Madridista.dk mener: "Som et plaster på et skudsår

I går fyrede Perez endnu en træner. Hvornår mon det sker igen?

Lad det være sagt med det samme. Rafa Benítez’ resultater berettigede ikke umiddelbart til et fortsat virke som cheftræner for historiens største fodboldklub, hvorfor gårsdagens fyring af madrileneren naturligvis sagtens kan forsvares.

Alligevel sidder jeg tilbage med en bittersød følelse af, at den kære Rafa aldrig fik en reel chance for at bevise sine ubestridelige kvaliteter i Real Madrid. Allerede fra før selve ansættelsen af Benítez kørte de første kampagner mod ham, og med de skuffende resultater i løbet af sæsonens første halvdel drønede medie-hysteriet derudaf med opskruet tempo. Og det var på trods af, at Florentino Perez trods alt ansatte verdens bedste træner i sommerferien.

Mandag aften medbragte så det knæfald, som fans og fremtrædende journalister har skreget på længe: Benítez’ fyring. Tillykke med det.

Men for hvad?

En uprøvet træner, der har leveret i bedste fald acceptable resultater med et hold i den tredjebedste spanske række. Et niveau, der vel så nogenlunde svarer til den tunge halvdel af den danske Superliga. Bevares Zidane er klubmand, var assistent under Ancelotti, og nyder respekt i truppen.

(Selvsamme respekt som Benítez i øvrigt aldrig opnåede – måske bedst af alt illustreret ved Cristiano Ronaldos beslutning om at medbringe Ancelotti til præsentationen af portugiserens film, der fik premiere i efteråret).

Zidane kan meget vel fejle grusomt. Nuvel La Liga bliver en gratis omgang for franskmanden – den synes allerede langt væk – ikke på grund af Benítez’ manglende evner, men grundet urimeligt mange skader og en nærmest uforklarlig uskarphed foran målet i flere situationer.

Nu har man så fået ”en af de største figurer i fodboldhistorien”, der ”ved hvor svær denne bænk er”. Nuvel. Det kan sagtens passe, men hvor lang snor skal Zidane have, hvis resultaterne ikke flasker sig? Vel ikke længere end Benítez fik?

Men hvor Benítez var dømt på forhånd, så kan Zidane omvendt være båret frem af en alo effect, hvor han qua sine præstationer på banen og sin særlige plads i klubbens historie får flere chancer.

Vi håber naturligvis alle, at Zidane gør det godt, men at han skulle være en bedre træner end Ancelotti, Benítez, Luxemburgo, Pellegrini eller Juande Ramos er efter min bedste overbevisning decideret tåbeligt at forestille sig. Erfaringen er ikke eksisterende og så snart, han bliver presset taktisk i de store opgør, frygter jeg inderligt, at han kommer til kort.

Upåagtet, hvem der bliver fyret næste gang, så står der stadig den upåtalte, afklædte elefant tilbage i soveværelset: Perez´ mangel på rettidig omhu.

For Real Madrid er blevet en klub, hvor kontinuiteten henover de senere år er draget bort. Ancelotti leverede trods alt to fine år i Madrid, men blev fyret for ikke at levere en titel i sin anden sæson. Benítez fik et halvt år med verdens mest komplicerede trup og blev hårdt bedømt for dette. Lopez Caro, Luxemburgo, Schuster, Pellegrini blev ligeledes straffet for Florentinos manglende tålmodig.

Til tider er det let at grine af Palermos udfarende præsident Zamparini eller nu afdøde Atlético Madrid overhoved Jesús Gil, men jeg har ærlig talt svært ved at se den store forskel på de to og så vores egen klubpræsident.

For i stedet for at fyre trænere, når resultaterne udebliver efter blot seks måneder, så ville det klæde Perez, at man fokuserende på at få de omkringliggende rammer på plads. Hvor er fokus på den lægelige sektor, der sejler som en fuld russer (muskelskader anyone?), hvor er sportsdirektøren, der i samråd med træneren forestår spillerindkøb med fokus på sportslig mere end merkantil succes, og hvor er hele opgøret med de spillere, der føler sig hævet over klubben?

Før de bevares, svære, men absolut nødvendige opgør tages, så kan man ansætte Molowny, Muñoz eller Francisco Bru, og indse det faktum, at ingen træner kan agere i et så sygt miljø, som det Florentino Perez har fået skabt, og før ’presi’
enten selv tager opgøret med disse ting, eller forlader posten og lader en mere visionær præsident komme til fadet, så vil vi fortsat være mindst et par point efter de bedste i verden.

Acceptabelt er det ikke for klubbens selvforståelse, men helt, helt naturligt omstændighederne taget i betragtning.

/Oscar Gomez Svendsen

(Ovenstående er udtryk for skribentens holdning)