriøst og tegn på man totalt underkender sværhedsgraden ved at træne Real Madrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • juntospodemosmas
  • Gæst
  • Gæst
13 år 2 måneder siden #8 af juntospodemosmas
Besvaret af juntospodemosmas på emne Heynckes er Plan B
Personligt synes jeg, at der er den ene forskel, at Raúl er en langt større legende end alle de navne du remser op. Jeg mener simpelthen ikke disse har den leder-egenskab som Raúl besidder. Hvis man har fulgt længe med i fodbold-historien, så burde man vide at erfaring er ikke nok til at vinde titler. At ansætte Raúl ville vise en ny tilgang til fodbolden, og man vil kunne formå, at skabe en rigtig god base for fremtidens hold, både i forhold til organisationen men også i forhold til spillet for banen.

Jeg vil dog gerne afslutte diskussionen, når du nu finder den hamrende useriøst, og fordi det rent faktisk bare et ønske fra min side. Jeg gider ikke flere sæsoner med utallige trænere, utallige spillere og uden fremgang. A thousand mile journey begins with a single step; jeg mener Mourinho tog det første, nu er det spændende om vi vælter alt, eller tager endnu et skridt imod titlen som verdens nr. 1!

Jeg har rigtig stor respekt for Michael Laudrup, men kan slet ikke se for mig hvordan kan skal kunne formå, at være en leder hvis det går i den forkerte retning med den spanske presse i hælene på ham. Man har allerede oplevet hvordan den spanske presse forsøgte, at vise hvor mange problemer han havde under Getafe og Mallorca. Det frygter jeg vil knække ham.

De andre finder jeg useriøst.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #9 af DarioGomez
Besvaret af DarioGomez på emne Heynckes er Plan B
Du vil have Raúl, fordi han er en legende?
Men du ser jo overhovedet ikke på kompeténcer, det er sgu lidt mærkeligt.
Kan vi ikke få Ancelotti, så håber jeg af realistiske løsninger på, at vi får Andres Villas Boas. Ung, seværdig bold, flere trofæer i skabet, erfaring fra store store og en profil, som kan holde i mange år.
Jeg ser ham på mange måder som en mere udviklet udgave af en type som Laudrup.

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Orange You Glad
  • Gæst
  • Gæst
13 år 2 måneder siden #10 af Orange You Glad
Besvaret af Orange You Glad på emne Heynckes er Plan B
André Villas-Boas læner sig bare ret meget op ad Mourinho i den forstand, at han også er tilbøjelig til at bede sit hold trække sig tilbage ved en smal føring, hvilket er sket utallige gange i løbet af Tottenhams sæson (og i øvrigt kostede en del point i efteråret, fordi det gav bagslag).

Derfor er det næppe André Villas-Boas, man skal håbe på som næste Real-træner, hvis man da altså tilhører den gruppe Madridistas, som ikke synes, at Mourinhos tilgang var den rette. Men til Villas-Boas' forsvar skal det selvfølgelig siges, at han ikke har helt samme "knack" for skandaler, og at han i øvrigt er en umådeligt flot mand.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #11 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Heynckes er Plan B
Jeg kan godt forstå ønsket/drømmen om Raul, men han skal vel også lige gennemføre en træneruddannelse, før det overhovedet kan diskuteres det mindste.

Jeg ville ikke have det store imod Benitez. Han er en dygtig træner, taktisk varierende og kender klubben som få andre. Den eneste plet på hans karriere har været Inter-tiden, selvom han led en hård skæbne og fik for kort snor, ellers skabte han noget stort med Valencia, præsterede det sidste acceptable i Liverpool og gjorde alt hvad han skulle i Chelsea. Det lyder ikke helt dårligt.

Ancelotti er stadig mit 1. valg (hvis vi altså forsøger at være realistiske omkring træneremnerne), men Benitez er umiddelbart min ønskede ”Plan B”, ikke Heynckes. (Her har jeg bevidst skåret folk som Löw, Klopp eller Toril fra, da ingen af dem er synderlig realistiske på nuværende tidspunkt)

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Følgende bruger(e) sagde tak: raul7=kongen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • juntospodemosmas
  • Gæst
  • Gæst
13 år 2 måneder siden #12 af juntospodemosmas
Besvaret af juntospodemosmas på emne Heynckes er Plan B
Jeg mener, at jeg gjorde klart hvilke kompetencer jeg finder nødvendigt for at vi kan udvikle os som klub. Taktisk-forståelse, disciplin, forståelse for Madridismo, en leder som kan holde hovedet koldt når det nødvendigt, vel-respekteret af alle; Det er nogle af de ting, som jeg savner.

Jeg finder det lidt useriøst, at vi kun kan se hvilke personer, som har vundet titler og personlig prestige, uden egentlig at have udrettet en plan. Dette cirkus må snart stoppe, og metoden er ikke endnu en træner på tålt ophold. Lad os antage vi ansætter AVB, og han vinder the treble to sæsoner i træk, men formår at miste grebet i tredje sæson. Manden bliver fyret, og så starter hele showet.

Real Madrid har siden Del Bosque (hvor meget træner erfaring havde manden da han kom?) forsøgt, at købe de bedste fodboldspillere for at vinde og forsøgt at købe de bedste trænere med en konklusion: Fejlagtigt fordi det reelt ikke indeholdte en plan.

Det er på tide vi ser hvordan nogle klubber har stor succes med deres planer. Lad os tage et kig på Manchester, Barcelona, Arsenal, Dortmund, og Bayern. Alle klubber har forskellige strategier, men med samme udgangspunkt; De har alle udrettet en plan for hvordan de når toppen. Manchester United havde i de første fem år ingen succes, men tiden har så vist, at de gjorde det godt ved at beholde SAF. Dortmund var i kæmpe økonomisk krise, men ændrede strategien og ja resten er vi vel de bedste vidner til. Bayerns ledelse, som jeg mener burde være forbilleder for Perez og Co., har fastholdt deres strategi, og det viser sig på banen nu.
Arsenal er den eneste klub, som intet vinder pt, men ifølge ledelsen så er det med i planen, at man må ofre nogle år før man kommer tilbage til toppen af Engelske liga, og det er ikke ved at fyre Wenger, derimod at holde fast om ham!

Min idé er ligeså hamrende useriøs som de idéer, der udelukkende eksister på velkendte-navne og med flotte fyld-ord som; "titler, pokalskab, personlig-prestige, ung" osv.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum