Den modige vinder til sidst

9 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

 

Morata scorede tidligt, men blamerede sig samtidig som et studie i elendige beslutninger og en alt for stor fejlprocent.

 

Det blev til tre forholdsvis sikre point, da Real Madrid onsdag aften gæstede Riazor. Deportivo blev besejret med hele 6-2 i en kamp, hvor Morata scorede og skuffende, og Isco igen viste, at han bør spille noget oftere.

Hverdagen er tilbage i den spanske liga, hvor Madrid skulle bevise, at sidste øjebliksnederlaget til Barcelona blot var et mindre bump i jagten på klubbens 33. mesterskab, og hvad bedre sted end på udebane mod Deportivo La Coruña? En af de baner i Spanien, hvor kærligheden til Real Madrid er ganske begrænset.

Og at Madrid ville vinde, så man allerede før dommer José María Sánches Martínez’ første fløjt: startopstillingen afslørede nemlig både mod og dristighed. James, Isco, Morata, Kovacic, Lucas Vásquez og Asensio alle var nemlig alle med fra start. Væk var den defensive midtbane, og balancespilleren som Toni Kroos, og det løftede da også et par øjenbryn på de sociale medier – for var ham Zidane nu genial eller gambler?

Helt sikkert det sidste!

Men der var noget befriende over Zidanes meget modige tilgang til opgøret, det var nemlig som at gense attituden fra de allerbedste galatico-dage, hvor filosofien syntes at være: Scorer de tre, så laver vi fire.

Og selvom motivet bag dette er romantisk, så afstedkommer den slags taktik desværre også visse åbenbare udfordringer: for uden defensivt anker, så sejlede Madrid rundt i perioder af første halvleg og lod Deportivo få alt for meget vind i sejlene, hvilket ledte den madrilenske defensiv ud på åbent hav, hvor der til tider var alt for meget bølgegang på grønsværen. I disse dele af kampen fik Deportivo da også sikret sig et klart overtag, og skabte et par muligheder, der på normale dage havde kastet scoringer af sig.

Nu gik det alligevel uden de store problemer, og det tjener Zidane til ære. For offensiven var så tilpas sprudlende, at end ikke den manglende balance på banens midte kunne spolere festen – Isco scorede, det samme gjorde James – to gange, Morata også, mens Lucas Vásquez stod for den femte scoring, inden indskiftede Casemiro lukkede festen. Andone og Joselu reducerede undervejs i målorgiet; sidstnævnte på et flot hovedstød, Andone med en fræk afslutning tæt under mål.

Imødeset var det ligeså meget, om Varane i modsætning til eksempelvis Bale ville holde 90 minutter umiddelbart efter en skadespause. Den bekymring blev dog gjort til skamme, da franskmanden ikke bare spillede stort hele kampen (han blev skiftet ud mod slutningen for unge Tejero af helt andre årsager), men samtidig også var mand for flere gode beslutninger undervejs i kampen. Det samme kan man ikke sige, om reservemålmand Kiko Casilla, der havde smurt handskerne i en blanding af glidecreme og smeltet palmin, og som følge heraf ikke kunne gribe noget som helst.

Store roser skal bestemt også tilfalde Kovacic, der har et drive med bolden, de er de færreste forundt – let glider han forbi modstanderne og iscenesætter sine holdkammerater på bedste vis; men den helt store helt var nok en gang Isco, der med utallige lækkerier, et flot mål og flere assists var opgørets helt store oplevelse.

Med sejren kan Madrid gå ind til et par heftige kampe med lidt mere ro i sjælen, hvor man lørdag får besøg af altid drilske Valencia, mens holdet tirsdag i næste uge, spiller det første af to Champions League-opgør mod Atlético Madrid.


Deportivo – Madrid 2-6 (1-3)
Morata (1’), 0-2 James (14’), 1-2 Andone (35’), 3-1 Vásquez (44’), 1-4 James (66’), 1-5 Isco (77’), 2-5 Joselu (83’), 2-6 Casemiro (87’)

Deportivo
Lux (Tyton, 45’) – Luisinho, Sidnei, Arribas, Juanfran – Bergantiños, Guilherme, Kakuta (Navarro, 45’), Colak, Gil (Joselu, 57’) – Andone

Real Madrid
Casilla – Marcelo, Varane (Tejero, 88’), Nacho, Danilo – James, Kovacic, Isco (Casemiro, 78’) – Asensio (Mariano, 78’), Morata, Lucas V

Gule kort: Joselu (Deportivo) Isco (Real Madrid)
Røde kort: Ingen

Dommer: José María Sánches Martínez

Kampens spiller: Isco, Isco, Isco! Vi taber næse og mund flere gange, når du er på banen – La Ligas med afstand mest seværdige spiller.
Kampens detalje: Zidanes opstilling – det krævede stort mod at være så offensiv fra start, men blev heldigvis belønnet for det.
Kampens badebold: Scorede et flot mål og brændte en million chancer. Morata altså. Ikke smart hvis man gerne vil være førstevalg.

Kampens samtaleemne: Madrid med eller uden BBC – der var så meget flow og løbe vilje over hele banen – og det afleder helt naturligt spørgsmålene: Er Madrid bedre og mere harmonisk offensivt, når der ikke skal tages hensyv til Cristiano, Bale og Benzema? Eller er de tre så meget bedre individuelt, at de naturligvis skal starte inde?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #2 af Salix7
Besvaret af Salix7 på emne Den modige vinder til sidst
Smid Ronaldo alene på toppen, og sælg Badebolden og Benzema - så har vi 10 løbe stærke spillere og en mand, der laver 40-50 mål pr. sæson som start 11'er:)

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."

“Oh, extraordinary! They prayed for miracles and miracles arrived! … For the 17th time, this club of glitz and legend will go to the final of the European Cup.”
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, ChrillRM14

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #3 af Sahinovic
Besvaret af Sahinovic på emne Den modige vinder til sidst
Zidane fortjener virkeligt ros, det er ikke mange trænere der har så tungt et sæt nosser, når der er så meget på spil! Vi har lige været vidne til det smukkeste fodbold i denne sæson - og muligvis det sidste :-(

Florentino Pérez
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Sahinovic.
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #4 af Pelle
Besvaret af Pelle på emne Den modige vinder til sidst
Badebolden må gå til Casilla i dag. Han lavede jo ikke én ting rigtigt :)

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #5 af Sebberg
Besvaret af Sebberg på emne Den modige vinder til sidst
Det bliver jo nok Ronaldo på toppen, og det skal sikkert også lykkes, MEN. Noget af det, jeg elskede i dag, var 'sammenholdet'. Det føltes som om, at det var seks skolekammerater, der styrede midtbanen og angrebet, og som bare havde det for lækkert sammen.

Det var virkelig en holdpræstation, og det kunne man mærke. Den følelse bliver ikke begunstiget af Ronaldo. Han råber, brokker sig over ikke at blive spillet og kører for ofte selv. Det er ham over holdet, og det var bare ingenlunde det indtryk, man fik med dagens hold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #6 af Lars1991
Besvaret af Lars1991 på emne Den modige vinder til sidst
Man snakkede om at Isco ikke havde et godt nok slutprodukt og det er derfor han ikke var god nok til en start 11'er. Men nu har han altså scoret flere mål end Bale og Benzema fra en position længere tilbage på banen. Der er ikke flere undskyldninger. Fadæse at han ikke spillede imod Barcelona og nu skal der gøres op for det. Han skal spille resten af de vigtige kampe ligemeget om Bale bliver klar eller ej.
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #7 af Zyconith
Besvaret af Zyconith på emne Den modige vinder til sidst
Kampens samtaleemne: Madrid med eller uden BBC – der var så meget flow og løbe vilje over hele banen – og det afleder helt naturligt spørgsmålene:

Er Madrid bedre og mere harmonisk offensivt, når der ikke skal tages hensyn til Cristiano, Bale og Benzema?


BBC kan være bedre og mere harmoniske offensivt, når de ellers får noget kontinuitet. Men det er glædeligt at reserverne er så imponerende som de er.

Eller er de tre så meget bedre individuelt, at de naturligvis skal starte inde?

Ja, netop derfor skal de starte, men det er også et spørgsmål om form.

Deportivo var langt under Real Madrid niveau her til aften, at Kovacic betragtes som bedre end Kroos er galimathias.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #8 af Siempre fiel

Zyconith skrev: at Kovacic betragtes som bedre end Kroos er galimathias.


Ik helt enig, men jeg forstår hva du mener. For det første ka man naturligvis ik basere sådan et udsagn på kampen iaften alene. På den anden side synes jeg det er langt ude at få det til at fremstå som om at en sådan påstand idiotisk.

Imo er de begge topklasse. Personligt foretrækker jer Kova pga hans dynamik og større målfarlighed. Men jeg ville samtidig være ked af at undvære Kroos' dødbolde og sideskift.

Men alt i alt tror jeg faktisk at det handler om hvordan man ønsker at spiller, altså spilsystem og de spillere der er omkring dem. Jeg tror at man sagtens ku sætte et fremragende hold hvor Kroos var fast mand og det samme er tilfældet med Kova. Én ting man dog kan konstatere er at den nuværende sammensætning og Kroos' nuværende rolle på ingen måde får ham til at fremstå som nogen uundværlig spiller eller en bedre og mere brugbar spiller end Kova. Han giver noget balance og er pasningssikker og en klog spiller, men faktum er at sammensætningen af de tre midtbanespillere og tre forreste bare ik er særlig hensigtsmæssig - det er ik Kroos' skyld, men man ka bare erkende at det ik fungerer og det må man så agere ud fra.

Jeg ser ham i hvert fald ik som urørlig og hvis man ka finde en mere dynamisk spillestil med en spiller som Kova, så har jeg intet problem med at sende Kroos videre. Men tror da vi alle synes at Kroos er en virkelig fremragende spiller - men det hjælper bare ik hvis vi ik ka få ham til at fungere i en sammenhæng og derfor mener jeg bestemt ik han er fredet. Og jeg mener heller ik han er bedre end kova - jeg vurderer de er tæt på lige gode, men meget forskellige

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #9 af madrid2000
Kovacic er god og han havde fantastiske drives idag, men jeg tror simpelthen ikke Athleticos spillere vil hoppe så nemt på hans finter. Jeg synes hans spil er risikofyldt. Mister han bolden, så kan det skabe meget farlige situationer. Ofte driver han bolden frem foran vores eget felt istedet for at spille den frem.
Hans pasninger er desuden ikke så præcise dem Modric eller Kroos. Jeg tror han bliver bedre og bedre. Kan sagtens se ham overtage mere og mere fra næste sæson, men foreløbig fortrækker jeg Kroos og Modric.
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #10 af Kassow-Rossing
Det er helt latterligt hvor meget bedre referaterne på Madridista.dk er i forhold til andre fodboldfora!!

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Zyconith

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #11 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Den modige vinder til sidst

Kassow-Rossing skrev: Det er helt latterligt hvor meget bedre referaterne på Madridista.dk er i forhold til andre fodboldfora!!


Oscar kan noget med pennen.... so to speak ;-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #12 af El Siete
Besvaret af El Siete på emne Den modige vinder til sidst

Siempre fiel skrev:

Zyconith skrev: at Kovacic betragtes som bedre end Kroos er galimathias.


Ik helt enig, men jeg forstår hva du mener. For det første ka man naturligvis ik basere sådan et udsagn på kampen iaften alene. På den anden side synes jeg det er langt ude at få det til at fremstå som om at en sådan påstand idiotisk.

Imo er de begge topklasse. Personligt foretrækker jer Kova pga hans dynamik og større målfarlighed. Men jeg ville samtidig være ked af at undvære Kroos' dødbolde og sideskift.

Men alt i alt tror jeg faktisk at det handler om hvordan man ønsker at spiller, altså spilsystem og de spillere der er omkring dem. Jeg tror at man sagtens ku sætte et fremragende hold hvor Kroos var fast mand og det samme er tilfældet med Kova. Én ting man dog kan konstatere er at den nuværende sammensætning og Kroos' nuværende rolle på ingen måde får ham til at fremstå som nogen uundværlig spiller eller en bedre og mere brugbar spiller end Kova. Han giver noget balance og er pasningssikker og en klog spiller, men faktum er at sammensætningen af de tre midtbanespillere og tre forreste bare ik er særlig hensigtsmæssig - det er ik Kroos' skyld, men man ka bare erkende at det ik fungerer og det må man så agere ud fra.

Jeg ser ham i hvert fald ik som urørlig og hvis man ka finde en mere dynamisk spillestil med en spiller som Kova, så har jeg intet problem med at sende Kroos videre. Men tror da vi alle synes at Kroos er en virkelig fremragende spiller - men det hjælper bare ik hvis vi ik ka få ham til at fungere i en sammenhæng og derfor mener jeg bestemt ik han er fredet. Og jeg mener heller ik han er bedre end kova - jeg vurderer de er tæt på lige gode, men meget forskellige


Kroos er verdensklasse og der er Kovacic immervæk ikke endnu. Når det så er sagt så er jeg enig i at noget ikke fungerer i den nuværende midtbane-trio, som ikke er Kroos' skyld, men jeg er nu mere for at pakke midtbanen lidt mere, og skabe forbindelse mellem de tre og de forreste gennem Isco. Kovacic skal nok få mere og mere spilletid når Modric fremover skal have mindre og mindre. Derfor ville det også være vanvid at sende Kroos afsted når nu Modric er ved at være oppe i åren.

Men det er jo diskuteret til ukendelighed før alt det her.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved El Siete.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum