Passende pointdeling i Torino
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Varane havde en trist aften i Juventus, hvor han oftest mistimede sine indgreb og begik flere basale fejl.
Real Madrid fik point med hjem fra et land, der historisk set har været et vanskeligt sted at gæste. 2-2 blev det, og det kan begge hold være tilfreds med i en kamp, hvor begge hold ejede en halvleg. Første halvleg dikterede hjemmeholdet, mens Real Madrid leverede en ganske hæderlig præstation efter sidebyttet, hvor Juventus blev trykket i bund.
Real Madrid led dog stort under en særligt svagt spillende Raphaël Varane, der virkede dårligere end nogensinde set. Først begik franskmanden et decideret urutineret straffespark på Pogba, og sidenhen undlod han at dækkeLlorente op efter et fornemt indlæg fra Cáceres. Begge gange kostede det mål, og Varane så som kampen skred frem mere og mere slukøret ud. Den slags udfald må dog forventes af en ung spiller, der trods alt kun for nylig rundede sit tyvende leveår.
Point fik Real Madrid altså med hjem i flyveren og det kan man takke særligt offensiven med særligt Bale og Cristiano for. Et mål blev hver af verdensstjernerne noteret for. Cristiano Ronaldos udlignende scoring kom efter et fint forarbejde fra Benzema, der udnyttede et Cáceres-kiks, mens Bale fik alt for meget plads og let kunne banke bolden i målet ved nærmeste hjørne.
Ikke overraskende scorede Cristiano Ronaldo - dermed er han oppe på otte mål i årets fire første Champions League-kampe.
Casillas fik vanen tro muligheden i det madrilenske mål og trods små fejldispositioner undervejs, så leverede reservemålmanden en hæderlig indsats, det samme kan i den grad siges om tilbagevendte Xabi Alonso, der ikke lignende en spiller, som har været skadet i over et halvt år. Udover at være pasningssikker og dejligt dirigerende, så vil baskeren særligt blive husket for et dommedagsdrøn på tværribben midt i anden halvleg.
Overraskende havde Ancelotti valgt at smide Ramos på højreback-pladsen, hvilket isoleret set var en ganske ok beslutning. Særligt i anden halvleg var vice-kaptajnen involveret i flere gode aktioner, der kastede enten indlæg eller halve chancer af sig.
Samtidig er det også værd at notere sig, hvordan løbemønstrere sidder bedre i spillerne end for bare fire uger siden. Måske bedst illustreret på den ekstra løbevillighed spillerne i mellem; bedst af alt illustreret ved Gareth Bales lange og forudseende returløb en situation midt i første halvleg, hvor Marcelo havde driblet sig helt ind i Juventus' straffeparksfelt. Den slags vidner om overskud og om den offervilje, der er nødvendig, hvis denne sæson skal ende med trofæer.
Simultant med kampen i Torino hentede FC København en særdeles overraskende hjemmesejr over Galatasaray, hvilket skaber et hul på seks points mellem Real Madrid og de nærmeste forfølgere, FCK København og tyrkerne. Juventus er yderligere et point efter.
Dermed mangler Ancelottis trup kun et point for at booke billetten videre og en hjemmekamp mod Galatasaray og en udekamp i København, så ligner det ikke en helt umulig opgave...
Juventus – Real Madrid 2-2 (1-0)
1-0 Vidal (41. min., str.), 1-1 Cristiano (52. min.), 1-2 Bale (60. min.), 2-2 Llorente (65. min.)
Advarsler:
Juventus: Pirlo, Bonucci
Real Madrid: Modric
Dommer: Howard Webb
Juventus:
Buffon - Asamoah, Bonucci, Barzagli, Cáceres - Pirlo, Pogba, Vidal, Marchisio – Tévez (82. min., Quagliarella), Llorente (88. min., Giovinco)
Real Madrid:
Casillas - Marcelo, Varane, Pepe, Ramos - Xabi Alonso (71. min., Illarramendi), Khedira, Modric - Cristiano, Benzema (81. min., Jesé), Bale (75. min, dí María)
| 3 | Casillas | |
| 3 | Ramos | |
| 1 | Varane | |
| 3 | Pepe | |
| 3 | Marcelo | |
| 4 | Alonso | |
| 3 | Khedira | |
| 3 | Modrić | |
| 3 | Bale ![]() | |
| 3 | Illarramendi | |
| 3 | Di María | |
| 3 | Cristiano Ronaldo ![]() | |
| 3 | Benzema |
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- rezamadridista
-
- Offline
- Platin bruger
-
Casillas fik vanen tro muligheden i det madrilenske mål og trods små fejldispositioner undervejs, så leverede reservemålmanden en hæderlig indsats
Fik det dårligt af ordet reservemålmand...
- Ingen svæver på banen som Zizou!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madrid2000
-
- Offline
- Platin bruger
-
Flot kamp af Casillias.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
The Legend skrev: Jeg synes nu ikke, at Varane "som oftest mistimede sine indgreb", han laver 2 store fejl, der koster mål ærgerligt, at i får det til at lyde som om, at han spillede elendigt.
Hvilket han i mine øjne ikke gjorde.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Hierro 2.0
- Offline
- Ekspert bruger
-
- Fernando Ruiz Hierro
The Legend skrev:
The Legend skrev: Jeg synes nu ikke, at Varane "som oftest mistimede sine indgreb", han laver 2 store fejl, der koster mål ærgerligt, at i får det til at lyde som om, at han spillede elendigt.
Hvilket han i mine øjne ikke gjorde.
Når man koster 2 mål som forsvarsspiller, går det vel mere eller mindre ud over helhedsindtrykket man sidder tilbage med, når dommeren fløjter af.. Derfor mener jeg også, at elendigt er meget sigende for Varanes præstation her til aften..
Fernando Ruiz Hierro - Ord er overflødige!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og kæmpe respekt til Pepe som virkelig spiller en god kamp. Ligeledes Casillas. Med Lopez' faldende niveau burde det bare være et spørgsmål om tid, før han får chancen i La Liga igen.
Vores offensive indsats var ok mod et virkelig hårdtarbejdende italiensk forsvar.
"Maybe they hate me because I'm too good."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
Hierro 2.0 skrev:
The Legend skrev:
The Legend skrev: Jeg synes nu ikke, at Varane "som oftest mistimede sine indgreb", han laver 2 store fejl, der koster mål ærgerligt, at i får det til at lyde som om, at han spillede elendigt.
Hvilket han i mine øjne ikke gjorde.
Når man koster 2 mål som forsvarsspiller, går det vel mere eller mindre ud over helhedsindtrykket man sidder tilbage med, når dommeren fløjter af.. Derfor mener jeg også, at elendigt er meget sigende for Varanes præstation her til aften..
Det skal jo helst ikke bare gå hen og blive helhedsindtrykket, når man går ind og analyserer kampen.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre Madrid
-
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Real-MOU skrev: Manden er 20 år laver et dumt straffe . Taber et hovedstøds duel imod et af verdens bedste til hoved. Ellers var han som han plejer. Man kan ikke være fejlfri, især ikke efter den skade han er kommet tilbage fra. Kig bare på Messi efter sin skade.
Det skulle lige have været Arbeloa, som havde været impliceret i de to scoringer, så havde et stort flertal slagtet ham.
Der er ingen grund til at pakke det ind: Varane var alt andet end imponerende i dag. Meget skidt kamp.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
Siempre Madrid skrev:
Real-MOU skrev: Manden er 20 år laver et dumt straffe . Taber et hovedstøds duel imod et af verdens bedste til hoved. Ellers var han som han plejer. Man kan ikke være fejlfri, især ikke efter den skade han er kommet tilbage fra. Kig bare på Messi efter sin skade.
Det skulle lige have været Arbeloa, som havde været impliceret i de to scoringer, så havde et stort flertal slagtet ham.
Der er ingen grund til at pakke det ind: Varane var alt andet end imponerende i dag. Meget skidt kamp.
Jeg må indrømme, at jeg er uenig. Da jeg mener, at han spiller godt, udover lige i de to situationer, og for mig havde det været ligemeget, om det så var arbeloa, min holdning havde været den samme.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Men det jo ikke sådan han har haft en stime af dårlige kampe, og det jo hellere ikke en katastrofe kamp af ham, han taber en duel imod llorente som jeg ikke ser noget galt i . Og begår en straffe som ifølge marca ikke er der. Men han skal oppe sig,
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

