Bedømmelse af truppen efteråret 2014

  • AvatarEyes
  • Gæst
  • Gæst
9 år 3 måneder siden #13 af AvatarEyes
Besvaret af AvatarEyes på emne Bedømmelse af truppen efteråret 2014
Jeg vil ikke kaste mig ud i at give karakterer, her er i stedet min top 3, i ingen bestemt rækkefølge.

Isco, Kroos, Carvajal

Den er baseret på arbejdsvillighed, præstationer kontra forventninger og uselviskhed/holdånd.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #14 af Sahinovic
De bedste spillere:

Benzema, Ronaldo og Modric.

Den dårligste:

Bale - uden tvivl. Havde forventet mere flair i hans spil og en meget bedre teknik end han viser, og jeg tror simpelthen ikke på at han bliver meget bedre end han er lige nu. Selv de mest simple afleveringer eller boldberøringer går det galt med. Hvis han bliver ved med at være så elendig hele året ud, så har jeg ikke noget imod at sælge ham videre til Man Utd til sommer hvis de tilbyder et astronomisk beløb på ham, og vi er nok bedre tjent med en Jesé ude på den kant.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #15 af Brylle

Pelle skrev: Du er sgu en herlig knægt, Brylle. Men at give Carvajal 7 for så derefter at give Arbeloa 6. Der er flere niveauer til forskel på de to :-)

Du har en rigtig god pointe, men de er givet i forhold til forventninger. Jeg forventer perfektion af Carvajal, mens jeg blot forventer, at Arbeloa løser sin opgave og holder sin kæft omkring manglende spilletid. Så derfor kan det, i min karaktergivning, være svært at sammenligne de forskellige. :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #16 af 2:18

Sebberg skrev: Jeg vil naturligvis også gerne give mit besyv i denne tråd!

Casillas – 7: Fredagens præstation med den kampafgørende straffesparksredning skånede San Iker fra et 6 tal. Generelt synes jeg ikke, at han har været synderligt afgørende, og beklageligvis har han også vist mange momenter af usikkerhed. Desuden er hans udspark virkelig begyndt at frustrere mig. Jeg ved, at det ikke er nogen ny udvikling, men det er virkelig ærgerligt, at han ikke kan slå de lange gode udspark i omstillingerne.

Carvajal – 9: Kontra mange af jer andre, så synes jeg virkelig, at Carvajal har vist format. Han skulle lige i gang, men lige siden de første par spillerunder, har han virkelig spillet eminemt. Hans aggresive forsvarsstil sætter ham naturligvis i nogle lidt uheldige situationer, men timingen i disse er blevet bedre, og jeg synes faktisk, at han, rent offensivt, er en af verdens absolut bedste højrebacks.

Ramos – 9: Igen er jeg temmelig uenig med mange af jer andre. Jeg synes, Ramos har været decideret outstanding i denne sæson. Han har altid været en usikker forsvarsspiller, der ofte har lavet meget satsende indgreb, men jeg synes, han er blevet en langt mere sikker forsvarsspiller. Hvis du krydrer dette aspekt med en forsvarsspiller, der teknisk og fartmæssigt er overlegen, får du en centralforsvar i absolut verdensklasse. Jeg har en lille tendens til ofte at optage vores kampe og gense dem, såfremt de tillader dette. Det er selvfølgelig tilfældet med Barcelona kampen, og jeg må indrømme, at jeg sjældent har set en så vanvittig forsvarspræstation, som den Ramos disker op med i kampen.

Varane – 7: Lidt uenig med de fleste. Jeg glemmer aldrig foråret 13, hvor han fik pludseligt fik chancen og spillede som en af verdens absolut forsvarsspillere. Jeg er stadig imponeret over ham, men jeg synes stadig, at den manglende spilletid har sat sine spor. Han virker lidt nervøs i sine indgreb, og jeg synes ikke, at han er på niveau med vores to andre herrer.

Pepe – 8: Pepe er en fantastisk forsvarsspiller. I denne sæson har han præsteret på højeste niveau, men der er alligevel et par få ting, der gør, at han ikke rammer toppen. Den ubestridt vigtigste kamp imod Barcelona, står Pepe forfærdeligt dårligt ved Neymars mål og 20 minutter senere følger han ikke Messi tilstrækkeligt i en situation, der meget vel kunne have lukket kampen. Dertil er jeg simpelthen træt af, når han forsøger at agere boldspillende forsvarsspiller. Den mand skal ikke lægge tværliggende afleveringer op ad banen – det kan han ikke! Måske er denne kritik dog mere rettet mod Ancelotti end Pepe.

Marcelo – 10: Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg ikke skal give Marcelo et 10-tal. Jeg synes han har været aldeles fantastisk. Han er habil i defensiven – med små udsving – men det er specielt offensivt, at han har sprudlet. Han er vel ret beset vores bedste mand-til-mand dribler. Hans udfordrer ofte på kanten, og jeg tager mig ofte i at frygte et boldtab, men han får på forunderligvis altid sat manden med helt unikke driblinger som ved Piqués straffe i 3-1 sejren.

Arbeloa – 2: Jeg er måske hård, men jeg synes simpelthen, at han er umådelig dårlig. Han har absolut intet at gøre på vores hold, og når han kommer ind, tilbyder han absolut ingen ting. Jeg er ligeglad med hans erfaring, når han er elendig på alle andre parametre.


Kroos – 10: Tyskeren har haft et par udsving i de sidste kampe, men jeg er simpelthen chokeret over, hvor let han har spillet sig ind på holdet. Jeg er med de personer, der siger, at han er verdens bedste boldfordeler. Han er så boldsikker og smider samtidigt de flotteste afleveringer tværs over banen. Han er virkelig en af nøglerne til successen i år, og jeg synes, han er niveauer over Alonso.

Modric – 10: I samme omfang som Kroos, har Modric også været fantastisk denne sæson. Sammen med tyskeren har han ageret på en midtbane, der vel om nogen har været en af nøglerne til successen i år. Det komplementerer hinanden perfekt i det omfang, at Kroos er lidt mere stationær og boldfast, hvorimod Modric har det dynamiske aspekt med hans fantastiske balance.

Illaramendi – 6: Den er svær. Hvis jeg skal rose Illaramendi, så er det fordi, at han kender sin rolle. Han spiller meget sikkert – måske for sikkert. Individuelt set synes jeg ikke, at han præsterer godt, men man kan ikke benægte, at han oftest har skabt en rigtig god balance på holdet, i de kampe hvor han er blevet skiftet ind.

Isco - 9: Fantastisk udvikling han har taget. Nu fik han endelig chancen, og det viste sig at være en god idé. Han har den her specielle evne, som jeg kun har set hos Iniesta, hvor bolden sidder fast som en sugekop på deres fødder. Han har været en væsentlig brik i forhold til at have mere boldbesiddende end sidste år, hvilket især kom til sin magt under kampen mod Barcelona, hvor han også spillede en flot kamp.

James – 8: Jeg synes, han er startet godt. Han falder ofte ud af kampene, men han har oftest vist momenter af de individuelle opvisninger, som man håber at se. Han løber meget for holdet og så tilbyder han også en fantastisk trussel både udenfor og indeni feltet med hans gode afslutninger. Det har allerede kastet to fremragende langskudsmål af sig, som ellers kan være en mangelvare på holdet.

Bale – 7: Jeg har svært ved at kritisere Bale meget. Han startede i særdeleshed dårligt. De første 6-8 kampe var han ugidelig, men efter hans skade, synes jeg, at han er kommet godt tilbage.

Benzema – 10: Jeg er blevet forelsket i Benzema. Det er ikke fordi han scorer ekstremt meget, scorer meget flotte mål eller lavet mange individuelle ting, men han spiller simpelthen så klogt. Det er utroligt, så god han er blevet med ryggen til målet. Førstegangsberøringerne og hans styrke er simpelthen uovertruffen. En væsentligt ting er også, at han ’kender sine begrænsninger’. Han tager sjældent de dumme driblinger, men kommer altid af med bolden, når han skal, og så har han et fantastisk blik for medspillerne.

Ronaldo – 9: Nu bliver jeg upopulær. Det er næsten blasfemisk ikke at give Ronaldo 10, men jeg vil nu alligevel vove mig ud i det. Statistik er altså ikke alt, og på trods af at han har scoret 30 mål, så skal det simpelthen tage lidt ved helhedsindtrykket, at han rent spillemæssigt bestemt ikke har været blandt holdets bedste. Han har været helt fantastisk, og jeg er stor fan, men jeg synes simpelthen, at der er nogen på holdet, der har været bedre.


Seeberg, jeg kunne næsten ikke være mere enig, Synes du rammer truppen meget godt.

Eneste små korrigeringer jeg har:
Casillas: 7 er lige i den høje ende, men måske dette lille vm bliver springbrættet til en rigtig god sæson. Synes blot han har mangler med fødderne og evnen til at eje feltet

Ramos: Jeg er kæmpe fan, synes han gør det godt. Hjerneblødninger hist og pist, ja, men min kærlighed kan se igennem fingre med det

Arbeloa: Korrekt, han har ikke det højeste niveau, men synes han er ærlig og det giver et 4-tal hos mig

Kroos/Modric: er mest til Modric, han får 10 og tyskeren 9

Isco: Jeg ville gerne være på indendørshold med ham, flotteste kontrol og har præsteret rigtigt flot i en svær situation. Men jeg mangler stadig en smule endproduct - det bliver en otter

Bale: mest problematisk finder jeg hans lidt dovne tilgang til det defensive arbejde. Han har nogle decideret syge kompetencer, har på fornemmelsen han nok skal folde sig endnu mere ud. Det med han skal sælges virker på mig lidt gak-gak

God jul

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #17 af JesperA
Benzema får i hvert fald max af mig, hvor er det dog godt at man lod Higuaín gå og ikke hentede en stor spiller ind, det er tydeligt at tilliden har givet ham den selvtillid han manglede for at kunne løfte sit spil. I 2010 var han end ikke i Frankrigs bruttotrup, men nu er han en kæmpe profil, og jeg vil også mene han var blandt VM's bedste spillere. Den indbyrdes forståelse ham og Ronaldo har er fremragende, og bærer en stor del af årsagen for at Ronaldo spiller så godt og scorer efter behag. Han er også mere fit nu end han var før, der er mere fransk elegance over de ting han foretager sig. Ferguson kaldte ham allerede for mange år siden en blanding af Zidane og Ronaldo, man kan godt begynde at se hvad han mente med det, for han har både et skarpt overblik, evnen til at træffe korrekte beslutninger, og et godt spark med begge ben. God med hovedet også.

Der var ikke grænser for hvor trætte folk var af ham for halvandet år siden, men det er mit indtryk at der ikke længere er en eneste madridista der ønsker at man skiller sig af med ham. Jeg er også selv vendt fuldstændig, hans præstationer i El Classico, ved VM, mod Bayern og egentlig bare generelt på det senest har overbevist mig om at han er den helt rigtige.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce