Uafgjort i dramatisk affære

13 år 2 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Real Madrid var søndag aften på besøg hos Champions League-aspiranterne fra Real Sociedad, som er sæsonens helt store positive overraskelse.

Det spændende bestod naturligvis i, om Real Madrids spillere fortsat havde motivation til de sidste kampe, efter sidste uges nederlag i Copa del Rey-finalen mod Atlético Madrid mod et hold, som med en sejr ville være matematisk sikker på kvalifikations-kampe til CL. Samtidig var Real Madrid i en opstilling, som langt hen ad vejen lige så godt kunne være B-holdet, men netop det hold er jo stærkt nok til at slå et hvilket som helst hold i Liga BBVA og man fik da også en kanonstart, da Higuaín viste sjælden træfsikkerhed efter seks minutters spil og bragte Real Madrid foran.


Hjemmeholdet lod sig dog ikke slå ud og at man ikke fik udlignet skyldes udelukkende en mand: Diego López.

Den spanske målmand diskede op med et par fantastiske redninger for at fastholde Real Madrids føring, men Real Sociedad havde godt styr på kampen og fik skabt mange chancer, hvor man lige manglede det allersidste i at få prikket bolden i nettet.

Derfor kunne Real Madrid gå til pausen med føringen på 0-1, men billedet var det samme i anden halvleg, hvor Kaká lige fik lov til at hamre bolden langt over mål, inden Diego López igen måtte hive en klasse-redning frem for at hindre Agirretxe i at flugte bolden i nettet.

På sidelinien begyndte Özil og Di María at varme op og man fornemmede at det var for at afløse Kaká og Callejón, som havde været fuldstændig usynlige. Måske fornemmede de det også selv, for efter 57 minutters spil stod brasilianeren for et godt oplæg til Callejón, som inde foran mål kunne prikke bolden i nettet til 0-2.

Den føring fik dog kun lov til at holde i fem minutter, idet Khedira begik straffespark, som Xabi Prieto sikkert satte ind og så havde han også prøvet at score fire mål i denne sæson mod Real Madrid.

Dermed kom også de to ventede udskiftninger af Kaká og Callejón, som blev afløst af Di María og Özil, men måske skulle José Mourinho i stedet have skiftet ud i forsvaret, som kampen igennem var rystende usikkert og derfor kom den fortjente udligning også efter 78 minutters spil, da Griezzman fik lov at stå umarkeret foran mål og han kunne let sende bolden ind bag en sagesløs Diego López.

Den udligning fik man dog ikke lov til at nyde ret længe på Anoeta, for det tyske makkerpar Özil og Khedira ville det anderledes, da førstnævnte blot et par minutter senere spillede Khedira fri og så kunne midtbanespilleren lobbe bolden over Bravo til føring på 2-3 til Mourinhos udelte tilfredshed på bænken.

Denne aften var det dog gået grueligt galt for Real Madrid, hvis ikke Diego López havde stået en pragtkamp, for seks minutter før tid fik Xabi Prieto presset sig frem til et særdeles kraftfuldt hovedstød, som målmanden måtte lave en refleks-redning for at klare til hjørne.

Tiden løb så småt ud for Real Sociedad, som i slutminutterne dog var tæt på. Først fik man annulleret et mål for off side og få øjeblikke senere headede Agirretxe bolden forbi mål fra kort afstand. Men udligningen kom i den sidste boldberøring i den kamp, da Xabi Prieto helt inde under mål fik kastet sig frem og headet bolden i nettet.

Kampfakta:
Real Sociedad – Real Madrid 3-3 (0-1)
0-1 Higuaín (6.)
0-2 Callejón (57)
1-2 Prieto (62., str.)
2-2 Griezmann (78.)
2-3 Khedira (80.)
3-3 Prieto (90.)
Tilskuere:

Dommer: González González.

Gule kort: Essien (Real Madrid), Markel (Real Sociedad)
Røde kort:

Real Madrids hold: Diego López; Arbeloa, Carvalho, Albiol, Marcelo (Nacho, 83. min.); Essien, Khedira; Callejón (Özil, 70. min.), Modric, Kaká (Di María, 66. min.); Higuaín

Real Sociedads hold: Bravo; Carlos Martínez, Mikel González, Iñigo Martínez, De la Bella; Markel (José Ángel (81. min.), Illarramendi (Zuruzuta, 59. min.); Chory Castro (Ifrán, 70. min.), Xabi Prieto, Griezmann; Agirretxe


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #2 af Raul7-2880
Av hvor er Diego Lopez bar' for vild!

Det vil være så ulækkert og beskidt hvis man sælger ham, blot fordi der er en anden spiller der tilfældigvis hedder Casillas.
Vil virkelig miste respekt for Reals bestyrelse.

I velkommen til at kommentere Casillas-medfølende-medlidenhed mennesker

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 2 måneder siden #3 af Mathiaska

Raul7-2880 skrev: Av hvor er Diego Lopez bar' for vild!

Det vil være så ulækkert og beskidt hvis man sælger ham, blot fordi der er en anden spiller der tilfældigvis hedder Casillas.
Vil virkelig miste respekt for Reals bestyrelse.

I velkommen til at kommentere Casillas-medfølende-medlidenhed mennesker


Og jeg er så enig.
Han har stået sublimt og selvom Mourinho har været en nar udadtil i den debat, kan man ikke klandre ham det sportslige aspekt i den beslutning, omend San Iker også er en klasse for sig.

Det kan være pisse godt for netop Iker, at en groft sagt 'random' keeper kommer ind og presser ham som aldrig før. Det kræver i hvert fald nogle ualmindelig gode træningspas at slå Lopez af. Manden må være fænomanal til træning. Oh, det ved man jo ikke pga. Mourinho.. Men det må man da forvente!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum