Optakt: Almería et springbræt mod El Clásico

12 år 3 måneder siden #1 af Daniel

Champions League-lodtrækningen fandt tidligere på dagen sted i Nyon - UEFAs hovedsæde; Real Madrid kan se frem til to drabelige dueller mod madrilenernes europæiske ærkerival, tyske Bayern München. Det skal naturligvis ikke influere Ancelottis tropper mod Francisco Rodríguez’ ditto, der ikke har høstet point på fremmed græs i umenneskelig tid. Kampens agenda er ikke en doktorgrad i atomfysisk nødvendig: Tre point, godt spil og dermed vital selvtillid i stængerne inden onsdagens Copa del Rey-finale mod Barcelona.

Real Madrid befinder sig i skrivende stund i en spillemæssig deroute, hvor kampen mod Dortumd på Signal Iduna Park i tirsdags bedst eksemplificerede dette; der var hverken bid i tacklingerne, vilje i kampens defensive tilbageløb eller tro på egen evne på banens sidste tredjedel i dette vigtige returopgør. Der skal selvfølgelig andre boller på aftenssuppen hvis Real Madrid agter at triumfere mod Almería, trods andalusiernes skrækkelige udebaneform i indeværende sæson. Dortmund-kampen er om noget et vidnesbyrd om, at ingen opgaver er lette, alle opgaver skal varetages med professionalisme.

Ancelottis udvalgte kan derfor – formentlig – se frem til et afventende publikum på Santiago Bernabéu, der tørster efter at se deres helte revanchere midtugens blamage ved at mose Almería fra første fløjt – Madrid skal være et ubehageligt besøg.

Der kommer til at være et stort fokus på Real Madrids offensive formåen, hvor Ronaldo for anden kamp i streg ikke er at finde blandt Ancelottis elleve foretrukne pga. en drilsk muskelskade, der endvidere truer med at holde ham helt ude af onsdagens vigtige pokalfinale og første Champions League-semifinale ditto. Stor bet for Real Madrid, men stort hold overkommer stort tab og det er akkurat, hvad Ramos og co. skal ud at bevise mod Almería.

Foruden Real Madrids utallige skader her i sæsonens absolut afgørende fase, spekulerer spansk presse også i, at Ancelotti vælger at spare Pepe, som nok trænger til et lille hvil oven på midtugens personlige bombardement i Dortmund, ligesom Carvajal og Alonso heller ikke står til italieneres rådighed pga. karantæne.

Real Madrids forventede startopstilling: Diego López; Nacho, Varane, Ramos, Coentrão; Modric, Illarramendi, Di María; Isco, Bale, Benzema.

Kampens dommer, Juan Martinéz Munuera, fløjter dette lille springbræt af en herlighed i gang i morgen klokken 22 dansk tid. Kampen vises endvidere på 6’eren, som fremgår af madridista.dk’s tv-oversigt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #2 af anes
Ancelotti må virkelig have slugt søm når han starter med Illarra igen! Hvilken kamp så han i tirsdags?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #3 af Jaken

anes skrev: Ancelotti må virkelig have slugt søm når han starter med Illarra igen! Hvilken kamp så han i tirsdags?


Skal vi vurdere noget som helst på den baggrund alene, kan vi lige så vel begynde at pakke Gareth Bales kufferter og sende ham tilbage til London...

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Dios, andreashn, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #4 af anes
Jeg ved ikke hvad du forventer af Bale jeg synes han har gjort det godt generelt over hele sæsonen. Både 15+ mål og assist er da godkendt, jeg har længe forsvaret Illarra men jeg kan ikke se hvordan man kan starte med ham foran, Casemiro og Isco på midten. Ved godt Isco spillet kant i dag
Sidste redigering: 12 år 3 måneder siden ved anes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #5 af Daniel
Jeg forventer, at Bale præsterer tæt på Ronaldos normale niveau i portugiserens fravær. Ja, faktisk i alle kampe. Det købte Real Madrid ham til.

Jeg er dog enig i, at Bale overordnet har vist sig som et godt indkøb, men i de helt store kampe skal waliseren simpelthen performe bedre!
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #6 af Steen
Nu misser Di Maria også kampen ?!?! Hvad fanden sker der? Jeg håber godt nok ikke det er noget slemt...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #7 af Daniel

Steen skrev: Nu misser Di Maria også kampen ?!?! Hvad fanden sker der? Jeg håber godt nok ikke det er noget slemt...


Det er altså ved at være en farce!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #8 af Siempre Madrid
Er det ikke ren vi-sparer-spillere-til-på-onsdag?

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #9 af Steen
Ooooog nu ser det så ud til at han alligevel starter inde.. Hmm....

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #10 af Steen
Og tak for det! Han har været vores klart bedste spiller.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #11 af Dios
Og alligevel er der nogle som mener Illarramendi ikke kan aflevere frem i banen! Han har været sikkerheden selv, og er god til at komme i uventet løb fra hans position af. Hvor er det godt han blev signet!

Kom nu forhelvede Bale! Vis nu noget kvalitet. 2 lækre afleveringer til Bale af Benzema som desværre ikke ender ud i mål, men savner lidt noget egoisme i Benzema's spil nu når Ronaldo ikke er med.

Kom så med det 2-0 mål, så vi kan skifte Benzema, Bale og Di María ud :)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, JimmyBroe, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 3 måneder siden #12 af Steen
Der er gået 8 måneder nu, og jeg har endnu ikke set en enkelt lang diagonal aflevering fra Illarra, selvom han har haft muligheden for det flere gange. Han er urolig på bolden, og aner ikke hvad han skal gøre når han bliver bare en smule presset. Han må meget gerne stoppe med at lave de der klamme afleveringer helt ned til Diego Lopez, det har vi set ham gøre utallige gange i denne sæson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum