Real Madrids valgperiode åbnet

13 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid har nu officielt åbnet valgperioden og frem til den 31. maj kl. 20.00 kan mulige kandidater opstille til det kommende præsident-valg.

Det er der dog ikke den store udsigt til, for ved den forgangne generalforsamling gjorde man det væsentligt sværere at blive opstillings-berettiget ved at hæve ancienniteten til 20 års medlemskab af Real Madrid, mens man personligt skal kunne stille med en bankgaranti på 15% af Real Madrids budget, hvilket svarer til mere end 75 mill. €.

Baggrunden for de nye regler er officielt, at man ønsker at forhindre udenlandske rigmænd i at overtage klubben via en stråmand, men mere kritiske røster har også luftet tanken om, at Florentino Pérez frembragte forslaget for at gøre det sværere at vælte ham som præsident. Under alle omstændigheder fik forslaget stor tilslutning, idet 997 stemte for og kun 100 imod.

Derfor tegner Florentino Pérez til at blive eneste kandidat, selvom Plataforma Blancas præsident, Eugenio Martínez Bravo, vil kæmpe til det sidste for at blive opstillet også.

Lykkes det ikke, vil Florentino Pérez 24 timer efter ovenstående tidspunkt blive kåret som genvalgt præsident i klubben og herefter kan planlægningen af den kommende sæson fortsætte. Den er dog på ingen måde sat på stand-by, for Florentino Pérez og hans bestyrelse har bemyndigelse til at fortsætte arbejdet, selv om man nu er gået ind i valgperioden.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum