AS: Real Madrid vil have Alberto Moreno

12 år 6 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Spanske AS føler sig ret sikre på, at Sevillas 21-årige venstreback, Alberto Moreno, er på vej til Real Madrid fra den kommende sæson.

Her skal han afløse Fabio Coentrao, som længe har haft mere end det ene ben ude af Madrid og den unge spanier regnes da også for det største back-talent i spansk fodbold i øjeblikket.

Der er dog flere interesserede klubber, idet også italienske Napoli holder et vågent øje med ham, men spilleren ønsker angiveligt at fortsætte sin karriere i spansk fodbold og kilder i Sevilla skal have fortalt AS, at man regner med, at han fortsætter karrieren i Real Madrid til næste år.

Og faktisk kunne Alberto Moreno være kommet til Real Madrid Castilla allerede i sidste sæson, hvor han var i kikkerten hos talentspejderne i Real Madrid, men i sidste ende vendte chefscout Paco de Gracia tommelen nedaf, idet han ikke mente at han havde niveauet til Real Madrid.

Siden har Alberto Morenos karriere taget et kvantespring og på blot otte måneder er han gået fra at være Segunda B-spiller til at få debut på det spanske landshold og hans frikøbs-klausul er nu på 30 millioner €.


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #2 af Raul7-2880
30 millioner € for en bænkevarmer, det et da rimeligt dyrt. Hellere bruge Nacho eller Arbeola som back-up...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 6 måneder siden #3 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne AS: Real Madrid vil have Alberto Moreno
Er der nogen, der kan komme med en analyse af ham? Jeg har personligt ikke rigtig set ham spille.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #4 af El_Juan
Meget gerne.

For det første, så er det en nødvendig investering, akkurat som Coentrão var det. 30 mio. € eller ej. Det var længe et problem for Real Madrid, at klubben ikke havde et ordentlig alternativ til Marcelo, som kunne bidrage med bare lidt af det samme som ham, især offensivt. Og især med det in mente, at Marcelo er en utrolig vigtig spiller for holdet, sådan i det hele taget. Derfor var det nødvendigt med Coentrão - selv til prisen - og trods den megen kritik, har Coentrão rent faktisk udfyldt den rolle ganske fint. Jeg er ikke selv den store tilhænger af Coentrão og mener ligeledes, at hans tid i Madrid er forbi, men flere omstændigheder spiller ind. Rent sportsligt har han dog - på et godkendt niveau - udfyldt den opgave, som han blev købt ind til at løse.

Med Coentrão på vej ud af døren er det et must, at man ikke træder et skridt tilbage til tiden uden en ordenligt afløser for Marcelo, om man så igen skal betale 30 mio. € for en spiller. Det er et nødvendigt onde. Så skulle man forhåbentligt gerne tjene lidt på et salg af Coentrão.

For det andet, så har Alberto Moreno alt det der skal til. Han har været den helt store åbenbaring i denne sæson. En af efterårets helt store profiler. Og helt fortjent er han allerede en del af landsholdet, hvor han har spillet to kampe og hvor det nu er Alba der skal slå ham af og ikke omvendt. Offensivt er han sublim og kan bringe meget af det, som Marcelo kommer med. Han er aggressiv, udfordrende og en god dribler. Han kan både spille back, wingback, venstre kant og wing. Defensivt skal han stadig bygge på, men han er trods alt også kun 21 år gammel og der er masser af plads til udvikling. Potentialet er der. Det kniber lidt med tacklingerne og duelspillet, men han er en klog spiller og en solid bolderobrer, trods alt.

Nacho eller Arbeloa er ganske enkelt ikke godt nok, som backup for Marcelo. Der skal noget mere til. Når Marcelo er væk mangler der en masse i den side af banen, men med Moreno på holdet kan han bringe lidt af det samme. Hvis Coentrão, vel at mærke som forventet, forlader Real Madrid til sommer, så er denne handel et must.
Sidste redigering: 12 år 6 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska, RasmusKring

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #5 af Raul7-2880
Men tror du at Alberto Moreno (stort talent) vil være tilfreds med at sidde på bænket det meste af tiden - faktisk størstedelen af HELE hans karriere hvis han og Marcelo (25 år) fortsætter i Real...?
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Steen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 6 måneder siden #6 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne AS: Real Madrid vil have Alberto Moreno
Tak, EL_Juan. Det var lige hvad jeg havde brug for.

Jeg er 100 procent enig med dig om, at Coentrao har udfyldt sin rolle, omend han aldrig har været prisen værd, så har han ikke været uden værdi for os.

Det lyder som om, at han er en kopi af Alba - en naturlig offensiv back med mangler i defensiven. Som Marcelo har vist, så kan den slags mangler udbedres med tiden. Det lyder som om, at han ville være god at få ind i truppen og rotationen - helst til en fornuftig pris selvfølgelig.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #7 af Siempre Madrid

Raul7-2880 skrev: Men tror du at Alberto Moreno (stort talent) vil være tilfreds med at sidde på bænket det meste af tiden - faktisk størstedelen af HELE hans karriere hvis han og Marcelo (25 år) fortsætter i Real...?


Første tanke: Er du forudindtaget?

Alene i den kommende sæson vil man let kunne forestille sig masser af kampe til Alberto Moreno, idet Marcelo formentlig kommer træt tilbage fra en lang VM-slutrunde og så gør det vel egentlig heller ikke noget, at spillerne fra nr. 12 til 25 er bragende dygtige?

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan, RasmusKring

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 6 måneder siden #8 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne AS: Real Madrid vil have Alberto Moreno
Helt enig, Siempre. Folk klager generelt meget over, at vi henter spillere ind til positioner, hvor der i forvejen er en god spiller. Men et rigtig godt hold har mere altså end 11 gode spillere!

Bænken skal være bred, når der er brug for den, og har man samtidig talentfulde spillere på bænken, så tager de måske deres chance og overtager pladser i startopstillingen. Den naturlige konkurrence er god og nødvendig i en topklub.
Sidste redigering: 12 år 6 måneder siden ved RasmusKring.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #9 af El_Juan

RasmusKring skrev: Jeg er 100 procent enig med dig om, at Coentrao har udfyldt sin rolle, omend han aldrig har været prisen værd, så har han ikke været uden værdi for os.


Jeg vil til hver en tid gøre det om igen og betale de 30 mio. € for ham, hvis det var mig, der sad med det ansvar. Jeg synes han har været pengene værd. Men det er markedet, der bestemmer prisen. Om end han mildt sagt ikke har haft en alt for heldig tilværelse i klubben, så har han trods alt udfyldt den rolle, som han blev hentet til for at udfylde. Og kan man sælge ham igen til i omegnen af 15-25 mio. €, så synes jeg det er ganske fint. Det er ikke fordi, han alligevel vil gå over i historiebøgerne. Det skulle da lige være for denne episode: www.theguardian.com/football/video/2013/...coentrao-squad-video ;-))


Raul7-2880 skrev: Men tror du at Alberto Moreno (stort talent) vil være tilfreds med at sidde på bænket det meste af tiden - faktisk størstedelen af HELE hans karriere hvis han og Marcelo (25 år) fortsætter i Real...?


Ganske. Forudindtaget.

Hvis han er ikke er tilfreds med det, så må han overbevise om, at han på sigt skal være førstevalg og arbejde for sagen i kamp og til træning. Simple as that. Det er i øvrigt et underligt spørgsmål og en tankegang jeg ikke kan følge. Kan du se ti år frem tiden - eller blot fem? Jeg forholder mig til her og nu, hvis og i så fald Coentrão forlader klubben. Og hvis Moreno skulle komme til. Jeg tror end ikke Moreno selv tænker på den måde. Så har han i hvert fald ikke noget at gøre i den branche han befinder sig i. Til gengæld tror jeg, at han med glæde nærmest selv ville betale, hvis han får muligheden for, at skifte til en af verdens største klubber. Han går velsagtens nærmere med en tanke og ambitioner om, at han skal ud og klø på og bevise sig selv på allerøverste hylde. Og ikke med en tanke om, hvor vidt han vil eller ikke vil være tilfreds med, at være bænket og være andetvalg eller ej hele sin karriere. I så fald må han skifte til Xativa i stedet.

For det andet. Mig bekendt har Arbeloa og Coentrão fået ganske fint med spilletid i den tid, hvor de har været i klubben sammen med Marcelo. Det skal ikke undre mig, hvis du var en af dem, der stillede det samme forudindtagede spørgsmål, da klubben hentede Coentrão. Til orientering, har Coentrão spillet 33 (20) og 30 (16) kampe i sine to første sæsoner i klubben (ligakampe i parentes). Godt nok blev meget af Marcelos 2012/13-sæson ødelagt og han spillede blot 19 (14) kampe i alt, mens Coentrão spillede 30 (16). Sjovt nok den sæson, hvor han spillede færrest kampe hidtil. I 2011/12 spillede Coentrão 33 (20) kampe, mens Marcelo spillede 44 (32). Mon ikke Moreno i en sæson, hvor der maksimalt kan spilles 60 kampe (eller 65, med diverse Super Cup- og klub-VM-kampe), vil være tilfreds med noget lignende? ;-)

Ligesom livet, er fodbold ikke statisk. Jeg kan ikke følge din tankegang. Sæt det lidt i perspektiv i stedet. Det er det samme - undskyld mig - mærkværdige spørgsmål og den samme mærkværdige retorik, der altid kommer med nye spillere, især helt unge talenter. Læs mit indlæg og min forklaring på, hvorfor et indkøb af Moreno (eller en lignende type) er et must. Jeg tror ikke noget i den retning, eftersom jeg ikke tænker så vidt.
Sidste redigering: 12 år 6 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #10 af Elkrimi
Vi står efterhånden i en favorabel position når det gælder kommende spanske kometer.
Kuldet med især Isco og Illarra er populært og vil helt sikkert også vægte højt, når Moreno skal vælge nye holdkammerater til sommer - forhåbentlig før VM, så prisen ikke går mod 30 mio euro.

15-20 mio euro for Moreno, med samme fortjeneste på Coentrao, ville være ideelt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 6 måneder siden #11 af El_Juan
Måske kunne det i øvrigt tænkes, at Denis Cheryshev kan bruges som "lokkemad" til at sænke prisen, bare en smule. Selv om det selvfølgelig først og fremmest handler om for ham, at komme ovenpå igen og spille. De har haft det med, at skole nogle ganske glimrende wingbacks i Sevilla, så måske kan de gøre det samme med Denis, der så kunne tage over efter Moreno. Bare en tanke.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 6 måneder siden #12 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne AS: Real Madrid vil have Alberto Moreno

El_Juan skrev: Jeg vil til hver en tid gøre det om igen og betale de 30 mio. € for ham, hvis det var mig, der sad med det ansvar. Jeg synes han har været pengene værd. Men det er markedet, der bestemmer prisen. Om end han mildt sagt ikke har haft en alt for heldig tilværelse i klubben, så har han trods alt udfyldt den rolle, som han blev hentet til for at udfylde. Og kan man sælge ham igen til i omegnen af 15-25 mio. €, så synes jeg det er ganske fint. Det er ikke fordi, han alligevel vil gå over i historiebøgerne. Det skulle da lige være for denne episode: www.theguardian.com/football/video/2013/...coentrao-squad-video ;-))


Set i bakspejlet ville jeg ikke gøre det igen, da prisen på 30 mio € blev betalt, fordi han skulle udfordre Marcelo på venstreback. Det har han aldrig rigtig formået på, selvom Marcelo har været ude med diverse skader. Men det her med at se tilbage på transfer kan man ikke bruge til ret meget. Coentrao er bare kun en gennemsnitlig, og dem betaler man ikke 30 mio € for. Vi skal i øvrigt være virkelig glade, hvis vi får 15 mio € for ham. Alt over det, vil jeg mene er urealistisk.

Uanset hvad, så lyder Moreno som en solid transfer. Jeg vil overveje at se en Sevilla kamp på et tidspunkt, så jeg kan se ham lidt an.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum