Optakt: Valencia scorer altid. To gange.

9 år 3 måneder siden #1 af Administrationen

Nacho forbliver i startopstillingen efter en række fine indsatser i de seneste uger.

Først en personlig beretning:

Nærværende skribent har siddet på Bernabéus blå plastisksæder to ud af tre seneste gange Valencia har gæstet Real Madrids hjemmebane i La Primera. Begge gange har været enormt målrigt. Sommeren 2016 endte med en 3-2-sejr til hjemmeholdet, mens maj 2014 bød på en livlig affære, der sluttede 2-2. Dette mål inklusive et efterhånden legendarisk hælmål af Cristiano Ronaldo.

Tidsrummet mellem de to ovenstående opgør har endda budt på endnu en 2-2’er.

Og hvor vil vi så hen med det?

Mest af alt at Valencia har en irriterende evne til at spille enormt godt, når de møder Real Madrid – og desværre også score minimum to mål. Faktisk skal vi heller ikke mere end tre måneder tilbage for at finde seneste hovedpine forudsaget af valencianerne. 2-1 vandt ’Los Che’ hjemme på Mestalla. Her på to tidligere mål af Orrellana og Zaza. Sidstnævnte er ikke med i dagens kamp, da han afsoner karantæne. Det samme gør den stærke forsvarsspiller Cancelo, alt i mens Enzo Pérez og Abdennour begge sidder udenfor med skader. Valencia er dog stadig et hold med klassespillere i truppen generelt, så at tro at disse fravær vil medføre en let vej til tre point vil være et eklatant selvbedrag.

For med erstatninger som Santi Mina, Garay og Montoya så ser det stadig ikke helt skævt ud for træner Voro González, der dog omvendt kan se tilbage på et hold, der er uden sejr i de tre seneste kampe. Real Sociedad (hj) 2-3, Málaga (u) 2-0, Sevilla (h) 0-0. Spørgsmålet er, om den dårlige trend fortsætter.

Valencia kan dog finde noget glæde i, at Real Madrid befinder sig et tæt program, der indeholder i alt fire kampe inden for den næste halvanden uge. Og hvor meget vil det afspejle sig i Zidanes valg af startopstilling til i dag?

For med b-holdet gik det mere end glimrende mod Deportivo onsdag, men mens James, Kovacic, Isco og Asensio alle brillierede på Riazor, så er det forventeligt, at i hvert fald Cristiano Ronaldo, Kroos, Modric, Casemiro og Benzema er tilbage fra start – på beskostning af hvem bliver mere spændende.
Internettet har allerede skreget på, at både Asensio og Isco bør starte, men det har Zidane oftest ikke været påvirket af – om end det efterhånden ligner idioti ikke at bruge fremragende Isco. Hver gang.

Rent defensivt bliver der desuden også roteret, hvor Navas erstatter rystende usikre Kiko Casilla, mens Carvajal helt logisk træder ind for Danilo (som ellers gjorde det fint mod Deportivo), Ramos er desuden tilbage i truppen efter afsonet karantæne, og det giver ham en plads i truppen i stedet for Varane, der glider helt ud af truppen.

Vær i øvrigt opmærksom på, at kampen i dag bliver en tidlig affære med kampstart allerede 16.15 – hvorefter holdet forhåbentligt kan sætte sig på plads i sofaerne i den spanske hovedstad og kippe med de blå-hvide-farver, mens El Derbi Barceloní kører på tv-skærmen.

Dommer er Gil Manzano.

De forventede hold:

Real Madrid
Navas – Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal – Kroos, Casemiro, Modric – Isco – Cristiano, Benzema

Valencia
Alves – Gaya, Mangala, Garay, Montoya – Nani, Medrán, Parejo – Mina – Soler - Munir

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #2 af Pelle
Som jeg forstod det, bliver Varane sparet til dagens kamp og er slet ikke med i truppen? Det er hvert fald det, andre Real Madrid fora beretter :)

EDIT: Kan se i har ændret teksten nu :)

"Maybe they hate me because I'm too good."
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Pelle.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #3 af elle44
Isco på bænken :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #4 af Fondo_Sur
Er temmelig nervøs for disse afslutende kampe i ligaen. Håber at det er ubegrundet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #5 af Pelle
Samme her. Jeg HADER Valencia på Bernabeu, de hiver altid noget op af hatten. Jeg håber virkelig, at Marcelo og Carvajal er oplagte i dag, for hold da op en statisk offensiv, vi stiller med. Det er mig komplet uforståeligt, at James kan være foran Asensio i køen om spilletid.

"Maybe they hate me because I'm too good."
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Dios, Mathiaska, Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #6 af Hugol

Pelle skrev: Samme her. Jeg HADER Valencia på Bernabeu, de hiver altid noget op af hatten. Jeg håber virkelig, at Marcelo og Carvajal er oplagte i dag, for hold da op en statisk offensiv, vi stiller med. Det er mig komplet uforståeligt, at James kan være foran Asensio i køen om spilletid.

Valencia har to karantæne ramte spillere, det kan gøre kampen lidt bedre for os, men vi skal stadig proppe den in kassen 3-4 gange for at vinde.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #7 af Pelle

Hugol skrev:

Men de har to lynhurtige kanter i Nani og Munir. Der plejer vi at være enormt svage, da vores backs altid kommer i undertal. Denne kamp samt Celta Vigo ude er dem, jeg frygter mest.

"Maybe they hate me because I'm too good."

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #8 af elle44
Det jeg frygter mest er hvor mange chancer vi skal brænde idag. Mængden af chancer vi har brændt mod Atletico, Bayern Barca og Depor er jo latterlig, håber ikke det fortsætter.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #9 af Kimbo
Jeg er røv nervøs for denne kamp for at være ærlig....

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #10 af Hugol

Pelle skrev:

Hugol skrev:

Pelle skrev: Samme her. Jeg HADER Valencia på Bernabeu, de hiver altid noget op af hatten. Jeg håber virkelig, at Marcelo og Carvajal er oplagte i dag, for hold da op en statisk offensiv, vi stiller med. Det er mig komplet uforståeligt, at James kan være foran Asensio i køen om spilletid.

Valencia har to karantæne ramte spillere, det kan gøre kampen lidt bedre for os, men vi skal stadig proppe den in kassen 3-4 gange for at vinde.

Men de har to lynhurtige kanter i Nani og Munir. Der plejer vi at være enormt svage, da vores backs altid kommer i undertal. Denne kamp samt Celta Vigo ude er dem, jeg frygter mest.

Det kan udlignes med at stå lidt længere tilbage på banen og lukke områderne af. Ellers er der Nacho!

Jeg frygter ikke at vi skal brænde mange chancer, men at Benzema spiller en tør kamp som mod Barcelona!

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #11 af Sahinovic
Har Isco nu virkeligt spillet så mange kampe, at han har brug for at blive sparet idag? Jeg er nu ret sikker på, at han gerne selv vil spille med den form han er i lige nu, og jeg tvivler sågar på, om han overhovedet er at finde i startopstillingen på tirsdag.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 9 år 3 måneder siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 3 måneder siden #12 af Fondo_Sur
Nu er jeg kommet til besindighed. Valencia kommer ikke til at kunne følge med tempoet, og Cristiano afgører det for os.
Følgende bruger(e) sagde tak: Mathiaska

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum