Bedømmelse af truppen mod Betis
- rene
- Gæst
-
asp3200 skrev: Men er vi ikke også bare nået dertil at manden skal skydes afsted til sommer. Han dummer sig jo tit og hans niveau og generelle form og gejst er jo dalet kraftigt i de sidste mange måneder.
Læg så alderen oveni og få et okay beløb til sommer for ham så er alle vel glade.
Jeg er også efterhånden fortaler for et salg af Ronaldo, han bidrager simpelthen bare ikke med noget mere, synes det skræmmende så hurtigt han er dalet i niveau i forhold til sidste sæson, men man må så bare også anerkende, at manden jo også har været på toppen i næsten hele hans karriere, han har haft en fantastisk karriere, uden tvivl et af de bedste spillere gennem tiderne, eneste JEG synes han mangler er nogle flere titler med hans klubhold, han har desværre ikke vundet halt så meget som hans fantastiske karriere endelig beretiger til.
Men håber sådan ledelsen tager sig sammen og får skudt ham afsted til USA eller sådan noget til sommer, vi har brug for nyt blod til holdet, han har ydet sin værnepligt for klubben de sidste 7 år, som har gjort ham til en af klubbens allerstørste spilere nogensinde, håber også han får sin velfortjente testimonial kamp til sommer, som han fortjener.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Èt helt essentiel element manglende under hele kampen mod Betis.... nemlig fart. Det er helt tydeligt, hvad Bale i topform kan bringe/bringer til Real Madrids spil. Der er noget mere uforudsigelighed at forholde sig til for modstanderen, når Bale tæsker rundt på grønsværen, som åbner for mere plads til Real Madrids andre offensive spillere.
Og lige en generel ros til Carvajal, Isco og Benzema:
1. Carvajal er blandt verdens fem bedste højrebacks. Han skal ALDRIG starte ude på bekostning af Danilo, som end ikke har evnerne til et tophold i kazakhstansk fodbold.
2. Isco spiller blændende for tiden, og har været helt outstanding i Zidanes tre første kampe som chef. Nu har jeg ikke selv smidt bedømmelser på spillerne, men han er min MoM. Han er tilbage!
3. Franskmanden overstråler Ronaldo og er allestedsværende i offensiven. Væk med portugiseren og sats på fransk og walisisk fremadrettet.
Det er noget lort med transferkarantænen, med mindre den bliver omstødt eller lignende, da der er noget "sygdom" i truppen. Danilo er slet ikke god nok til fodbold på dette krævende niveau. Ronaldo er ikke længere Balon d'Or-kandidat, hvorfor jeg har mine store tvivl omkring portugiseren. Han har ingen speed længere (Joaquín var jo hurtigere - come on!), endvidere scorer han heller ikke sine 70 %-chancer længere, hvorfor han mister meget han sin fordoms glans. James passer ikke til Zidanes fodbold. Det er tydeligt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Hvordan kom du frem til den konklusion :) James passer ikke ind nogle steder i den pinlige form han er i, men jeg kan da sagtens se James få stor succes under Zidane.
Jeg skal overhovedet ikke tage noget fra Bale, men han mangler stadig at bevise mig om, at han rent faktisk kan være alle overlegne, hvis modstanderne ikke spiller så naivt til som både Depor og Gijon gjorde. Godt nok synes jeg Bordingaard var en kæmpe klaphat at høre på under Gijon kampen, men han havde alligevel en pointe i, at Gijon nok bar en del, hvis ikke meget af skylden til Real Madrid's flotte angrebsspil.
Real Madrid vil 9 ud af 10 gange slå hold som spillede som Depor, Gijon og Betis. Jeg er bare stadig bekymret på Bale's vegne imod hold som At. Madrid, Sevilla, Valencia, Juve etc.. Altså gode hold, som kan stå kompakt, men stadig true den anden vej.
Og det er jo stadig der Bale mangler at bevise sit værd. Jeg ved ikke om Bale havde ændret kampen imod Betis, da hele holdet synes værende meget usikkert ift. de 2 foregående kampe, men han var dog klart savnet.
Jeg er dog enig i alt andet. Er bare lidt nysgerrig over at hører, hvorfor du mener James ikke passer ind i Zidane's system :)
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Danilo: Jeg har det meget specielt med ham. Normalt når man er skuffet over nyindkøb, så er det tit fordi de bare ikke rammer de helt flotte præstationer eller er lidt nervøse. Med Danilo føler jeg simpelthen bare, at han er decideret langt under det niveau, der forventes. Det er alt fra hans vendinger til hans afleveringer, der slet ikke står mål med det, jeg forventer i Real Madrid. At han så laver fem indlæg – helt upresset – der alle ender i fodhøjde i feltet, gør så bare, at jeg er sekunder fra at tyre fjernbetjeningen ind i væggen.
Modric: Nu fik jeg ikke selv udfyldt bedømmelserne herinde, men han stod for en klar 5’er i mine øjne. Hold nu op. Det er virkelig blevet tydeligt, hvordan han tager taktstokken på holdet, når der er brug for det. Når han spiller, som han gjorde i søndags, så er han for mig verdens bedste midtbanespiller. Hans afleveringer er fantastiske (både korte og lange), men så har han også bare den cocktail af en god balance og habil acceleration på de første to meter, der gør, at han, når der er plads, kan åbne spillet ved at sætte en mand. Når han oveni disse kvaliteter hele tiden gør sig spilbar og bare konstant træffer de rigtige beslutninger, så er han jo HOLDET.
Kroos: Jeg var forelsket i Kroos sidste sæson. Han kom ind på et hold, der manglede en klassisk spilfordeler, der både kunne excellere i de korte pasninger og lange dybe afleveringer. Jeg tror dårligt, at han lagde én fejlaflevering i sit første halve år, mens han løb frem og tilbage og gjorde sig spilbar og fordelte bolden rundt. I år er historien dog en anden. Ét er, at han er blevet lidt mere ukoncentreret, men jeg synes også, at Modric har udviklet sig til en langt bedre pasningsspiller, der fordeler bolden godt rundt. Det gør desværre, at Kroos’ eksistensberettigelse svinder lidt ud. Altså i den forstand, at hvis Kroos absolutte kernekompetence i mindre grad overtages af en anden spiller på holdet, er det så nødvendigt at have ham på holdet? Kan man så ikke få en mere fysisk spiller ind? Og så ét kæmpe kritikpunkt i fra i søndags: Det er en kæmpe fadæse, at han lagde afleveringen til Benzema BAG ham, så han blev nødt til at bruge hælen til at afslutte. Det var en absolut gratis mål, hvis vores bedste pasningsspiller kunne ramme enten Benzema eller Ronaldo på tre meters afstand, men næ nej.
Isco: En bruger har i sine bedømmelser skrevet, at Isco har ’øjne’ i nakken’. Jeg kunne ikke finde på en bedre metafor. Jeg har tit været efter ham, men der skal roses, når tiden er inde til det. Isco spillede fantastisk i søndags, og han var faktisk ekstremt stærk mand til mand. Jeg synes at kunne observere, at han måske har arbejdet lidt mere på sin acceleration/hurtighed, for han tog nogle løbedueller, som han ikke tidligere har taget. Hvis han får bygget bare lidt af det på sit spil, så kan han blive uhyre god. Den måde, hvorpå han glider forbi modstanderne (lidt som Modric), er fremragende i kampe, hvor et lukket forsvar skal åbnes. Jeg har lidt den samme følelse, når han bevæger sig ind i det små rum, som med Modric: Man tænker ’åh nej, nu mister de den’, men nej – de har fandme et vildt overblik.
Ronaldo: Det kan næsten ikke undgås at knytte en kommentar til hans præstation. Jeg vil ikke gå i dybden, men blot sige, at han absolut ikke tilføjer noget til holdet, andet end de mål, som han nogle gange scorer. Sørgeligst er det, når han prøver at deltage i småspil med hæl og tå; der failer han satanedeme.
Bale: Bale fortjener en smøre efter fraværet af ham i søndags. Jeg må nemlig krybe til korset og meddele, at jeg er blevet dybt betaget af ham igen. Jeg tror blot, at jeg har måtte erkende, at han ikke bliver nogen Isco i de små rum, og at det ikke er ham, der dribler hele modstander holdet. I stedet må jeg rette blikket mod nogle af hans spidskompetencer: Han har pludselig fået bygget et fantastisk hovedspil på sit repertoire. Han er lynhurtig. Han er en god afslutter. Og så den, som jeg faktisk ikke havde tænkt meget over før: Han er en vanvittig pasningsspiller. Denne spidskompetence vil overraske mange af jer, men det skal ikke forstås som Kroos/Modric, men i stedet de afgørende afleveringer. Det er virkelig tit, at den afgørende aflevering inde i feltet fra Bale ligger perfekt. Det kan virke ’nemt’ at ramme Ronaldo inde mit i feltet med en hånd lav aflevering, når han løber 20 cm foran en forsvarsspiller, men den skal altså ligge milimeterpræcist, og det gør den mere eller mindre hver gang med Bale. Dertil har han nogle vanvittige indlæg. Om det er et indlæg med højre ben eller et lille chip ind til Ronaldo, så har han altså nogle gyldne fødder, der kan servicere. Jeg tror aldrig, at Bale bliver en målmaskine som Ronaldo, men hvis Ronaldo en dag hopper afsted, og Bale bliver ’kaptajn’ på holdet med alt hvad det indebærer (straffeskytte, alle frispark, fri rolle), så tror jeg altså, at han kan blive en stor målscorer med minimum 30 mål i støvlerne. Jeg vil så gerne have, at man satser på ham.
Benzema: Det gør mig så ondt, at han er så undervurderet uden for disse rammer. Han er ikke den typiske angriber, men hans teknik, små afleveringer og fysik er helt vanvittig. Han laver virkelig få fejl og taber virkelig sjældent bolden.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Han virker IMO for langsom til at spille højrekanten, og er det vel i virkeligheden også, selvom han ikke ligner en teddy-bear - ja, jeg savner fart! Han alt for stationær, ugidelig i sin attitude, og så væmmes jeg ved den der forfængelige diva-attitude. Jeg vil se fight!
Og min konklusion kommer sig nok af, at jeg ser Isco, som den spiller James naturligt skal konkurrere med og pt. er Isco bare enestående. Ja, urørlig på sin position, som James i øvrigt slet ikke vil kunne spille på samme niveau, da han ikke ynder de hårde tilbageløb, det hårde genpres osv. på samme måde, som den lille spanier. Så vil jeg sgu hellere, at James afhændes og Real Madrid henter en back-up til Isco eller bruger Asensio i Isco rolle næste sæson.
Men jeg kan også vende på en tallerken, som du nok kan læse sig til. Jeg plejer jo at holde med James i "James vs. Isco"-debatten ;-)
Isco bliver vores Michael Laudrup. Og den dag ser jeg frem til!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Tjek lige den her video ud med Isco i Cdr finalen imod Barcelona. Læg specielt mærke til hans utrolig mange defensive løb. Det er helt eminent!
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Dios skrev: @Daniel & Sebberg.
Tjek lige den her video ud med Isco i Cdr finalen imod Barcelona. Læg specielt mærke til hans utrolig mange defensive løb. Det er helt eminent!
Hold kæft hvor jeg savner Alonso når man ser de her klip, han står bare ALTID det rigtige sted og gør det nemme og husker også han gjorde det svære når tiden var til det. Kross er ikke nået dertil endnu, selvom jeg stadig håber.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
