Finalen var 22 meter væk

12 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

To scoringer og et par halvfarlige afslutninger blev til for Cristiano Ronaldo.

 

Nogle gange skal der ikke meget til at eliminere spændingen i en fodboldkamp.

Denne tirsdag krævedes der blot to klodsede forseelser i eget felt og efterfølgende scoringer af Cristiano Ronaldo. Begge sad de samme sted i målet, begge affyret med samme hastighed og med samme sagesløse Aranzubia sprællende på stregen.

Nede 0-2 og med et i forvejen elendigt udgangspunkt stod Atlético Madrid uden noget, der bare mindede om et halmstrå at klamre sig til. Udover at de bolsjefarvede nu skulle score seks gange (!), så udgjordes hjemmeholdets udvalgte primært af reserver, der alle har det til fælles, at de i indeværende sæson har set mere til overtrækstøjet end til kampbolden.

Real Madrids generelle overlegenhed blev da også mere og mere udtalt som kampens minuttal voksede, og ved flere lejligheder lignede det mere afleveringsøvelser fra Valdebebas end det historisk hadske lokalopgør, der egentlig var tale om.

Der var grund til glæde på en aften, hvor Real Madrid havde taget en huskekage af de større med til hjemmeholdet.

 

Selvom Suaréz, Diego og Koke på Los Colchoneros’ centrale midtbane udførte sporadiske skinmanøvrer i bestræbelserne på at vinde midtbanen, så kom de lidt for ofte til kort overfor overlegne Illarra, Xabi Alonso og Modric. Alle tre madrilenere stod stærkt, og bidrog med lige dele tacklinger, angrebsskabende afleveringer og støtte i presspillet. En sand fornøjelse.

Glædeligt var det også at gense Raphaël Varane, om end naturligt rusten, men stadig med flere hæderlige indgreb og fornuftige pasninger frem i banen. Franskmanden bliver, såfremt han holder sig skadefri, unægtelig en uvurderlig brik i forårets afgørende kampe, hvor særligt Champions League og La Liga kommer til at trække store veksler på de hidtil foretrukne Sergio Ramos og Pepe.

Helt fremme kæmpede Isco en uvant kamp som ’falso nueve’, og det var tydeligt, at andaluseren ikke for alvor følte sig tryg i sin nye rolle. Det tjener dog Isco til ære, at han sled for lønnen og da også havde held med flere aktioner end vanligt – men derfra og til de bedrifter han udøvede i august, september er der meget, meget langt.

Også Gareth Bale har et stykke vej til topformen, og det var svært at få øje på mere end en håndfuld succesfulde aktioner fra waliseren, der ligesom førnævnte Varane stadig mangler at ramme et nogenlunde hæderligt præstationsniveau efter sin skadesperiode.

Med sejren er Real Madrid klar til finalen i Copa del Rey, hvor modstanderen bliver ærkerivalerne fra FC Barcelona. En kamp, der afvikles 19. april.

 

Atlético Madrid – Real Madrid 0-2 (0-2)

0-1  Cristiano Ronaldo (5. min., str.), 0-2 Cristiano Ronaldo (16. min., str.)

 

Atlético Madrid

Gule kort: Miranda

 

Real Madrid

Gule kort: Illarramendi, Arbeloa, Cristiano Ronaldo

 

Atlético Madrid

Aranzubia – Insúa, Miranda, Alderweireld, Manquillo (46. min., Juanfra) – Suárez, Koke – Rodríguez, Diego (46. min., Adrián), Sosa – Raúl García (61. min., Gabi)

 

Real Madrid

Casillas – Arbeloa, Ramos (46. min., Nacho), Varane, Carvajal – Modric (67. min., Casemiro), Xabi Alonso, Illarramendi – Cristiano Ronaldo (75. min., Jesé), Isco, Bale

 

Kampens spiller: Luka Modric

Kampens badebold: Gareth Bale

Kampens detalje: Casillas’ seneste rekord med flest kampe i Copa del Rey uden at indkassere mål

 

Dommer:

Unidano Mallenco

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #2 af Roesen7
Besvaret af Roesen7 på emne Finalen var 22 meter væk
Atletico Madrid deserves a high-five for that performance ;-)

No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • LaDecima
  • Gæst
  • Gæst
12 år 4 måneder siden #3 af LaDecima
Besvaret af LaDecima på emne Finalen var 22 meter væk
Var ikke klar over at La Real - Barca allerede var afviklet...

"Med sejren er Real Madrid klar til finalen i Copa del Rey, hvor modstanderen bliver ærkerivalerne fra FC Barcelona. En kamp, der afvikles 19. april."

Han hedder vidst også Undiano...unida no :)
Sidste redigering: 12 år 4 måneder siden ved LaDecima.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #4 af madrid2000
Besvaret af madrid2000 på emne Finalen var 22 meter væk
Dejligt at have Varane tilbage. Han spillede fornuftigt.

Bale var totalt væk. Jeg ved godt vi allerede er videre, men jeg så ham først i 89 min. Han var også totalt anonym i flere kampe før hans seneste skade. Jeg håber han lægger det væk.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #5 af M_linding
Besvaret af M_linding på emne Finalen var 22 meter væk

madrid2000 skrev: Dejligt at have Varane tilbage. Han spillede fornuftigt.

Bale var totalt væk. Jeg ved godt vi allerede er videre, men jeg så ham først i 89 min. Han var også totalt anonym i flere kampe før hans seneste skade. Jeg håber han lægger det væk.


Det er totalt meningsløst, at bedømme Bale på denne kamp. Han skaffede os målet til 2-0, og skulle derefter bare holde sig frisk og fri fra skader. Det samme kan man i øvrigt også sige om resten af spillerne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Fa97
  • Gæst
  • Gæst
12 år 4 måneder siden #6 af Fa97
Besvaret af Fa97 på emne Finalen var 22 meter væk
Cristiano Ronaldo blev ramt af en lighter;

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #7 af Real Madrid 7

Fa97 skrev: Cristiano Ronaldo blev ramt af en lighter;


Hvem fanden vil kaste en lighter! Seriøst er det fans som kaster så da noget først er det marcelo og nu Ronaldo.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 4 måneder siden #8 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Finalen var 22 meter væk
Jeg så desværre ikke kampen i dag. Er der nogen, der vil komme med et par kommentarer til midtbanekonstellationen Illarra, Modric og Alonso?

Den konstellation kunne være oplagt i forårets hårde kampe i CL og imod Barca, hvor vi har brug for mere tyngde på midten, end Di Maria tilbyder.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #9 af Steen
Besvaret af Steen på emne Finalen var 22 meter væk
Er der en der kan forklare mig, hvorfor Ronaldo og ikke Bale bliver skiftet ud? Ronaldo er helt frisk, og skal heller ikke spille i weekenden?

Modric kampens spiller? Hvorfor? Han holdte gang i spillet, men det var sgu ikke en MOTM kamp fra hans side af. Han så ret træt ud. Jeg vil hellere give den til Ramos, som forsvarede helt perfekt. Bale gjorde det fint, ham og Carvajal har efterhånden lært hinanden godt at kende, de kombinere fint sammen. Badebolden ville jeg give til Casillas, og ikke Bale. Kan han ikke finde ud af at gribe en bold?

Klar til finalen!
Følgende bruger(e) sagde tak: Holm90

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #10 af Doc.juego
Besvaret af Doc.juego på emne Finalen var 22 meter væk

Steen skrev: Er der en der kan forklare mig, hvorfor Ronaldo og ikke Bale bliver skiftet ud? Ronaldo er helt frisk, og skal heller ikke spille i weekenden?

Modric kampens spiller? Hvorfor? Han holdte gang i spillet, men det var sgu ikke en MOTM kamp fra hans side af. Han så ret træt ud. Jeg vil hellere give den til Ramos, som forsvarede helt perfekt. Bale gjorde det fint, ham og Carvajal har efterhånden lært hinanden godt at kende, de kombinere fint sammen. Badebolden ville jeg give til Casillas, og ikke Bale. Kan han ikke finde ud af at gribe en bold?

Klar til finalen!


Ronaldo fik et gult kort, så jeg tror ikke Ancelotti ville risikere at han skulle få det gule nr. 2 og være ude af finalen.
Badebold til casillas? han stod da hæderligt, han lukkede ikke mål ind, og han var på alt hvad han skulle være på.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, madrid2000, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #11 af Dios
Besvaret af Dios på emne Finalen var 22 meter væk

RasmusKring skrev: Jeg så desværre ikke kampen i dag. Er der nogen, der vil komme med et par kommentarer til midtbanekonstellationen Illarra, Modric og Alonso?

Den konstellation kunne være oplagt i forårets hårde kampe i CL og imod Barca, hvor vi har brug for mere tyngde på midten, end Di Maria tilbyder.


Sammen gjorde de det fint idag, men individuelt gjorde de det ikke specielt godt. Alonso var decideret dårlig med utrolig mange fejlafleveringer, og havde 2 virkelige farlige fejlafleveringer som bagerste mand som var ved at koste. Modric virkede træt, men gjorde hvad han skulle og holdte hele tiden bolden kørende, men langtfra ligeså dominerende som vi indtil videre har set ham.
Illarra gjorde det også udmærket, men man kunne godt forvente lidt mere fra hans side af, men overordnet set gjorde han det helt fint, og var hele tiden nede og hjælpe Alonso, men samtidig tog han også et par fine ture op af banen, og havde specielt en aflevering til Ronaldo, som han var ved at omsætte til mål.

At. Madrid var dårlige igår, men det er klart denne formation jeg håber på imod bedre mandskaber som du også er inde på.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, M_linding, rezamadridista, RasmusKring

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 4 måneder siden #12 af Dahl
Besvaret af Dahl på emne Finalen var 22 meter væk
Spilles finalen over to kampe, eller bare en. Og hvor spilles finalen (hvis det kun er en kamp) ?

No worries!!!!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum