Optakt: I dragens hule

9 år 2 måneder siden #1 af Administrationen

 

 

Europas med afstand to bedste fodboldhold tørner sammen denne lørdag aften i walisiske Cardiff.

 

Folk, der påstår andet, har enten meget forstand som Peter Plys eller har ligget gemt væk i formaldehyd de seneste 12 måneder!

 

For det er utvivlsomt det mest komplette fodboldhold mod den mest bastante defensiv, som krydser klinger under dragens vinger på Millenium Stadium i Gareth Bales hjemby, Cardiff, og med stjerner som netop Bale, Marchisio, Dybala, Benzema, Chiellini, Buffon, Marcelo og de seneste års bedste fodboldspiller (ja, det skrev vi virkelig!), Cristiano Ronaldo er alle forudsætninger til stede for en finale, der vil gå over i historien for en af de største.

 

For selvom kritikerne vil påpege, at Juventus er defensivt anlagt og ikke leverer meget offensivt har ikke set holdet reducere Barcelona til statister, nedspille Monaco eller nok en gang være Italiens største hold. For Allegris hold er meget end blot bomstærke forsvarsspillere, det er ligeså meget en dygtig offensiv, hvor Mandzukic, Dybala og Higuaín har kompetencer til hver især at gøre Keylor Navas' aften ganske lang.

 

Omvendt så har Madrid Europas måske bedste midtbane, med Kroos, Modric, Casemiro - formentligt - for det er en af de store spørgsmål - suppleret af spirrevippen Isco, der med driblinger mere krøllede end Marcelos hårpragt har evnerne til at drille Juventus' til tider lidt tunge Khedira, der bestemt ikke har sine forcer i de hurtige vendinger.

 

Samtidig er det - som legenden Cafu pointerede det - opgøret mellem verdens to bedste backs; Dani Alves og Marcelo, der får masser af muligheder for at drille hinanden undervejs i opgøret. Ingen af dem er særligt dygtige defensivt, fremad banen er det dog en helt anden snak.

 

Det helt store spørgsmål er, som vi kredsede om tidligere, hvorvidt Bale, der er tilbage fuldt vigør, får chancen fra start i fødebyen eller om Zidane går med publikums ønsket og sender Isco ind fra start. Valget vil formentligt blive holdt tæt helt indtil kampstart, da Allegri og Juventus' taktiske oplæg i den grad vil blive påvirket af Zidanes valg på netop det punkt. Netop Zidane har dog en evne til at trække en kanin af to op af hatten til de store kampe, og vi venter alle i spænding på at se, hvad det eventuelt kunne være.

Op til kampen har franskmanden jo blandt andet udtalt:
"Isco eller Bale? Hvorfor ikke dem begge to samtidig"? Men tør han virkelig det; og hvad vil det betyde for fx Karim Benzema? Man kan dog godt forestille sig, at Real Madrid vil prøve at holde spillerne væk Juventus' tremandsdefensiv, der har en vis tendens til at lukke ned for hvem som helst. I den henseende kan Benzema blive taberen i det store spil.

Vi gætter dog på, at Bale bliver gemt som joker - og han kan være manden, der kan lukke opgøret, såfremt Juventus bliver tvunget frem undervejs i duellen.

 

Bookmakerne er dog - nøjagtigt som de fleste andre - ganske meget i tvivl om aftenens udfald, og de bedste bud hedder noget i retning af 33-33-33 - så at sige, at alt er helt åbent, er i hvert fald ikke helt forkert.

 

Dommeren er tyske Felix Brych; og han plejer at være garant for både kompetent og dygtig ledelse. Det glæder vi os til.

 

Juventus:

Buffon - Alex Sandro, Chiellini, Bonucci, Barzagli, Alves - Khedira, PJanic - Mandzukic, Dybala - Higuaín

 

Real Madrid:

Navas - Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal - Kroos, Casemiro, Modric - Isco - Cristiano, Benzema

 

 

 

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #2 af Administrationen
Så fik vi aftenens optakt på plads.

Referatet kommer en gang i morgen; ingen af os har lyst til at sidde med hovedet i en skærm, mens vi forhåbentlig hjemtager la duodecima.

Vamos!!!
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, Vinícius, Neye

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #3 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Optakt: I dragens hule
Jeg tror ikke Juve starter med tre mand i bagkæden. Jeg tror de stiller op i en 4-2-3-1, som de har gjort flere gange hidtil i sæsonen. Så skulle det da lige være fordi Allegri vil bolstre deres centrale midtbane med en ekstra mand i skikkelse af Marchisio.

Juventus: Buffon; Dani Alves, Bonucci, Chiellini, Alex Sandro; Khedira, Pjanic; Cuadrado, Dybala, Mandzukic; Higuaín

Og Zidanes kanin: Navas; Carvajal, Varane, Ramos; Marcelo; Casemiro, Modric, Kroos; Isco, Bale; Ronaldo

Ærlig talt, så tror jeg ikke Bale starter inde. Han er dog lidt en joker uanset hvad. Hvad enten han starter inde, eller kom ind fra bænken. Og jeg tror stadig han scorer en enkelt kasse! Et eller andet siger mig også bare, at Ramos... ja... Ramos... kommer flyvende igen i aften.

Alt i alt er jeg begejstret for, at Carvajal er tilbage. Selv om jeg fortsat er en af de få, som stadig har tiltro til Danilo. Og jeg er begejstret over de jokere Zidane vil kunne spille ud i løbet af kampen... Isco, Bale, Benzema, Morata... Lucas eller James ligeledes, hvis de er med.

Edit: Statistikken siger i øvrigt, at et italiensk hold vinder hvert syvende år siden 1996. Juventus i 96, Milan i 2003 og Inter i 2010. Den "statistik" skulle gerne brydes i aften! :-D
Sidste redigering: 9 år 2 måneder siden ved El_Juan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #4 af madrid2000
Besvaret af madrid2000 på emne Optakt: I dragens hule
Mega nervøs. Kan næsten ikke vente mere.

Iøvrigt lidt sjovt at de fleste fans af andre klubber holder med Juve fordi ingen vil have vi bliver de første til at vinde 2 i træk.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #5 af Vinícius
Besvaret af Vinícius på emne Optakt: I dragens hule
Hala Madrid!

Jeg tror på at verdens bedste spiller scorer 1 eller måske 2. Han har for vane at score mod Juve. Jeg tror faktisk, at han egentlig har gjort det i alle hans kampe for os mod Juve??? Orker ikke at tjekke efter, men min hukommelse tager sjældent fejl - believe my word :)

Det bliver en vanvittig tæt kamp - 100p! Men jeg synes nu alligevel, at vi er favoritter.

Jeg forestiller mig 2 scenarier. 1. Zidane ønsker at holde nullet, og vi vinder snævert med 1 eller 2. 2. Zidane ønsker et brag af en kamp, og vi vinder efter der er scoret mindst 5 mål, hvorfor vi går offensivt, men også er sårbare bagtil. I hvert fald forestiller jeg mig at Isco starter, og Bale er indskifter senere i kampen.

Mit bedste 1-0 eller 2-0 på enten 1 eller 2 mål af CR7. Det mere målrige ciffertip er 3-1, på 2 af Ronaldo og det sidste enten Isco eller CR7 og 1 af Higuain der udligner til 1-1 :P :P Jeg rammer sååå meget ved siden af ;)

God kamp derude! Pas på jer selv. Møder i en Juve-fan eller en Barca-fan, der holder med Juve, så giv dem en high-five og ønsk dem en god kamp! It's not just a game. :)

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #6 af Mathiaska
Besvaret af Mathiaska på emne Optakt: I dragens hule
God kamp alle sammen. Det er en vild følelse at sidde med. Enten skriver vi et stykke unik fodbold historie ellers taber vi til et fantastisk hold.

Jeg håber vores erfaring og rutine bliver afgørende og at Higuain/Khedira choker.

Vamos!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #7 af Steen
Besvaret af Steen på emne Optakt: I dragens hule
Ifølge rygterne starter Bale inde. Tillykke med sejren Juventus, i så fald.
Sidste redigering: 9 år 2 måneder siden ved Steen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #8 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Optakt: I dragens hule

Steen skrev: Ifølge rygterne starter Bale inde. Tillykke med sejren Juventus, i så fald.


Det betyder nødvendigvis ikke, at Isco ikke starter inde. Jeg kan trods alt godt forstå ZIdanes taktiske tankegang med at starte med Bale, min anke er mere, at han umuligt kan være 100p klar.

Derfor finder jeg det underligt, såfremt rygtet du har læst, taler sandt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #9 af Halamadrid1411
Besvaret af Halamadrid1411 på emne Optakt: I dragens hule

Steen skrev: Ifølge rygterne starter Bale inde. Tillykke med sejren Juventus, i så fald.


Hvor læser du det henne?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #10 af Steen
Besvaret af Steen på emne Optakt: I dragens hule

Daniel skrev:

Steen skrev: Ifølge rygterne starter Bale inde. Tillykke med sejren Juventus, i så fald.


Det betyder nødvendigvis ikke, at Isco ikke starter inde. Jeg kan trods alt godt forstå ZIdanes taktiske tankegang med at starte med Bale, min anke er mere, at han umuligt kan være 100p klar.

Derfor finder jeg det underligt, såfremt rygtet du har læst, taler sandt.


Hvem skulle han ellers erstatte? Kroos, Modric, Casemiro og Ronaldo er garanteret. Derudover vil det være idiotisk ikke at starte med Benzema, vi har brug for en der kan spille i de små rum. Vi får intet plads, og siden Bale's ankomst har han ikke spillet én eneste god kamp, når han ikke har haft plads til at spurte på.
De italienske medier medier er i hvert fald sikre på, at han starter inde. Håber det bestemt ikke. Han har ikke været i kamp i hvad, 2-3 måneder?

@Halamadrid1411 Blandt andet Mediaset. Vi må se, håber de tager fejl.
Sidste redigering: 9 år 2 måneder siden ved Steen.
Følgende bruger(e) sagde tak: Halamadrid1411

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #11 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Optakt: I dragens hule

Steen skrev:

Daniel skrev:

Steen skrev: Ifølge rygterne starter Bale inde. Tillykke med sejren Juventus, i så fald.


Det betyder nødvendigvis ikke, at Isco ikke starter inde. Jeg kan trods alt godt forstå ZIdanes taktiske tankegang med at starte med Bale, min anke er mere, at han umuligt kan være 100p klar.

Derfor finder jeg det underligt, såfremt rygtet du har læst, taler sandt.


Hvem skulle han ellers erstatte? Kroos, Modric, Casemiro og Ronaldo er garanteret. Derudover vil det være idiotisk ikke at starte med Benzema, vi har brug for en der kan spille i de små rum. Vi får intet plads, og siden Bale's ankomst har han ikke spillet én eneste god kamp, når han ikke har haft plads til at spurte på.
De italienske medier medier er i hvert fald sikre på, at han starter inde. Håber det bestemt ikke. Han har ikke været i kamp i hvad, 2-3 måneder?

@Halamadrid1411 Blandt andet Mediaset. Vi må se, håber de tager fejl.


Nå, Luna bekræfter den. Underlig disposition IMO. Jeg vil dog vente med at kalde den idiotisk til kamp er færdigspillet ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #12 af Halamadrid1411
Besvaret af Halamadrid1411 på emne Optakt: I dragens hule
Jeg kan godt se pointen i det, men Zidane har simpelthen verdens største nosser, hvis dette er sandt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum