Referat: Cristiano Ronaldo holdt liv i mesterskabshåbet

11 år 1 måned siden #1 af raul7=kongen
En fantastisk præstation af vores portugisiske superstjerne.

På en aften som startede med et dårligt frispark over mål og et par uskarpe træk, endte Real Madrid og i særdeleshed Cristiano Ronaldo som vindere. Således kan man kun have beundring til overs for portugiseren, efter tre aktioner dybt inde i straffesparksfeltet, som vil få selv Ruud van Nistelrooy til at bøje sig i støvet.

Kampen blev dog indledt med Sevilla i et vanligt angreb på modstandernes mål, men defensiven klarede sagerne, selv efter Marcelos håbløse forsøg på at trække Bacca offside. Efterhånden åd Carlo Ancelottis sortklædte drenge sig dog ind i kampen og det blev et mere lige opgør.

I det 36. og 37. minut stod der Cristiano Ronaldo på alle overskrifter. Således brillerede portugiseren først med et fænomenalt hovedstød efter Iscos indlæg, inden portugiseren minuttet efter igen fandt netmaskerne med en lang tå, på en bold James og Chicharito fik prikket dybt ind i Sevillas felt. Et par aktioner som i al tydelighed viste, hvor vigtig Cristiano Ronaldo er for Real Madrid.

Inden pausen Sergio Ramos dog dummet sig i en sådan grad, at det nærmest gjorde helt ondt. I halvlegens sidste minut begik Ramos et tåbeligt straffespark, Bacca omsatte stensikkert og dermed levede kampen endnu. I anden halvleg viste portugiseren sig endnu engang i feltet, da han på forunderlig vis med hovedet drejede indskiftede Gareth Bales indlæg i kassen. €200 mio. fodbold i verdensklasse.

Herefter burde kampen være lukket, men med forsvarsfejl af Marcelo på så lavt et niveau, at han ikke ville blive benyttet som back på et tømmermandsramt Serie 6-hold i morgen, blev Sevilla endnu engang lukket ind i opgøret. Iborra udnyttede kynisk og dermed lugtede det af et langt sidste kvarter.

Heldigvis var Iker Casillas på plads, når Marcelo igen fejlede eller forsvaret generelt kom under for hårdt pres. Hvis San Iker kan holde dette niveau resten af sæsonen, er der måske fortsat håb for den ellers tidligere verdensklassemålmand og Real Madrid.

Generelt må man blot sige, at det blev præcis ligeså svært som ventet, men takket være hårdt slid, et par klasseredninger og en portugiser med målnæse, så lever mesterskabet lidt endnu. Næste udfordring er tirsdag, når de nykårede italienske mestre skal overvindes i Champions League.

Kampfakta

Sevilla 2-3(1-2) Real Madrid
0-1: Cristiano Ronaldo (36')
0-2: Cristiano Ronaldo (37')
1-2: Bacca (45')
1-3: Cristiano Ronaldo (69')
2-3: Iborra (79')

Gule kort:
Reyes, Tremoulinas, Carrico, Vidal (Sevilla)
Ramos, Carvajal (Real Madrid)

Røde kort:
Ingen (Sevilla)
Ingen(Real Madrid)

Dommer: Jose Luis Gonzalez Gonzalez

Sevillas hold: Rico; Diogo(70' Suarez), Carrico, Kolodziejczak, Tremoulinas; Vidal, Krychowiak(77' Iborra), Mbia, Banega, Reyes; Bacca(77, Gameiro)
Real Madrids hold: Casillas; Carvajal, Varane, Pepe, Marcelo(88, Arbeloa); James, Ramos, Kroos, Isco(84, Illarra); Chicharito(66, Bale), Cristiano Ronaldo

Kampens spiller: Cristiano Ronaldo. Kan vi lukke den debat om manglende mål i vigtige kampe?
Kampens badebold: Marcelo, en omvandrende katastrofe defensivt.
Kampens detalje: Chicharitos bøn før kampstart. Opsummerede glimrende, hvordan madridistas verden over havde det inden kampstart!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #2 af madrid2000
Hvad er det for en tam overskrift for sådan en fantastisk kamp?
Hvad med " Magiske Ronaldo sikrer sejren på Sánchez Pizjuán?"
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, MadridistaPorVida, Kroos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #3 af raul7=kongen

madrid2000 skrev: Hvad er det for en tam overskrift for sådan en fantastisk kamp?
Hvad med " Magiske Ronaldo sikrer sejren på Sánchez Pizjuán?"


Det skal sgu ikke hedde sig, at vi ikke lytter til vores brugere! Klik du forbi forsiden og nyd overskriften ;)
Sidste redigering: 11 år 1 måned siden ved raul7=kongen.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, madrid2000, FranciscoISCO, zigriaosmani, Fondo_Sur, Kroos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #4 af madrid2000
Følgende bruger(e) sagde tak: raul7=kongen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #5 af Kassow-Rossing
Hvor er det stærkt !! :D

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #6 af zigriaosmani
Drenge! GUTTER! SÅ vi det?? Bale havde det hele? En af hans bedste præstationer, selvom det kun var i så kort tid. Kæft jeg håber han præster fra nu af og lukker munden helt på nogen ;)

Så er der nogen der kan sige hvad de vil om Ronaldo, men i dag redder han altså os :)

God sejr og videre til næste vigtig kamp!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Johnson
  • Gæst
  • Gæst
11 år 1 måned siden #7 af Johnson
Man kan kun være enig med Butragueño: "Somos el Real Madrid y nunca nos rendimos"

Real Madrid giver aldrig op og det viste holdet idag

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #8 af Real Madrid
Så tangerede Ronaldo også Saeta rubia (305 mål), og er nu kun 18 mål fra Raúl! Gætter på han har rekorden for sig selv i løbet af septemper

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • rene
  • Gæst
  • Gæst
11 år 1 måned siden #9 af rene

Real Madrid skrev: Så tangerede Ronaldo også Saeta rubia (305 mål), og er nu kun 18 mål fra Raúl! Gætter på han har rekorden for sig selv i løbet af septemper


nope, don alfredo scorede 307 mål, så cristiano mangler 2 mål for at tangere ham, men fuldstændig et absurd målgennemsnit den mand har

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #10 af SR4
25 hattricks!

Hvor jeg håber Messi fortsat præsterer højt niveau, for det er det eneste der kan få Ronaldo til at holde et dobbelt så godt niveau :D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #11 af safari

SR4 skrev: 25 hattricks!

Hvor jeg håber Messi fortsat præsterer højt niveau, for det er det eneste der kan få Ronaldo til at holde et dobbelt så godt niveau :D


Mon han ikke lige skal have et topniveau der er i nærheden af Messis først ;)

Barcelona fan :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 1 måned siden #12 af raul7=kongen

safari skrev:

SR4 skrev: 25 hattricks!

Hvor jeg håber Messi fortsat præsterer højt niveau, for det er det eneste der kan få Ronaldo til at holde et dobbelt så godt niveau :D


Mon han ikke lige skal have et topniveau der er i nærheden af Messis først ;)


Vi er altid åbne overfor Barca-fans herinde, men de skal i den grad bidrage med viden og intelligens til debatterne - ellers kører det alt for hurtigt af sporet. Overvej det til dine fremtidige indlæg, tak.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, SR4, Pelle

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum