Usynlig indsats på en grå onsdag

12 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

´Xátivas forsvar blev flere gange narret af den driblestærke Jesé, der leverede en hæderlig indsats denne onsdag.

 

Uden at imponere er Real Madrid videre til næste runde af den spanske pokalturnering. Det blev klart efter en let sejr på 2-0 hjemme mod Olímpic Xátiva.

 

Spillet var på ingen måde prangende, og det skyldes givetvist, at Carlo Ancelotti havde været rundhåndet med chancerne til flere af klubbens mindre profilerede navne. Jesé, Casemiro, Nacho, Morata og Illarra var alle med fra start, men ingen kan med rette argumentere for, at disse reserver spillede sig ret meget nærmere fast spilletid.

 

Enkelte lyspunkter var der dog at finde. Det krævede bare man ledte lidt.

 

Jesé viste i flere momenter, hvorfor han betegnes som klubbens måske største talent, blandt andet med et stort overblik i forbindelse med Illarras første scoring i Madrid-trøjen, der faldt efter lidt over et kvarters spil.

 

I den anden ende af spillepladsen var Nacho nok en gang en sikker skanse, og viste ligesom i Parken, at nok der stadig er lang vej til stjernestatus, men at potentialet til en stor fremtid bestemt er til stede.

 

Herudover var det skuffende, hvad man oplevede fra de unge navne, der slet og ret burde have vist mere sult, end tilfældet var. I hvert fald hvis de virkelig har ambitioner om at blive til noget hos den hvidblusede hovedstadsklub.

 

Casemiro var ingenlunde den spil-diktator, han burde være fra sin position midt på banen, mens Morata for Gud ved hvilken gang viste, at han mangler meget, før han på nogen tænkelig måde kan betegnes som en reel trussel mod Benzema i angriber-hierakiet. Dertil er de tekniske mangler alt for udtalte.

Udover sit mål var Illarra ikke særligt synlig på en alt for langsom madrilensk midtbane.

Mens de mere perifere navne var svigtende i deres præstationer, så var der mere swung over startopstillingens mere etablerede navne. Pepe var bundsolid og lukkede perfekt af defensivt, hvilket blot understregede portugiserens fine form, Isco var drilsk og nærgående i sin boldomgang og Arbeloas præstationer på backpladserne var nok en gang af ganske godkendt karakter.

 

Overordnet set var det dog en kamp, hvor madrilenerne på ingen måde blev presset, og hvor kampen efter Dí Mariás heldige gevinst i straffesparkslotteriet overgik til det, man bedst betegner som en afdæmpet affære.

 

Det rakte dog fint til videre avancement.

 

Sejren betyder, at Real Madrid i næste runde skal op mod Osasuna. Et hold, der ved tidligere lejligheder, senest lørdag aften, har drillet kongeklubben.

 

Kampfakta

Real Madrid – Olímpic Xátiva 2-0 (2-0)

1-0  Illarramendi (16. min.), 2-0 Dí María (28. min., str.)

Advarsler

Real Madrid: Casemiro, Carvajal, Pepe, Jesé
Xátiva: Alcázar

 

Dommer

Teixiera Vitienes

 

Real Madrid

Casillas – Arbeloa, Nacho, Pepe, Carvajal (77. min., Marcelo) – Illarramendi (58. min., Xabi Alonso), Casemiro, Jesé, Isco (70. min., Benzema), Dí María – Morata

Olímpic Xátiva

Francis – Peris, Pepín, Mendoza, Alcázar – Belda (85. min., Pallarés), Samu, Marenýa (63. min., Vaquera), Rifaterra, Denis – Franch (71. min., Mosquera)

 

Karakterer, Real Madrid

Casillas – 3

Arbeloa – 3

Nacho – 3

Pepe – 4

Carvajal – 3

Illarramendi – 3

Casemiro – 2

Jesé – 4

Isco – 4

Dí María – 3

Morata – 2

Xabi Alonso – 3

Benzema – 3

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #2 af madrid2000
Sikke en omgang lort vi blev budt. Slet ikke være at spille sin tid på denne lorte kamp.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #3 af BBB

Jesé viste i flere momenter, hvorfor han betegnes som klubbens måske største talent, blandt andet med et stort overblik i forbindelse med Illarras første scoring i Madrid-trøjen, der faldt efter lidt over et kvarters spil.


Alt er jo som man ser det, men det flotte ved første mål var vel reelt Dí Marías aflevering til Jesé.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, JimmyBroe, Raul7-2880

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #4 af pm
Besvaret af pm på emne Usynlig indsats på en grå onsdag
Bliver Benzema skadet får vi fandeme problemer. Morata bliver ved med at skuffe hver eneste gang, desværre.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #5 af Raul7-2880
Stille dag på kontoret.
Tror ikke at Morata får succes i Real. Han har ikke niveauet til kongeklubben - og får det nok aldrig. Sælg ham til sommer og køb en angriber der kan give Benzema konkurrence.

Off-topic: Casemiro har et STORT hoved!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #6 af raul7=kongen
Tyndt, kedeligt, en pligtsejr og noget vi har glemt om 14 dage.

Lad os få en sejr i weekenden, ingen skader og lidt ro til en juleferie. Det er vist tiltrængt hos mange.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #7 af JesperA
2 til Casemiro er lidt hårdt synes jeg, han havde jo nogenlunde styr på sine defensive pligter, og bidrog med nogle fine afleveringer og offensive indslag. Derimod synes jeg 4 til Jesé er skudt et stykke over målet, især når kampens oplevelse Isco får samme karakter. Han laver en fin assist, men udover det syntes jeg han var pinligt ringe. HVER gang han får bolden udfordrer han, og det er egentlig også fint nok, men ikke når der står 2 yderligere forsvarsspillere lige bagved. Umulige soloridt hver gang, som en cykelrytter der kører alene i udbrud, det er fuldstændig håbløst...

Dårlig kamp, men det der står skarpest i min erindring er de pinlige indsatser af Jesé og Morata. ØV!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #8 af Siempre Madrid
Så har man prøvet at falde i søvn til to Real Madrid-kampe.

Tak til Ancelotti og de såkaldte talenter!!!

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #9 af Doc.juego
Som JesperA sagde er jeg meget enig i at 2 er for hårdt til casemiro.
Casemiro spillede en fin defensiv kamp, og havde også nogle gode løb og afleveringer op mod banen, han fik et gult kort som måske skulle havde været undgået, men det er vel det eneste deciderede dårlige at sige om hans præstation? Men han får stadig samme karekter som Moratta, der spillede ret så ringe desværre.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Redondo
  • Gæst
  • Gæst
12 år 7 måneder siden #10 af Redondo
Besvaret af Redondo på emne Usynlig indsats på en grå onsdag
Jeg vil også være med på den negative bølge og lange ud efter det 2-tal Morata har fået i karakter. Det er 2 for meget. Han er elendig!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #11 af asp3200
Afsted med Morata på leje ophold og få Lewandowski eller anden topangriber til klubben.

Så kan casemiro også finde anden klub. Utroligt at de B-spillere ikke kan levere noget.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #12 af elle44
Jeg synes ikke det er fair at bedømme talenterne på sådan en kamp, intensiteten er simpelthen bare ikke hvor den plejer at være. Og jeg kan da ikke huske hvornår talenterne har gjort et dårligt indhop i de lidt mere intense kampe
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Real Madrid, JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum