Farvel til Triplete-drømmen
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Hvis Det Hvide Hus i Washington skulle have lavet dette referat, ville der nok have stået noget om, at Real Madrid havde stået for en af de mest gennemførte præstationer i mands minde med sikkert kombinations-spil og flotte angreb.
Men ”Alternative facts” bringer ikke Real Madrid videre i Copa del Rey og man må se i øjnene, at den mulighed missede man først og fremmest via en håbløs indsats på Estadio Santiago Bernabéu i den første kamp, for selv om der også var mange skønhedsfejl i aften, så sad man alligevel med fornemmelsen af, at det kunne være blevet en god aften.
Også for Danilo, som nok fik nye tilhængere i gruppen, som vil have ham smidt i Middelhavet, da han kort før pausen lavede selvmål, men det hører mere til uheldige tilfældigheder, at han stod med blamagen for det mål, for i virkeligheden skal kritikken nok rettes mod Casemiro, som kort forinden havde fejlvurderet sin glidende tackling fuldstændigt, hvilket gav Celta mulighed for at gennemføre angrebet. I det hele taget spillede den brasilianske midtbanemand sin måske værste kamp i Real Madrid-trøjen med masser af hovedløse afleveringer.
Real Madrid kom tilbage i anden halvleg, da Cristiano Ronaldo leverede en af kampens få lyspunkter fra hans side. Det skete efter 62 minutters spil, da han sendte et frispark ind bag Sergio og blot fem minutter senere var en anden Sergio i centrum, nemlig Ramos som på ubegribelig vis sendte et hovedstød forbi mål fra kort afstand.
Så tæt på var Real Madrid på at skabe sin Remontada, men i stedet måtte man se Daniel Wass score til 2-1 fem minutter før tid og så var det blot en mindre detalje, at Lucas Vázquez fik udlignet lige omkring udløbet af de 90 minutter.
Real Madrid må nu skyde en hvid pil efter sine triplete-drømme, men får også nok at gøre med at holde liv i de to tilbageværende titel-drømme, for Zidane ser unægtelig lidt famlende ud på sidelinjen.
Se vores videoklip med kampens højdepunkter her:
Kampens højdepunkter
Kampfakta:
Celta – Real Madrid 2-2 (1-0)
1-0 Danilo (44., selvmål)
1-1 Cristiano Ronaldo (62.)
2-1 Daniel Wass (85.)
2-2 Lucas Vázquez (90.)
Dommer: José María Sánchez Martínez
Gule kort: Hugo Mallo, Wass, Jonny (Celta), Danilo (Real Madrid)
Røde kort: Ingen.
Celtas hold: Sergio, Mallo, Cabral, Roncaglia, Jonny, M. Díaz, Radoja, Wass (S. Gómez, 88. min.), Aspas (Fontás, 93. min.), Guidetti (Jozabed, 84. min.), Bongonda.
Real Madrids hold: Casilla, Danilo, Ramos, Casemiro (Mariano, 89. min.), Nacho, Kovacic, Kroos, Isco (Morata, 80. min.), Asensio (Lucas Vázquez, 76. min.), Benzema, Cristiano Ronaldo.
Statistik Celta – Real Madrid:
Boldbesiddelse: 32%-68%
Skud på mål: 5-7
Hjørnespark: 4-6
Straffespark: 0-0
Gule kort: 3-1
Røde kort: 0-0
Off side: 2-1
Tabte bolde: 77-71
Erobrede bolde: 54-57
Begåede frispark: 10-19
Målmandens indgriben: 20-9
Kampens spiller: Mateo Kovacic. Der er jo ikke en spiller, som træder lysende frem på en mørk aften i Galicien, men vi hæfter os alligevel ved kroaten, som viser vilje og forsøger at gå forrest. Det kunne man ønske sig af de mere etablerede spillere også.
Kampens badebold: Casemiro. Han burde simpelthen omringes af to Real Madrid-spillere hver eneste gang, han har bolden. Den ene skulle skubbe ham omkuld og den anden skulle overtage bolden og spille den videre til en medspiller.
Kampens detalje: At Zinedine Zidane først foretager sin første indskiftning med et kvarter igen. Der sad trods alt offensive kræfter som Lucas Vázquez, Morata og Mariano derude, som om ikke andet kunne have tilført holdet noget løbevillighed på banens sidste tredjedel.
Kampens diskussionsemne: Er Zidane ved at miste grebet? 2017 har budt på nogle mærkelige opstillinger, senest i aften, hvor han stiller med Casemiro i det centrale forsvar og ofte lader Sergio Ramos angribe op ad højrekanten sammen med Danilo. Dermed skulle enten Kroos eller Kovacic trække tilbage i banen og fik dermed ikke udnyttet deres forcer i det offensive. Det er en tanke værd, at man tager så mange spillere ud af deres vante positioner, også selv om Real Madrid i øjeblikket er urimeligt hårdt ramt af skader. Dette sammenholdt med ”kampens detalje” omkring de sene indskiftninger, så synes vi at Zidane også må kigge lidt på sin egen rolle i forhold til holdets spillemæssige krise lige nu.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Derudover er det ufatteligt, at vores ''træner'' vælger at stille op i en 3-5-2 IGEN selvom de sidste to kampe hvor vi har anvendt det har vist, at spillerne fatter nada af hvor de skal placere sig og hvordan de skal bygge spillet op. De løber rundt som hovedløse kyllinger.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Det startede ellers udmærket med en del bevægelse og nogle fine kombinationer, hvor navnlig Isco bandt spillet fint sammen. Men så snart Celta kom frem til et par sammenhængende chancer, var det som at mentaliteten led et knæk og at holdet mistede troen. Al vildskab røg.
Det kulminerede så med 60 minutter, hvor man ikke skabte nogen chancer og Celta derimod vadede i dem. Midtbanen blev fuldstændig overløbet, forsvaret var strukket helt tyndt med Casemiro der stormede hovedløst fremad ved en hver given lejlighed og Danilo der løb i sin egen verden. Offensivt, var al bevægelsen fra de første minutter pist væk, midtbanen var statisk og isoleret, der var alt for langt mellem kæderne og angriberne bidrog med absolut ingenting. Der var ikke skyggen af struktur på holdet.
De sidste 4 minutter, især, var en pinsel at overvære. Celta var gudhjælpemig tættere på at score end Real Madrid… Dispositionerne i slutningen af kampen var helt ude i hampen. Naturligvis var situationen desperat og der skulle satses, men at ende kampen med både Ronaldo, Morata, Benzema og Mariano inde på banen er en komplet falliterklæring. Selvfølgelig kunne man ikke skabe nogen chancer til sidst med den holdsammensætning. Der var ingen til at modtage bolden fra forsvaret og få bolden frem til de 5000 stationære angribere på toppen.
Puha, hvor var det dog en forfærdelig kamp. Skader eller ej. Jeg forventer (igen, igen…) en trodsreaktion på søndag mod Real Sociedad!
EDIT:
Og så lige et par særlige spiller-kommentarer:
Det er beskæmmende at se Danilo spille fodbold. Han er simpelthen så usandsynlig dårlig i alle spillets facetter, at det er svært at forstå. Selvmålet var uheldigt, men derudover er hans afleveringer og tæmninger altid af lav kvalitet, hans indlæg helt desperate, hans overblik ikke-eksisterende (hverken offensivt eller defensivt), han bliver konstant løbet i ryggen og formår end ikke at blokere selv de mest åbenlyse indlæg eller afslutninger.
Casemiro var fuldstændig malplaceret inde i det centrale forsvar. Det var en rolle, han på ingen måde magtede. Han løb konstant ud af position, solgte sine holdkammerater og sløsede gevaldigt med sine afleveringer. For muligvis første gang i sæsonen blev Danilo overstrålet i elendighed.
Asensio var nok engang usynligheden selv og jeg kan efterhånden ikke finde ud af hvad han egentlig er god til. Han er selvfølgelig kun 21, så fremtiden er stadig lys, men på nuværende tidspunkt er han bare et ekstra navn på holdkortet.
Ronaldo. Ja, målet var jo meget godt, men ellers var han igen snarere (rettelse: i den grad) en hæmsko for holdet. Han lykkedes vitterligt ikke med én eneste aktion i hele kampen (på nær frisparket). Hvornår har han egentlig sidst vundet en duel mod en modspiller? Han ender i så mange situationer som den gamle Ronaldo (eller en hvilken som helst anden offensivspiller) havde frådet over, men alligevel formår han at formøble dem alle sammen. End ikke halvsløje/halvdesperate afslutninger kommer han til…
Benzema. Tja, endnu en gang bidrog han med absolut ingenting. Meget kan man sige om Ronaldo, men i det mindste er der masser af beviser i kampene på hans efterhånden uhyggeligt lave niveau. Benzema, derimod, går bare under jorden…
Nå, nu må jeg vist hellere ty til andre afstresningsmetoder i dag…
No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- ChrillRM14
-
- Offline
- Platin bruger
-
Det største krisepunkt er offensiven. Endelig har vi nogenlunde fået styr på balancen på midtbanen, og selvom vi i de seneste kampe har lukket alt for mange mål ind, så er defensiven på en gennemsnitlig dag også forbedret. Offensiven hænger ikke sammen, og her står Zidane med et problem, som ikke har været presserende før de seneste mange år. Vi har Ronaldo, Benzema, Morata, Bale og et hav af tekniske vidundere bagved dem. Jeg kan ikke huske et tidspunkt i min tid som RM-fan, hvor det har været så stort et problem at skabe chancer og mål som nu?
The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Desværre var Casemiro ikke naturlig som CB, han spillede som en CDM der konstant stod for langt tilbage, så kan brasede frem for at vinde dueller længere oppen som han plejer, uden situationsfornemmelee med at han ikke har 2 CB bag sig, og at hans arbejdsopgaver nu er anderledes. Øv.
Jeg er mest bekymret over intensiteten og viljen, vi har desværre set det før. Fokus og intensitet forsvinder. Jeg tror Isco, James og Morat/Mariano skal mere ind over den næste tid, Isco holder åbenbart stadig ikke en hel kamp, men han laver lidt mere flow, omend slutproduktet igen mangler, men der jo heller ikke så meget hjælp. Især Benzema er forfærdelig at se på som de andre offensiv spillere er der ikke meget hjælp, men jeg kan aligevel dårlig mindes at han har bolden? Eller vinder nogle dueller ?
Ronaldo lykkes heller ikke med vildt meget, men han får altså heller ikke så meget hjælp, og hans fart og selvtillid er slet ikke til driblinger lige nu, så hvis han skal skabe noget længere tilbage, så er det svært med den offensiv vi har, lidt som Isco.
Kova hvade ok løb med bolden, men der kom ikke så meget ud af der.
Ramos skal ikke spille højre back ;)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
ChrillRM14 skrev: Ifht diskussionsemnet: Spørgsmålet er måske i virkeligheden, hvad en anden træner havde gjort i han sted? Zidane har stadig min fulde tillid og tiltro. Skaderne er unægteligt et problem, der gør, at han må ty til andre løsninger. På en eller anden måde er det jo fint at se, at Zidane ikke er bange for at ændre på formationen og skifte taktik. Alt for ofte har vi set trænere i krisetider blot spille de samme spillere på samme måde og håbe på lidt held. Man skal huske på, at Zidanes 'mod' til at skifte lidt rundt her og der skaffede os 40 kampe uden nederlag i træk.
Det største krisepunkt er offensiven. Endelig har vi nogenlunde fået styr på balancen på midtbanen, og selvom vi i de seneste kampe har lukket alt for mange mål ind, så er defensiven på en gennemsnitlig dag også forbedret. Offensiven hænger ikke sammen, og her står Zidane med et problem, som ikke har været presserende før de seneste mange år. Vi har Ronaldo, Benzema, Morata, Bale og et hav af tekniske vidundere bagved dem. Jeg kan ikke huske et tidspunkt i min tid som RM-fan, hvor det har været så stort et problem at skabe chancer og mål som nu?
Enig i at offensiven og den manglende evne til at skabe helt store chancer i åbent spil er et problem som jeg ikke mindes at have set i lang tid. Det er dog svært uden de normale backs og jeg brød mig ikke om tendensen til hvor let Celta kunne komme ind i vores felt med bolden ved jorden. Andre hold havde straffet det langt hårdere
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kampens badebold: Casemiro. Han burde simpelthen omringes af to Real Madrid-spillere hver eneste gang, han har bolden. Den ene skulle skubbe ham omkuld og den anden skulle overtage bolden og spille den videre til en medspiller.
Folk fatter ikke hvor stor fan jeg er af dette citat haha :D
Man kan sige meget om spillerne, holdet, resultaterne og spillet. Ingen vil nogensinde komme tættere på sandhededen end disse 2 smukke linjer :D
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kovacic:
Den positive ting. Hvis han får spillet sig ordentligt ind i truppen denne sæson, så kan den næste eller efterfølgende sæson blive helt magisk. De accelerationer, som han kan lave i de små rum, er helt ubegribeligt vigtige, når man skal bryde det kompakte hold. Han mangler stadig slutprodukt og alt det der, men hvis han får samme omblomstring, som Modric gjorde, så er han fast mand inden for to år og en af verdens bedste midtbanespillere.
Benzema:
Jeg er målløs. Denne gang er det ikke selve præstationen - selvom den var enormt ringe - men indstillingen. Vil han det her? Jeg bider mig især fast i én situation i første halvleg, hvor et indlæg ryger ind i Celta-boksen, og bolden bliver headet op i luften. Den hænger i luften i tre-fire sekunder, og målmanden hopper op og griber den uden skavanker. Problemet er, at Benzema står MAKSIMALT to meter fra. Han har RIG mulighed for at kaste sig ind i duellen med målmanden. Det er jo med stor sandsynlighed stadig en grebet bold, men det kan ligeså vel være, at målmanden bokser til hjørne eller ud i banen. Han skal i hvert fald jagte den minimale chance, der kan komme, ved at gå ind i duellen med målmanden. Jeg synes, at det siger ALT om Benzemas indstilling. Han giver sig bare ikke - og så i sådan en periode her? Det forstår jeg ikke. Jeg er fuldstændig overbevist om, at både Bale og Morata løbet hen og sprunget op i den duel. Benzema stod seriøst blot og iagttog målmanden. Midt i en kamp, hvor hver en duel gælder og midt i en periode, hvor fansene efterspørger vilje.
Indskiftningerne: Ét er, at Zidane skifter så sent ud - fred være med det, selvom jeg gerne så, at det skete ti minutter tidligere. Jeg kan dog ikke se igennem fingre med hans besynderlige FM- og FIFA-lignende indskiftninger. Han har gjort det før og gør det igen i gårsdagens kamp: skifter ind, så vi ender en 4-1-5 opstilling. Det virker ikke og har aldrig virket. Jaken beskriver det fint, og man kunne jo se i de sidste 15 minutter, at vi absolut ikke kan sætte tre afleveringer sammen. Det burde fandme vægte højere end at satse på en høj bold! Bibehold nu den 'normale' opstilling, selvom det er på bekostning af Benzema.
Ronaldo: Har I snart forstået, hvad jeg har advokeret for i halvanden sæson nu? Kan I ikke se det? Hvis vi bare for sjov smider hans mål ud af ligningen, så har han - og jeg mener det her - spillet på et niveau i de sidste ti kampe, som ikke engang berettiger til en plads i truppen.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Zyconith skrev: Ronaldo har rekorden for flest stolpe ud, 7 stk. og Benz satte knapt nok en fod indenfor feltet igår. Synes ikke at Ronaldos præstationer har været under al kritik, han har været uheldig og får ikke særlig mange bolde der er til at gøre godt med, det r nærmere hans medspillere der ikke formår at bygge det offensive spil op. Asensio har eksempelvis været fuldstændig ligegyldig i de to cup-kampe.
Jeg et meget enig, Ronaldo har været dårlig i denne kamp, men ikke under al kritik, hans job er heller ikke at skabe spillet som sådan, han har tidligere været mere kontra farlig, men lige nu har han brug for mere fra sine medspillere, han kan ikke gå tilbage i banen og bygge spillet op, men det skal han heller ikke, fordi så er han ikke i front. Jeg har lige nu svært ved at de fidusen i asensio, omend jeg synes den var tydligere tidligere i sæsonen, hvor han viste eminente spark, gode driblinger og fin hurtighed, men nu sætter han ikke en mand, og lægger ikke præcise nok indlæg til at være på fløjen. Jeg synes altså også Kroos virker tung for tiden, men han spiller jo også konstant. Han skal længere frem på banen IMO, og så tror jeg han skal have en pause.
Det er under al kritik at Benzema får så lang snor, han har ikke scoret nok mål, til at berettige en plads trods dårlige præstationer, og alternativerne er gode, her Morata og Mariano, hvor jeg især gerne så mere tid til Mariano, han er uprøvet og usleben, men han har målnæse, styrke og vildskab. Jeg kan godt se at han ikke er prøvet og urutineret, men hvornår skal han ellers få lov at prøve ? End når ham bringer noget af de som benzema slet ikke bringer ?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg vil i øvrigt påpege for jer, at gårsdagens stolpeskud ikke skal tilskrives vores portugiser. Det er slet ikke ham, der får pandebrasken på det indlæg. Det er Celta-stopperen, der header på eget mål, og så kommer bolden (heldigt) ned til Cristiano, der så brænder. Ikke meget uheldigt over den situation.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
