Referat: Når lederen udebliver

9 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

På billedet ses en uduelig skurk, der satte sit eget hold under unødig pres. Den anden spiller er Iñígo Martínez, der blev udvist undervejs i opgøret.

At kalde Real Madrids nuværende forfatning for en krise er nok, hvis man træder et par skridt tilbage, en overdrivelse af de større, men det er en sandhed, at Los Merengues i hele 2017 har været svingende som en klassiker med Gnags eller din mor i den lokale saunaklub.

I dag gik det heldigvis hverken værre eller bedre, end at Real Madrid luskede sig til tre usandsynligt vigtige point set i lyset af de mange, fortjente pointtab til resten af rækkens tophold, men det var en kamp, der igen kunne være gået i begge retninger, og selvom vi her på siden ikke ligefrem er fortalere for at skille os af med Zidane på trænerposten, så virker det alligevel til, at ’Zizou’ er blevet reddet af individualister mere end af sine egne taktiske genialiteter.

Det blev han også denne aften, hvor særligt Kovacic var manden bag de tre point – først med en scoring og siden med en listigt stikning til verdens bedste Cristiano Ronaldo.

For når et hold i Real Madrids klasse har været så spillemæssigt ukoncentrerede og usammenhængende over så lang en periode (der velsagtens startede tilbage i 2016), så falder kritikken altså tilbage på træneren. For der er ingen tvivl om, at man som tilskuer sidder og mangler de klare visioner for holdets ageren. Mest af alt når modstanderen har bolden. For mens Real Madrid har offensiv kvalitet i ti-fold, så lader det til, at defensiven fortrinsvis er præget af forvirringen.

Det ses tydeligt i de små detaljer, fx er der helt tydeligt en manglende strategi for, hvornår og hvem der presser modstanderen og hvor på banen. Eller når i dagens kamp at Real Sociedad spiller sig op gennem midten af banen, og Ramos/Varane har meget lidt kommunikation med Casemiro omkring placering i forhold til gæsternes angrebsspillere.

Eller hvad med det opbyggende spil, hvor vejen fra Navas til angrebet syntes endog meget lang, og hvor det i lange perioder virkede enormt tilfældigt, hvilken spiller, der modtog bolden. I flere sekvenser var det lige så meget med- som mod-spillere, der fik kuglen foræret.

Alle den slags problematikker falder tilbage på en ting:

En træner, der ikke virker til at tage den slags alvorligt, og som helt åbenlyst lader til at negligere vigtigheden af den slags bør naturligvis blive påmindet vigtigheden, af at defensiven fungerer og at aftalerne er indstuderede forsvarsspillerne i mellem. Den slags kan blive forskellen på succes og fiasko, når sæsonens afgørende sværdslag skal udkæmpes.

Og nej – vi taler ikke for, at Zidane skal afskediges på ingen måde endda, det ville være direkte idioti – men vi taler derimod for, at franskmanden skal til at tage de defensive problematikker seriøst og ikke blot overlade jagten på guld i tilfældighederne og Navas’ hænder. For det er ikke sikkert, at den strategi giver gevinst.

Derfor tillader vi os at påpege det åbenlyse faktum, at vi mangler en decideret plan fra Zidane – både defensivt og offensivt – det kan vi umuligt være de eneste, der tænker?!

Og nå ja; så fik man fejlagtigt underkendt en scoring, men det har aldrig nyttet noget at klynke over dommeren... den slags ændrer alligevel ingenting.

Real Madrid – Real Sociedad 3-0 (1-0)
1-0 Kovacic (36’), 2-0 Cristiano (51’), 3-0 Morata (82’)

Real Madrid:
Navas – Nacho, Varane, Ramos, Danilo – Kroos, Casemiro, Kovacic (77’, Isco) – Cristiano, Benzema (66’, Morata), Lucas V (84’, Asensio)

Real Sociedad:
Rulli – Kevín Rodrigues, Iñígo, Navas, Zaldua – Canales, Illarramendi, Zurutuza – Oyarzabal, Willian José (56’, Vela), Juanmi (56’, Prieto)

Dommer: Mario Melero

Gule kort: Kroos, Lucas V (Real Madrid) Iñígo Martínez (x2), Kevín Rodríguez (Real Sociedad)
Røde kort: Iñígo Martínez (Real Sociedad)

Kampstatistik:
Skud på mål: 7-9
Inden for rammen: 4-3
Boldbesiddelse: 41,1-56.9
Afleveringsprocent: 79-88
Succesfulde driblinger: 9-6 (Kovacic bedste mand med tre)
Succesfulde hovedstødsdueller: 8-6 (Danilo bedste mand med tre)
Tackilinger: 36-12
Hjørnespark: 0-3
Mistede bolde: 8-25
Frispark: 16-11

Kampens spiller: Mateo Kovacic – det eneste positive ved Modric’ skade er, at vores anden kroat får spilletid. For pokker han er stærk.
Kampens badebold: Benzema. Vi må snart nå enden af den snor.
Kampens detalje: Kovacic’ pasning til Cristianos mål til 2-0.

Kampens diskussionsemne:
Igen var det store problem for Real Madrids offensiv, at Karim Benzema simpelthen bidrager med for lidt, om det skyldes, at den fransk-algirske angriber deler dobbelt-nationalitet med Zinedine Zidane skal være usagt, men det er ganske bemærkelsesværdigt, hvor lang snor træneren tillader Benzema at have. Særligt set i lyset af de mildest talt bund-elendige præstationer som Karim leverer. En ting er ikke at score – alle angribere får krise-tider – men det er langt alvorligere, når aggressiviteten og viljen udebliver – for hvor er arbejdsraseriet, den fandenivoldske attitude og genpresset på modstanderen? Jeg ledte forgæves, men fandt intet.
Læg dertil, at det virker til, at Benzema har mere travlt med at skrabe likes sammen på de sociale medier via profiler, der er drevet af opslag af venner og diverse dyre stykker legetøj. Det er generelt ikke klædeligt, og endnu mindre, når man spiller som en dårlig Spiderman-kopi på Plaza Mayor.

Så spørgsmålet må være – er svingende Morata, der trods alt leverede i dag, et bedre valg end formsvage Benzema? Vi siger ja, hvad siger du?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #2 af SR4
Besvaret af SR4 på emne Referat: Når lederen udebliver
Hvorfor er det at bare fordi Benz får spilletid, så er det fordi han er franskmand og Zidane er "korrupt"?
Hvad er vores alternativ? Morata er på ingen måde selv prængende. Den eneste forskel er bare at Benz i hvertfald tidligere har bevist at han kan være en verdensklassespiller og så kan man håbe at han rammer det niveau.
Det kan man ikke forvente af Morata, der kun spiller i real, fordi han er "en af vores egne".

Vi kan vurdere det når transfervinduet åbner og se om Zidane køber en ny angriber og hvis han IKKE gør, kan vi snakke forskelsbehandling. Indtil da skal han selvfølgelig spille med det han har.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #3 af BBB
Besvaret af BBB på emne Referat: Når lederen udebliver
Det kan da umuligt være en hemmelighed, at Benzema efterhånden er Zidane's lille sideprojekt.

Med få perioders undtagelser har jeg ønsket Benzema væk i ca. 7 år. Det har naturligvis ikke ændret sig. Hvis han ikke var købt af Florentino, så var han også røget i stedet for Higuain.
Følgende bruger(e) sagde tak: Daniel, KWE, Vildfaren, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #4 af Numeredoce
For det første: stor ros for det nye referatformat. Personligt er jeg fan.

For det andet: Vi skal simpelthen have en klasseangriber ind. Jeg ser intet problem i at sælge Benzema. Han bidrager ikke med nok, hverken af scoringer, assists, pres, attitude eller noget andet. Morata har attituden, helt klart, men han mangler niveau. Jeg er dog fortaler for at Morata får chancen de næste par kampe, da Benzema hæmmer spillet og har brug for at vide, at han ikke er urørlig.

Det helt store spørgsmål er hvem man skal hente ind. Jeg har i noget tid haft et godt øje til Benzemas arvtager i Lyon, Lacazette, men jeg kan ikke blive enig med mig selv om, om han har hvad der skal til, for at kunne blive førsteangriber i Real Madrid. Dybala er et godt bud. Han bliver vanvittigt dyr, men mon ikke Arsenal kan lokkes til at smide et par millioner Euro for Benzema? ;-)

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • AJ
  • AJ's profilbillede
  • Offline
  • Forum begynder
  • Forum begynder
  • Pasioneret Realmand gennem mange år!
9 år 4 måneder siden #5 af AJ
Besvaret af AJ på emne Referat: Når lederen udebliver
Det her var forhåbentlig Benzema's sidste startplads lige foreløbigt. Alle kan have scoringskriser, men så kan man i det mindste arbejde for holdet - og det sker heller ikke! Så kan man diskutere, om Morata er fremtidens spidsangriber for Real Madrid, men i det mindste viser knægten ærgerrighed, vilje og er arbejdsom. Lad ham starte inde de næste 4-5 kampe, så Benzema kan få noget at tænke over :)

Eller ryk Ronaldo ind, og smid Asensio ud på kanten.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #6 af KWE
Besvaret af KWE på emne Referat: Når lederen udebliver
Kunne ikke være mere enig end hvad der bliver skrevet i dette indlæg.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #7 af El Siete
Synes Benzema kæmpede mere for det i denne kamp end i de sidste mange kampe. Problemet er bare det stadig ikke er nok, der kommer simpelthen intet ud af det.
Der sættes spørgsmålstegn ved Morata, men jeg synes det er svært at vurdere ham langsigtet ud fra den beskedne mængde spilletid han nu får. Desuden har han scoret 10 mål i ligaen, CdR og ChL sammenlagt - det samme antal som Benzema, men sådan ca. på den halve spilletid. Giv ham nogle kampe fra start, det kan kun blive bedre end Benzema.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Sidste redigering: 9 år 4 måneder siden ved El Siete.
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #8 af clta
Besvaret af clta på emne Referat: Når lederen udebliver
Synes helt klart at Benzemas niveau, med undtagelse af få preioder, er for lavt. Hvis han dog så i det mindste, som mange herinde har påtegnet, ville løbe solen sort eller på anden måde vise noget kampgejst, så kunne man leve med perioder med spil under niveau.

Jeg er klar fortaler for, at man giver Morata en reel chance med en række kampe fra start. Hans niveau svinger også meget, men har har bevist, at han laver mål. Og selv i kampe, hvor han ikke gøre, så er han altid mand for at fighte røven ud af bukserne. Jeg synes også at han bidrager med meget i det opbyggende spil i den forstand, at han er fantastisk at spille bolden op på. Og lige for tiden, hvor angrebet ikke just flyder, ville det være rart med en angriber, som kan holde på bolden indtil spillet bliver flyttet frem, hvilket Benzema sjældent formår.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #9 af Gray
Besvaret af Gray på emne Referat: Når lederen udebliver
Nok fortjener topspillere tillid, når formen dykker, men den blinde tillid og startpladsen til Benzema må, som mange påpeger, være en overstået fadæse.

Foruden manglende indsats og gåpåmod er han ovenikøbet overhalet af kaptajn Ramos, når det gælder La Liga-scoringer.

www.whoscored.com/Players/14296/Show/Karim-Benzema
www.whoscored.com/Players/9909/Show/Sergio-Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #10 af Vinícius

Gray skrev: Nok fortjener topspillere tillid, når formen dykker, men den blinde tillid og startpladsen til Benzema må, som mange påpeger, være en overstået fadæse.

Foruden manglende indsats og gåpåmod er han ovenikøbet overhalet af kaptajn Ramos, når det gælder La Liga-scoringer.

www.whoscored.com/Players/14296/Show/Karim-Benzema
www.whoscored.com/Players/9909/Show/Sergio-Ramos

En hjemmeside, der påstår at Danilo er meget stærk til at holde i bolden og lave afleveringer... Hvor får de dog det fra? Træning? :P www.whoscored.com/Players/88300/Show/Danilo

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #11 af Gray
Besvaret af Gray på emne Referat: Når lederen udebliver

Kratmus skrev:

Gray skrev: Nok fortjener topspillere tillid, når formen dykker, men den blinde tillid og startpladsen til Benzema må, som mange påpeger, være en overstået fadæse.

Foruden manglende indsats og gåpåmod er han ovenikøbet overhalet af kaptajn Ramos, når det gælder La Liga-scoringer.

www.whoscored.com/Players/14296/Show/Karim-Benzema
www.whoscored.com/Players/9909/Show/Sergio-Ramos

En hjemmeside, der påstår at Danilo er meget stærk til at holde i bolden og lave afleveringer... Hvor får de dog det fra? Træning? :P www.whoscored.com/Players/88300/Show/Danilo

Haha av, det er en kildekritik, der vil noget. Og endnu værre:

- Weaknesses
(Player has no significant weaknesses)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 4 måneder siden #12 af Administrationen

Gray skrev:

Alternative facts, kære venner, alternative facts......
Følgende bruger(e) sagde tak: Gray, ChrillRM14

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum