Referat: Gruppevinder efter dag-og-nat-kamp

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
12 år 8 måneder siden #1 af realmadsen

Der var fra start lagt op til de unges aften på Bernabeu, idet Ancelotti havde valgt at starte med både Casemiro og Illarramendi på midtbanen, mens Isco og Jesé havde fået plads i de forreste led af start-11'eren. Ungdom rimer desværre ikke altid på optimisme og sprudlende energi og derfor kunne antallet af øjenåbnere i første halvleg i bedste fald tælles på én hånd.
Først efter bare tre minutter hvor Gareth Bale, i en ikke dømt offside-position, fik en friløber mod mål men den walisiske ironman var ikke skarp fra start.
Dernæst skulle øjenåbneren blive afløst af et panderynkende udtryk efter at have været vidne til Sergio Ramos noget tvivlsomme forsøg på at agere sidstemand ved at rive Umut Bulut i trøjen. Direkte rødt og så var det hurtigt under den kolde bruser for den vordende far. Det betød samtidig, at Jesé måtte vinke tidligt farvel til sin Champions League debut og i stedet entrerede Nacho grønsværen.
Heldigvis havde Gareth Bale fået indstillet sigtekornet knap ti minutter før pausen, da han agerede frisparksvikar for Cristiano Ronaldo og på flotteste vis lagde bolden forbi en sagesløs Iscan i Galatasaray-målet.
Panderynkerne vendte dog hurtigt tilbage bare minuttet efter, hvor Pepe ikke så for godt ud da førnævnte Bulut nok engang huserede i feltet og sendte bolden til en udligning efter en fremragende dyb stikning fra Didier Drogba.
Resten af halvlegen var præget af misforståelser og lange afleveringer, der alt for ofte løb ud i sandet. Den primære årsag til dette skal nok findes i det faktum, at Galatasaray havde held til at markere Real Madrids midtbane tæt, så man ikke fik ro til kombinationsspillet. Noget som især Isco lod sig påvirke af og gang på gang smed den lille midtbanekreatør boldene ud over sidelinjen.
ALT hvad der end ikke var i nærheden af at være til stede i første halvleg fik man til gengæld fra anden halvlegs første fløjt. I spidsen for denne forvandling stod en mand, der kan forvandle den kedeligste og mest grå fodboldaften til noget der minder om en 18-års fødselsdag med fri bar og blinkende regnbuefarvet dansegulv. Selvfølgelig er det Alvaro Arbeloa, der er tale om og er man i tvivl bør man gense særligt de første 20 minutter af anden halvleg. Her formåede den rutinerede højreback efter 52 minutter først at sende bolden i nettet til en 2-1 føring, for bare tre minutter senere at få gult for en, ifølge den ellers udemærkede skotske dommer, filmkendelse og til sidst, efter knap en times spil, at være oplægger til Di Marías 3-1 scoring med en fremragende førsteberøring. Fantastisk og direkte til en startplads i den spanske VM-trup.
Ni minutter før slutfløjtet rundede Isco ydmygelsen af de desillusionerede tyrkere af, da han efter et soloridt op af banen og en efterfølgende dribletur mellem de rødblusede træningskegler, sendte kuglen i nettet til slutresultatet 4-1.
Dermed vinder Real Madrid i suveræn stil gruppe B med en foreløbig målscorer på 18-5 Om to uger gælder det så Parken og mødet med FCK og en flok særdeles forventningsfulde danske madridistas.

Mål: 4-1 (1-1): 1-0 Gareth Bale (37'), 1-1 Umut Bulut (38'), Alvaro Arbeloa (51'), Angel Di María (63'), 4-1 Isco (81')

Real Madrid: Casillas – Arbeloa – Pepe – Sergio Ramos – Marcelo (Carvajal 74') – Casemiro (Xabi Alonso 59') – Illarramendi – Isco – Di María – Bale – Jesé (Nacho 27')

Galatasaray: Iscan – Eboué – Gökhan Zan – Chedjou – Nounkeu – Bruma (Wesley Sneijder 64') – Melo (Gülselam 88') – Bulut – Inan – Amrabat (Albert Riera 67') – Drogba

Dommer: William Collum (Skotland)

Gule kort: Felipe Melo (36'), Alvaro Arbeloa (55')

Rødt kort: Sergio Ramos (27')

Bedømmelse af truppen
3Casillas   
4Arbeloa   
3Pepe   
1Ramos   
3Marcelo   
3Nacho   
3Carvajal   
2Casemiro   
3Illarramendi   
3Isco   
3Di María   
3Bale   
3Alonso   
2Jesé   
0 Uden for bedømmelse
1 Tåkrummende dårligt
2 Skuffende præstation
3 Godkendt
4 Fin præstation
5 Fantastisk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #2 af Raul7777
Synes helt klart, at Bale skal have 2, og Di Maria skal have 4. Ellers stort set enig i resten.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #3 af BBB
Hvordan kan Arbeloa kun få 4? Han var sikker på højre såvel som på venstre kanten, derudover var han offensivt farlig og slutteligt så han bare godt ud. Og han er rig. Han er helt sikkert også rig. Han har alt hvad Ronaldo har på sine gode dage, men Arbeloa var bare bedre defensivt.

Etta Cameron ville have givet Arbeloa "et stort femtal".

E:
Det var i øvrigt en god kamp, men derfor er der vel ingen grund til 3 nyheder med samme indhold? ;-)
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved BBB.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, JimmyBroe, andreashn, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #4 af Il Duce
Jeg synes bestemt , at Illarmendi er begyndt at vise sine evner og potentielle på midten, og han prøver at gøre som læremesteren, Xabi.
Jeg er bestemt positiv overfor ham idag. Til sidst vil jeg også nævne, at Franco aka Isco var brillant i aftes. Vamos!

"Hvis du ikke er nørd inden for et eller andet i livet, så er der noget galt med dig"
- En spansk barejer og glødende Real Madrid fan.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Mathiaska, JimmyBroe, rezamadridista, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #5 af Dios
En total anonym Bale selvom han vel og mærket fik scoret et fremragende mål, men hold da op hvor forventer jeg meget mere fra ham af! Specielt når Ronaldo ikke spiller, så skal han da netop træde i karakter og vise sine kvaliteter.

God kamp taget tingene i betragtning. Ramos ser jeg slået helt af når Varane kommer tilbage. Pepé har godt nok været fantastisk denne sæson, og han er flere niveauer bedre end Ramos på nuværende tidspunkt.

Illarra er jeg kæmpe fan af. Han arbejder med sine afleveringer til hver træning, og det kan klart ses på banen. Fremragende!

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved Dios.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #6 af raul7=kongen

Dios skrev: En total anonym Bale selvom han vel og mærket fik scoret et fremragende mål, men hold da op hvor forventer jeg meget mere fra ham af! Specielt når Ronaldo ikke spiller, så skal han da netop træde i karakter og vise sine kvaliteter.

God kamp taget tingene i betragtning. Ramos ser jeg slået helt af når Varane kommer tilbage. Pepé har godt nok været fantastisk denne sæson, og han er flere niveauer bedre end Ramos på nuværende tidspunkt.

Illarra er jeg kæmpe fan af. Han arbejder med sine afleveringer til hver træning, og det kan klart ses på banen. Fremragende!


Det sagt, så er Bale defensivt markant mere værd, når man spiller med 10 mand, end selvsamme Cristiano. 11 mod 11 havde jeg nok været mere kritisk omkring Bales indsats, men det er godt for holdet i en kamp som i går, at man har to kanter i Di Maria og særligt Bale, som arbejder begge veje. Det krydret med et fantastisk frisparksmål, så er Bales indsats godkendt - omend man selvfølgelig kunne have håbet på mere.

Illarras arbejdsindsats var formidabel i går. Det var en fornøjelse at følge ham, og ligesom resten af holdet, så virker han mere sikker, skarp og med langt større selvtillid end i starten.

Efterhånden er det eneste kritikpunkt det elendige midterforsvar. Hvordan folk kan tale om Pepe og Ramos som nogle af verdens bedste på positionen, det er mig en gåde. I går sætter Ramos sig tåbeligt i en situation, hvor han helt tåbeligt giver dommeren muligheden for at smide Ramos ud. Pepe står og snorkbobler med 1-1. Det er efterhånden vane, at de enten sover i 2-3 situationer pr. kamp eller tåbeligt stormer direkte og alt for aggressivt frem i modstanderne.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #7 af Siempre Madrid

BBB skrev: Hvordan kan Arbeloa kun få 4? Han var sikker på højre såvel som på venstre kanten, derudover var han offensivt farlig og slutteligt så han bare godt ud. Og han er rig. Han er helt sikkert også rig. Han har alt hvad Ronaldo har på sine gode dage, men Arbeloa var bare bedre defensivt.

Etta Cameron ville have givet Arbeloa "et stort femtal".

E:
Det var i øvrigt en god kamp, men derfor er der vel ingen grund til 3 nyheder med samme indhold? ;-)


Bare rolig, Lykke og jeg vil sætte os sammen og beslutte om, Anders skal med i Parken efter dette ;-)

Nej, der er naturligvis tale om en subjektiv vurdering og jeg hæfter mig ved, at vores allesammens Arbeloa var man of the match. Det gjorde det til en speciel aften. Grande Arbeloa!!!

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Lykke, BBB, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #8 af Dios
raul7=kongen skrev:

Det sagt, så er Bale defensivt markant mere værd, når man spiller med 10 mand, end selvsamme Cristiano. 11 mod 11 havde jeg nok været mere kritisk omkring Bales indsats, men det er godt for holdet i en kamp som i går, at man har to kanter i Di Maria og særligt Bale, som arbejder begge veje. Det krydret med et fantastisk frisparksmål, så er Bales indsats godkendt - omend man selvfølgelig kunne have håbet på mere.

Illarras arbejdsindsats var formidabel i går. Det var en fornøjelse at følge ham, og ligesom resten af holdet, så virker han mere sikker, skarp og med langt større selvtillid end i starten.

Efterhånden er det eneste kritikpunkt det elendige midterforsvar. Hvordan folk kan tale om Pepe og Ramos som nogle af verdens bedste på positionen, det er mig en gåde. I går sætter Ramos sig tåbeligt i en situation, hvor han helt tåbeligt giver dommeren muligheden for at smide Ramos ud. Pepe står og snorkbobler med 1-1. Det er efterhånden vane, at de enten sover i 2-3 situationer pr. kamp eller tåbeligt stormer direkte og alt for aggressivt frem i modstanderne.


Helt enig. Det er dejligt og have nogle kanter som hjælper til i defensiven, og specielt 10 mod 11, men ellers er han jo total anonym, selvom vi dominerede hele 2. halvleg. Di María er langt mere på bolden, og lader til og tage langt mere ansvar. Bale er stadig ny, og derfor er hans præstation da også godkendt, men som sagt, så forventer jeg meget mere af ham. Indtil videre i Real Madrid, så er mange af hans driblinger ikke lykkedes endnu, hvor han konstant bliver lukket ned, når han prøver og gå til baglinjen.

Havde faktisk helt glemt Pepé snork sov til målet, men ser vi bort fra hans fejl der, så spillede han igen solidt. Jeg er ikke fan af ham, men man må erkende han har været vores bedste midterforsvarer denne sæson. Ærgerligt der ikke er mere tiltro til Nacho, for hans ind hop igår var solidt, og han virkede ikke ramt af den manglende spilletid.

Fortsætter Ramos det nuværende niveau, så skal vi ud og sikre os en verdensklasse forsvarspiller til sommer. Som kan danne en fantastisk duo med Varane, som forhåbentlig snart kommer tilbage på sit højeste.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved Dios.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #9 af BBB

Siempre Madrid skrev:

BBB skrev: Hvordan kan Arbeloa kun få 4? Han var sikker på højre såvel som på venstre kanten, derudover var han offensivt farlig og slutteligt så han bare godt ud. Og han er rig. Han er helt sikkert også rig. Han har alt hvad Ronaldo har på sine gode dage, men Arbeloa var bare bedre defensivt.

Etta Cameron ville have givet Arbeloa "et stort femtal".


Bare rolig, Lykke og jeg vil sætte os sammen og beslutte om, Anders skal med i Parken efter dette ;-)


Tak! Alt jeg beder om, er lidt konsekvens for sådan en forræderisk bedømmelse af den kommende ballon d'or vinder.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 8 måneder siden #10 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Referat: Gruppevinder efter dag-og-nat-kamp
Jeg vil stille mig lidt uforstående overfor roserne til Illarra. Det er nok ikke rimeligt, men det hænger sammen med hans meget store indkøbspris. Min vurdering er, indtil videre, at vi har givet 30 mio. € for en god midtbanespiller uden nogen særlige spidskompetencer. Han er okay både med og uden bolden, men det er bare ikke nok til at spille for Real. Jeg håber dog stadig, at han kan overbevise mig om andet.

Men mit spørgsmål til jer Illarramendi-tilhængere er: Bliver han nogensinde pengene værd? og hvilke styrker er det, I har set i hans spil for os eller for Sociedad?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #11 af Fernando M.
Måske Sociedads elendige præstationer p.t. viser lidt om Illarras kvaliteter - de er jo helt væk og det er vist ikke, fordi de ligefrem mistede andre store stjerner før denne sæson.
Uanset man er Real Madrid kræver det altså lidt tilvænning med nye spillere. Det ser vi med Bale, Illarra og Isco og i øvrigt med Carvajal m.fl. - man kan ikke ignorere tyngdeloven og tro, at et helt nyt hold spiller sammen fra dag et. Jeg ved godt, at Real Madrid og tålmodighed hænger sammen som bøsser og fisser, men hvis klubben bare lærte en lille bitte smule tålmodighed ville meget være vundet.

(Men jeg kender det godt fra mig selv, da Benzema og Carlo A. ikke har verdens længste snor. I trænerens tilfælde er det jo nok urimeligt med under et halvt år på bagen. I Benzemas tilfælde skal han nok være glad for, at overliggerskudet på Camp Nou virkede til at kickstarte hans niveau og den snor, han ellers burde have brændt op).

Bortset fra det, så synes jeg altså, at Ramos' røde i aftes er mere film end udvisning - men til gengæld har han helt mistet sit tidligere høje niveau, og det er meget, meget kritisk, hvis han ikke snart genfinder det. Vi er på kort tid gået fra at have verdens klart bedste midterforsvarbesætning med Varane i superform, Ramos i form og Pepe som ærgerrig substitut og Albiol/Nacho i fjerde geled. Nu har vi en halvskadet Varane, en flagrende baby (Ramos), en flagrende baby i form (Pepe), og Nacho, som til gengæld virker upåvirket af det hele indtil videre.

Problemet med de to flagrende babyer er, at de altid er i overhængende kolikfare, så deres iltre temperamenter kan resultere i røde kort når som helst (selv om der blevet længere imellem udfaldene). Vi skal have Varane tilbage, og vi skal finde en kopi i samme kaliber.

Og hvor var det fedt at se Arbeloa i går - han er jo i spil til Balon d'Or nu!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #12 af Fernando M.
Her et begejstret referat, der ikke svælger i den meget kritiske og masochistiske tilgang, som præger vi fans af denne prægtige klub:

as.com/diarioas/2013/11/27/english/1385588567_464977.html

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum