Real Madrid kom, så og bestod

13 år 5 måneder siden #13 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Real Madrid kom, så og bestod

Lad ovenstående billede og nedenstående tekst være en hyldest til et talent, der i går aftes stadfæstede sig, som Europas største talent, ikke blot på sin position, men på fodboldbanen i al almindelighed.

Jeg er af den overbevisning, at uanset ihærdigheden bag individet, så vil denne alligevel ikke kunne forstå, hvilken størrelse El Clasico egentlig er. Det er ikke bare en fodboldkamp; jeg kan faktisk ikke beskrive det bedre end førnævnte sætning. Der findes talrige eksempler på Real Madrid-spillere, som ikke har haft evnerne til at acceptere netop dette faktum og falde igennem i disse kampe. Det kræver mere end blot talent; det kræver autoritet og karisma for at kunne håndtere den benovelse og afmagt, som altid vil prøve at danse sig lydløst ind i bevidstheden og overtage styrelsen. Varane har kunnet abstrahere fra dette, ikke kun i denne enkeltstående kamp, men samtlige kampe han har participeret i.

Pepe har fået en masse skældsord med på vejen i sin Real Madrid-karriere, grundet forskellige uhensigtsmæssige - nogle vil sige psykotiske - sekvenser på banen; det har til tider været som at se de dårlige fraklip fra en i forvejen elendig film. Pepe har store fodboldmæssige kvaliteter, men kortslutningerne in mente og dennes nuværende skadespause, kan vise sig at være Varanes store held eller rettere, chance!

Varane har nemlig ikke haft en større chance for at tilspille sig en plads på Real Madrids frygtindgydende mandskab. Har i regelmæssige glimt vist prøver på sit talent, et talent Mourinho altid har vist, at han har haft; Zidane anbefalede ham jo.

“He didn’t come here as a boy, he was already a man; in the way he thought, the way he worked, the way he related to the rest of his teammates. He accepted that he was a great player, but also a player in training.”

Mourinho viser i ovenstående udtalelse, at Varane altid har været noget specielt. Han har både de spillemæssige kvaliteter, men samtidig også de mentale, hvilket velsagtens er lige så essentielt i den professionelle fodboldverden, hvor mediestormen til tider kan være hård at tackle i modvind. Varane nyder naturligvis medvinden pt., men det er værd at hæfte sig ved, at det ikke er en dum og naiv franskmand, som vi har med at gøre, men derimod en arbejdslysten, lærenem og talentfuld een.

Den 30/01-2013 er en dato, der har forandret Varanes karriere for altid. Han er ikke længere - Mourinho har aldrig ment dette - en dreng, men en fuldvoksen mand med et talent sjældent set. Han spillede en exceptionel kamp. Han har en veludviklet placeringsevne, et fortrinligt overblik, en fuldgod spilforståelse, fine afleveringer frem i banen, gåpåmod, en smittende positiv attitude qua sin aldrig opgivende attitude på banen, et flot og sikkert hovedspil, defensivt som offensivt. Endvidere er han også afsindig hurtig, både i accelerationen og topfarten. Han er den komplette forsvarsspiller. Han er måske - og måske skal tages for, hvad det er - det største forsvarstalent denne planet nogensinde har set. Det er store ord, og ord der kan være vanskelige at leve op til, men Varane har ganske enkelt gjort undertegnede forvent qua sine exceptionelle præstationer, hvor går dagens skummede en i forvejen fin flødeskumskage helt perfekt.

Jeg er nu overbevist - undskyld dette ikke har indfundet sig før, Dios. Varane skal erstatte Pepe, og gerne fra i morgen, gerne fra i overmorgen og dagen efter dagen. I ved, hvad jeg mener. Varane-Ramos kan blive en uhyggelig forsvarsduo. Den duo, som vi madridistas har hungret efter i efterhånden mange år. Den duo, som kan stabilisere de bagerste geledder og gøre Real Madrid til det fuldendte mandskab. De komplementerer hinanden umiddelbart godt.

Varane har begge ben plantet solidt på jorden og er ydmygheden selv, hvilket i sig selv kommer til at bære ham rigtig langt i sin Real Madrid-karriere. Der er ingen grund til at være arrogant, blot fordi man har noget at have det i. Dette er vores unge franskmand et skoleeksempel på. Elegance, stilhed, stil, krigerisk, konsekvent er alle ord, som beskriver Varane ganske godt; han er dét unikke talent.

Denne lille hyldest slutter af med Karankas tilfredshed over Varanes præstation. Det er store ord. Jeg elsker allerede, Varane. Og jeg er sikker på, at alle madridistas dagen derpå, sidder med præcis samme følelse. Jeg udtrykte i går på facebook dette om knægtens præstation: Varane: Du gør det eddermaneme orgasmefremkaldende godt! Jeg kan ikke beskrive det bedre, hans spil og aura, bringer en helt speciel følelse gennem kroppen på mig :)

"Varane, at centre back, could not have done things better. He is 19 and the match that he played was perfect. He got the equaliser, he stopped a certain goal on the line. It will serve him phenomenally well in his progress, he has a good head on his shoulders and will keep improving."
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Mathiaska, Jaken

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #14 af Dios
Besvaret af Dios på emne Real Madrid kom, så og bestod
Synes ikke "vindermentaliteten" har noget og gøre med krisen. Der var/er tale om en præsident som ikke forstod/forstår det sportslige i fodbold. Perez og co. Skabte krisen i Real Madrid, og ikke fordi man ville vinde hver kamp, men fordi man intet ved om fodbold.

Er helt enig i, at der skal laves en plan, men med så gode spillere som nu, så burde der komme resultater, og nogle påstår det nuværende projekt er en plan i sig selv.
Vi kan bare ikke blive ved med og udskyde succes, og slet ikke med vores nuværende projekt. Det er jo hele planlægningen som har fejlet fra starten af.

Jeg mener bare ikke, at man kan stille sig tilfreds, med et så utroligt dårligt udgangspunkt som igår. Det kan lade sig gøre, og ja, jeg tror da også på det, men Barca har allerede den ene fod i finalen.
Om det er en semifinale eller ej, så er det imod Barca. Et hold som har ydmyget os i så mange år nu, og ja jeg er næsten villig til og sige siden 2004. Ikke nok med deres dominans, så har vi i den grad ydmyget os selv. Ikke nok med vi har købt spillere ind for 4 millarder kroner, så har vi stadig Pepé og Mourinho i klubben.
Vores image er ødelagt, og vores manglende succes er en joke, men det skyldes ikke "vindermentaliteten", men hungren efter titler.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved Dios.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #15 af Siempre Madrid
Nu er der vel heller ingen, som fejrer det som en sejr, at vi fik uafgjort hjemme mod Barcelona.

Det giver dog Real Madrid fine muligheder for videre avancement og derfor er det godt, at vi kom gennem denne svære periode med mange folk ude. Det giver grobund for optimisme i de afgørende kommende måneder.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Lars1991, Mathiaska

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #16 af NDR
Besvaret af NDR på emne Real Madrid kom, så og bestod
Hvis vi sætter os til at græde fordi vi ikke fik point mod Osasuna for 3 uger siden vil vel ikke hjælpe så meget, og uafgjort igår mod Barcelona anser jeg som at vi er med inu, og spillede lige så godt fodbold som Barcelona gjorde, og det har ikke været tilfældet hver gang de 2 hold har mødtes. Man er vel nød til at forholde sig til det positive hver gang der har været spillet en kamp, som f.eks med Varane denne gang.
Men der er nogle brugere som kun kan tilbyde negative indlæg hver eneste gang der er noget at debattere, og mange gange rækker fantasien ikke længere end til en tilsvining af træneren. Virker meget barnligt, men der er vel så heller ikke regler for hvor gammel man skal være på dette forum, og der skal selvfølgelig være plads til os alle.
Det undre mig at man kan være så negativ og i panik på baggrund af en dårlig start i La Liga. Selvfølgelig er det ærgeligt, og jeg garantere for at jeg har ærget mig lige så meget som alle andre da Real Madrid tabte flere ellers nemme kampe i starten, men hvis man ser klip fra disse kampe, så er det ikke alle dem man tabte hvor man kan sige de spillede dårligt, somme tider skal der også held til.
Hvis en anden plads i La Liga betyder død og ulykke, så skulle Barcelona have lagt sig til sidste sæson, men de kom igen, og det må være vejen frem for Real Madrid også, så måske slulle man klappe hesten lidt inden man lyncher samtlige spillere som man ikke lige synes har haft heldet med sig i denne sæson, hvor der har været en forfærdelig masse skader.
Først og fremmest skal vi glæde os over et velspillet hold de sidste flere gange, og så skal denne såkaldte muldvarp findes og destrueres, så der atter kan blive ro på holdet igen. Mange spillere viser attitude efter virkelig at ville vinde, og der er da noget at bygge på, så positiv er vejen frem.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Tobiasillas
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #17 af Tobiasillas
Besvaret af Tobiasillas på emne Real Madrid kom, så og bestod
Som jeg sagde vi er mestrene vi er Real vi skal kunne vinde over Barça ligemeget hvor dyb krisen er.
Denne tabermentalitet fik Schuster fyret, men den tid er over, for nu kan man åbenbart føle sig stor når man kan hive et uafgjort resultat hjemme.
I mine 20 år som Real fan har jeg set mange classicos og ligegyldigt hvilke hold der befinder sig i krise har de altid kæmpet i classicos.

Mourinho har hjernevasket os og indført tabermentalitet som vi nu har accepteret.

Og en anden ting er at Real har i denne sæson ingen problemer med store hold, krisen har været symptomatisk med manglende motivation, og sådan motivation kan man altid finde når man skal spille mod de store hold.
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved Tobiasillas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #18 af BBB
Besvaret af BBB på emne Real Madrid kom, så og bestod

Tobiasillas skrev: Og en anden ting er at Real har i denne sæson ingen problemer med store hold, krisen har været symptomatisk med manglende motivation, og sådan motivation kan man altid finde når man skal spille mod de store hold.


Hvad med skader og karantæner? De forsvinder ikke bare fordi modstanderen hedder Barcelona, desværre. Angribernes skarphed kommer heller ikke igen, bare fordi modstanderen hedder Barcelona.

Der var ingen spiller i forsvaret, inkl. målmand, som er i gallaopstillingen (Ja, Varane burde være det) på de positioner de spillede - det giver grund til bekymring, og frygt for en snitter af en rimelig velsmurt Barca-maskine. Ingen tvivl om at Barca's spillestil er god for os, og vi skal derfor nok score, men den generelle bekymring er vist kun gået på om forsvaret kunne holde.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Åberg
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #19 af Åberg
Besvaret af Åberg på emne Real Madrid kom, så og bestod
Nej der er noget du ikke forstår M linding. Hold som fcb og Real har trupper som har 24 verdensklassespiller og alle spiller på nær Messi og Ronaldo har en til to direkte medspiller/modstander på der respektive hold, som kan spille deres plads. Det så du i går ved Madrid. At du stiller dig tilfreds med 1-1 er kun et udtryk for snart mange års underdanighed som Real mand i forhold til fcb. Real Madrid vil aldrig være tilfreds med uafgjort på hjemmebane det må DU forstå. Så stop med dårlige undskyldninger og lange bortforklaringer det er jo ikke Lyngby eller Silkeborg vi skriver om.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #20 af M_linding
"At du stiller dig tilfreds med 1-1 er kun et udtryk for snart mange års underdanighed som Real mand i forhold til fcb."

Som jeg også har bedt Storken pænt om, så må du også meget gerne lade vær' med, at fortælle mig hvad jeg mener og hvorfor. Især når du rammer helt ved siden af.

I bund og grund stiller jeg mig tilfreds med 1-1, fordi jeg tror, at Real Madrid har fine muligheder for at gå videre efter den første kamp. Real Madrid spiller lige godt på Bernabeu/Camp Nou.
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved M_linding.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #21 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Real Madrid kom, så og bestod
Det er nu ikke nødvendigvis at påtage sig en tabermentalitet, eller indledningen på en taberkultur, når man accepterer et uafgjort resultat i en semifinale over to kampe mod et af verdens bedste hold. Selvfølgelig er ingen decideret glade for et uafgjort resultat og man skal altid stile efter sejr, men hvis der er ét hold der kan præstere på Camp Nou og slå Barcelona, så er det Real Madrid.

Og hvis det kan trøste nogen, så tænk på at næste gang vi møder dem, vil både Ramos og Marcelo være klar :) Vi spillede uafgjort (og hæderligt) uden dem og næste gang er de med. Det må da give noget håb.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved Jaken.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Åberg
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #22 af Åberg
Besvaret af Åberg på emne Real Madrid kom, så og bestod
M linding hvis du nu bare selv gjorde det du bad om så skal jeg være den første til ikke at fortælle dig hvad du mener og hvorfor... Jeg gør dig bare opmærksom på du er fan af Real Madrid. Måske vinder Madrid retur kampen men det er ikke uafgjort de går efter på hjemmebane. Men godt du er tilfreds

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #23 af Gribben
Hvor er det sygt at man på et Real Madrid forum skal belæres af Barcelona fans om det er i orden at være tilfreds eller ej.
Jeg er eksempelvis godt tilfreds, fordi jeg følte mig super godt underholdt af en god fodboldkamp mellem verdens to bedste hold.
Jeg er godt tilfreds, fordi Real Madrid scorede relativt kort før tid og forhindrede et truende og ufortjent nederlag. Jeg havde sikkert været mindre godt tilfreds, hvis det havde været Barcelona der havde scoret til sidst, selvom resultatet havde været det samme.
Jeg er godt tilfreds, fordi den er helt åben til returen også.
Jeg er godt tilfreds, fordi Real Madrid til tider spillede rigtigt godt, og med tur i den og skarpere afslutninger og en mindre velspillende Pinto i målet kunne have vundet med flere mål.
Jeg er godt tilfreds fordi den seneste polimik i pressen ikke afspejledes af spillet på banen overhovedet.
Jeg er godt tilfreds, fordi Real Madrid med 5 stamspillere ude spillede lige op med, og til tider bedre end, et Barcelonahold i stærkeste opstilling.
Er der noget galt i det?
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, M_linding, -#7-, mortenj, MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum